Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe Jutlandia Swan med alle fire vindsejl, VentoFoils, monteret – klar til næste fase i Cleanship-projektet.

Mulige CO2-reduktioner for sejlførende handelsskibe

Ny målinger under virkelige sejladsforhold skal give indsigt i den reelle effekt af vindsejl på handelsskibe. Fire moderne sejl er netop installeret på Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan, og snart skal Cleanship-projektet samle ny data til hele den maritime branche

Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan er netop blevet udstyret med fire moderne vindsejl – såkaldte VentoFoils. Det markerer en vigtig milepæl i det danske MUDP-projekt Cleanship, der skal indsamle ny og mere præcis data om effekten af vindsejl i praksis.

Formålet er at give skibsfarten et bedre grundlag for at reducere brændstofforbrug og emissioner.

Med installationen af de fire sejl er Uni-Tankers’ M/T Jutlandia Swan snart klar til at sejle afsted og foretage de første målinger.

- Det er en vigtig milepæl for Cleanship-projektet, at vi nu går ind i en ny fase. Ved at måle på denne teknologi kan vi levere indsigt i effekten af energieffektive løsninger ombord på skibe under virkelige forhold, siger Julie Tølbøl Rasmussen, senior projektleder ved Teknologisk Institut og for Cleanship-projektet.

Lodrette vinger
VentoFoils er en type moderne sejlteknologi, der bruges på skibe for at reducere brændstofforbrug og CO2-udledning.

De fungerer som store, lodrette vinger – også kaldet “rigid sails” – der udnytter vindens kraft til at skabe fremdrift, så skibets motorer kan suppleres eller aflastes.

Teknikere sørger for montering og el-tilslutning af baseframe-modulerne til sejlene.

Cleanship-projektet arbejder desuden med at dokumentere effekten af biobrændstoffer og analyser af operationelle strategier, så rederier får konkrete anbefalinger til at reducere emissioner i praksis.

Fra indsigt til handling
For shippingbranchen handler det ikke kun om at afprøve nye løsninger, men også om at forstå, hvordan de fungerer i den daglige drift.

Ved at udnytte vinden til at give ekstra fremdrift og aflaste hovedmotoren tilbyder det nye system med vindsejl en praktisk måde at forbedre energieffektiviteten på – især under sejlads på åbent hav.

- Vindassisteret fremdrift har et klart potentiale, men dens reelle værdi afhænger af, hvor godt den integreres i den daglige drift. Nu får vi mulighed for at teste, hvordan disse sejl opfører sig til søs, hvad de betyder for brændstofeffektiviteten, og hvordan besætningen kan arbejde med dem i praksis, siger Kristian Larsen, teknisk direktør hos Uni-Tankers.

Forberedelse af besætningen på ny teknologi
Da VentoFoils er aktive komponenter, der kræver udrulning og integration med skibets systemer, lægger Uni-Tankers stor vægt på besætningens inddragelse, og er i gang med at udvikle træning, vedligehold og operationelle procedurer for at sikre, at besætningen kan håndtere sejlene sikkert og effektivt.

- Ny teknologi skaber kun resultater, når den forstås og understøttes af besætningen ombord. Derfor inddrager vi besætningen så meget som muligt og sikrer, at de har den rette viden og de rigtige rutiner på plads, siger Kristian Larsen.

Installation til sejlads
Med den succesfulde installation af vindsejlene er Cleanship-projektet klar til at gå fra forberedelse til handling: Indsamling af data til søs.

Effekten af VentoFoils vil løbende blive overvåget via skibets systemer, der registrerer brændstofforbrug, fart, motorbelastning og vejrforhold.

- Gennem data og reel operationel erfaring sigter Cleanship-projektet mod at bygge bro mellem teknologi og praktiske, implementerbare løsninger, og dermed give den maritime sektor reelle værktøjer til at skabe forandring, siger Julie Tølbøl Rasmussen.

-hawin


Om Cleanship-projektet
Cleanship er et dansk forsknings- og demonstrationsprojekt (2024–2026) støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program. Projektet ledes af Teknologisk Institut i samarbejde med Uni-Tankers, Green Instruments, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Danske Rederier og Danske Maritime. Konsortiet samler ekspertise på tværs af sektoren for at teste og demonstrere effekten af vindsejl og moderne biobrændstoffer under virkelige forhold i skibsfarten, og analysere hvordan operationelle håndtag – såsom fart, rutevalg og motorbelastning – påvirker emissioner og brændstofeffektivitet. Projektet har til formål at levere robust, uvildig data og best-practice anbefalinger, der kan guide skibsfartens omstilling mod renere og mere effektiv drift.

Hvad undersøger Cleanship ellers?
Ud over at teste vindsejl undersøger Cleanship brugen af moderne biobrændstoffer og evaluerer operationelle strategier (“operationelle håndtag”) i kombination med disse teknologier. Målet er at identificere og anbefale de mest effektive måder, hvorpå rederier kan reducere emissioner og optimere drift under reelle forhold.

Projektfakta

  • Periode: 2024–2026
  • Støttet af: Miljøstyrelsens MUDP-program (18 mio. DKK i støtte)
  • Officielt navn: Cleanship
  • Samlet budget: 25 mio. DKK

Projektpartnere

  • Teknologisk Institut (projektleder)
  • Uni-Tankers A/S
  • Green Instruments
  • Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
  • Danske Rederier
  • Danske Maritime
24/6 2025
  • Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    Kystsikring i Esbjerg Havn viser tegn på øget biodiversitet

    havne ›Et kystsikringsprojekt i Esbjerg Havn, der på sigt skal omfatte flere hundrede betonenheder, der er designet specifikt til formålet, viser allerede efter ti uger et sundt biologisk miljø under havoverfladen
  • Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    Ændringer i direktionen på Aarhus Havn

    havne ›Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som chief project officer, cpo. På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling
  • Forskning i fremtidens maritime sektor

    Forskning i fremtidens maritime sektor

    havne ›Lektor i politik og forvaltning Lena Brogaard står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der samler eksperter fra hele universitetet om fremtidens maritime udfordringer
  • Elektrisk fremtid er på plads

    Elektrisk fremtid er på plads

    havne ›To enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. BOS Power er valgt til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs
  • Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    Molslinjen går elektrisk sommer i møde

    havne ›Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 % af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
  • Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    Rekordår for investeringer og innovation i Esbjerg Havn

    havne ›Esbjerg Havn lukkede 2025 med et overskud på 76,5 mio. kr. og en omsætning på 339 mio. kr. Et solidt resultat, men det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegner året
  • Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus

    havne ›En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie
  • ADP tonser derudaf

    ADP tonser derudaf

    havne ›ADP har i maj 2026 rundet en million tons gods på en måned. Det sker for første gang siden 2014 og afspejler en markant ændring i sammensætningen af gods, hvor flere segmenter nu bidrager til det samlede aktivitetsniveau