Blue Water åbner kontor i Guyana

Blue Water åbner kontor i Guyana

Firmaet sætter derfor yderligere fokus på transport og logistik til olie-industrien i Guyana og det nordøstlige Sydamerika

De kommende år er der udsigt til markant forøgelse af olieudvindingen i havet ud for det nordøstlige Sydamerika. Blue Water har de seneste år været involveret i projekter i området, og nu kommer der endnu mere fokus på dette spændende geografiske område, da firmaet åbner eget kontor i Guyana.

- Vi kan konstatere, at aktiviteterne indenfor olie- og gasindustrien i denne region er opadgående og vil være det de kommende år, og derfor har vi fundet det naturligt at øge vores fokus på området. Det matcher vores strategi om at have et stærkt globalt setup med kontorer på industriens nøglelokationer, så vi kan være tæt på kunderne og dermed servicere dem på bedste vis, siger Thomas Bek, Global Director for Energy & Projects i Blue Water.

Et solidt netværk

Guyana og det nordøstlige Sydamerika er ikke nye områder for Blue Water, som allerede har opbygget egne erfaringer og et solidt netværk i området gennem deltagelse i forskellige energi- og projektrelaterede transport- og logistikprojekter for firmaer som ExxonMobil og Saipem.

- Vi er stolte af vores præstation og det at vi er i stand til at levere unikke løsninger til de forskellige projekter, som alle fordrer stærk ekspertise. Et er at være i stand til at lave internationale transporter – noget andet er at have konkret kendskab til forholdene i de lande, vi opererer i. Det kan have afgørende betydning for succes, at vi er godt forberedt på opgaven, så vi ikke risikerer forsinkelser, fordi der for eksempel ikke er styr på toldbestemmelserne, siger Brent Patterson, der er Blue Waters Regional Director for Energy & Projects Americas.

Blue Water Guyana  flytter allerede store godsmængder ind til Guyana og vil nu udvide udbuddet af serviceydelser til også at omfatte shorebase, fortoldning, pakhus-services, kørsel, laydown management, sværgods og løfteoperationer for energi -og projektrelaterede projekter til og fra Georgetown. 

Blue Water har besluttet at indgå samarbejde med Peterson Logistics, da man sammen vil være i stand til at levere stærke og pålidelige serviceydelser til branchen.

- Mange af vores kunder opererer mange steder i verden, og det er afgørende for vores service, at vi er i stand til at levere de transport- og logistikmæssige ydelser, som kunderne efterspørger - og der hvor de efterspørger det. Så vi tilpasser og styrker løbende vores setup, og det har derfor stor betydning for vores tilgang af ordrer, at vi er i stand  til at tilføre værdi til kundernes projekter, siger Brent Patterson.

-hawin

21/1 2020
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.