Miljøscreeninger bliver standardiseretBæveren er et af de dyr, der ofte indgår i miljøvurderingen ved nye anlæg. Foto: Mana5280

Miljøscreeninger bliver standardiseret

Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur

Når Danmark udvider motorveje eller anlægger cykelstier, skal der tages højde for beskyttede naturområder, dyrearter og fredninger. 

Det kræver detaljerede miljøscreeninger, og nu får rådgivere og myndigheder et nyt digitalt værktøj, der skal standardisere processen for at vurdere miljøkonsekvenser ved store infrstrukturprojekter.

Danmarks Miljøportal og Vejdirektoratet har i samarbejde udviklet en ny digital skabelon til miljøvurderingsværktøjet EA-Tools. Formålet er at sikre mere ensartede og kvalificerede miljøscreeninger i forbindelse med infrastrukturprojekter.

Vejdirektoratet arbejder med mange rådgivende underleverandører, der normalt bruger egne interne systemer til at lave miljøanalyser, men de kan fremover bruge skabelonen, så de laver overlapsanalyser på samme måde og direkte i miljøvurderingsværktøjet EA-Tools. 

- Med den nye skabelon bliver det nemmere at sikre, at alle arbejder med samme opdaterede datagrundlag og undersøger alle de essentielle faktorer. Det højner kvaliteten, og gør processerne mere ensartede og sammenlignelige, siger Lars Linneberg, der er biolog og teamleder for miljø i Vejdirektoratet.

 Vejle havnemiljø ved højvande. Foto: Jonas Bisp 

EA-Tools anvendes bredt af især myndigheder, men også virksomheder, til at identificere potentielle konflikter med natur, fredninger og miljøforhold. 

- Vores digitale værktøjer skal fungere som beslutningsstøtte til samfundets store projekter, så er glade for at Vejdirektoratet har prioriteret at bruge det til deres miljøvurderinger. Jo flere der bruger EA-Tools, jo mere aktuelt og præcist bliver datagrundlaget, og det kommer Danmark til gode, siger Karl Rasmus Sveding, der er projektleder for løsningen hos Danmarks Miljøportal.

Om Danmarks Miljøportal

Et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne, der har til formål at understøtte digital miljøforvaltning i Danmark. 

Flere end 150 organisationer leverer data til Danmarks Miljøportal, og Danmarks Miljøportal giver adgang til over 1.000 kortlag, 55 millioner artsobservationer og 70 millioner vandmiljøobservationer. Grundtanken er, at alle data er frit tilgængelige for alle.

Danmarks Miljøportal har over 200.000 direkte brugere af vores systemer. Brugerne omfatter kommuner, regioner, staten, NGO'er, forskningsinstitutioner, borgere, virksomheder, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.

-lipe


10/3 2026
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub