Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 2025Kenneth Øhrberg Krag (nr. 4. f.v.) ved overrækkelsen af Pedalkraft-Prisen til borgmester Jesper Würtzen (nr. 7 f.v.) og medarbejdere i Ballerup Kommune.

Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 2025

Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere

Tre gange så mange som sidste år har her i maj deltaget i Cyklistforbundets kampagne "Vi cykler til arbejde" i Ballerup Kommune.

Det er en af begrundelserne for, at Cyklistforbundet uddeler årets Pedalkraft-Pris til netop Ballerup Kommune. Prisen går især til fire ildsjæle i kommunen, der har gjort en stor indsats for at få flere til at cykle.

Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag, uddelte prisen til borgmester, Jesper Würtzen (S) på rådhuset i Ballerup 19. juni. Kenneth Øhrberg Krag motiverede prisen:

- Ballerup Kommune har sat cykelglæden i bevægelse med en tredobling i deltagelsen i årets kampagne. En engageret ildsjælegruppe har skabt synlighed, motivation og cykelsnak på tværs af hele organisationen – fra rådhuset til skolerne.

- Med tydelig ledelsesopbakning og en borgmester, der personligt fejrer indsatsen, viser Ballerup, at grøn omstilling, borgersundhed og fællesskab starter i egen sadel.

- Derfor modtager Ballerup Kommune Pedalkraft-Prisen 2025 – for at sætte cyklen i centrum og fremme klima, sundhed og fællesskab.

2025-udgaven af Vi Cykler Til Arbejde blev en kæmpe succes i Ballerup Kommune med 48 hold og 444 deltagere, som sammenlagt har cyklet 79.058,43 kilometer til og fra arbejde.

Borgmester, Jesper Würtzen siger:

- I Ballerup Kommune ønsker vi at gøre det nemmere og mere attraktivt for vores medarbejdere at vælge cyklen, både til og fra arbejde og i arbejdstiden, når de løser opgaver ude hos borgerne. Det handler både om sundhed, trivsel og bæredygtighed.

- "Vi cykler til arbejde" har samtidig styrket fællesskabet på tværs af organisationen, og Pedalkraft-prisen er en flot anerkendelse af de næsten 450 medarbejdere, der cyklede med. Heldigvis fortsætter cykelglæden, når vi i september tager imod en cykeludfordring fra vores venskabsby Brandenburg an der Havel.

Ballerup Kommune har blandt andet produceret en lille film, som har kørt på intranettet, der viser rådhusets cykelfaciliteter – cykelkælder, bad, omklædning og skabe og mulighed for at låne en cykel til transport i arbejdstiden.

Og kommunen har arrangeret cykeltjek hos den lokale cykelsmed, og uddelt lokale præmier – både til de mest ihærdige hold og som lodtrækningsgaver.

Med prisen følger en guidet tur på mountainbike for 10 personer med Café Parforce.

-hawin

 

Fakta om Ballerup og Vi Cykler Til Arbejde:
2025-udgaven af 'Vi Cykler Til Arbejde' blev en kæmpe succes i Ballerup Kommune med 48 hold og 444 deltagere, som sammenlagt har cyklet 79.058,43 kilometer til og fra arbejde. Det er tre gange så mange deltagere som sidste år, og det kan virkelig mærkes på CO2-regnskabet.

Mere end 79.000 kilometer – og over 10 ton CO2 sparet
På tværs af kommunen er der blevet cyklet flittigt. Samlet set har kommunens ansatte haft:

  • 4.851 cykeldage
  • 79.058,43 km cyklet til og fra arbejde
  • 10.641,57 kg CO2 sparet
23/6 2025
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer