Bubble Wrap giver vareemballagen tiltrængt åndedræt

Bubble Wrap giver vareemballagen tiltrængt åndedræt

Ultratynd film med øget styrke og produceret af blandt andet genanvendt plast udgør grundstenen i Sealed Airs nye Bubble Wrap løsninger, som dermed hjælper virksomheder med både at nå deres bæredygtighedsmål, og beskytte de varer de sender

Af Hans Windeløv

Emballageproducenten Sealed Air har lanceret tre nye oppustelige film, som benytter 30% eller 50% genanvendt plastaffald. Det hjælper virksomheder med at imødekomme den stigende efterspørgsel på mere miljøansvarlig emballage.

Bubble Wrap mærkerne AirCap LRT og Bubble Wrap IB Recycled Content Films, er begge lavet af mindst 30% genanvendt plast. De barriereforseglede boblefilmløsninger er beskyttende letvægtsemballager med stor styrke og holdbarhed.

Bubble Wrap AirCap LRT leveres i oppustede ruller, mens Bubble Wrap IB Recycled Content Films hurtigt kan pustes op på stedet og efter behov af operatøren. Begge film fås med en række forskellige boblestørrelser for at imødekomme forskellige dæmpnings- og indpakningsbehov.

Emballagefyld af ultratynd film
Ud over de to innovative nye løsninger fremstiller Sealed Air den nye Bubble Wrap, Fill-Air Extreme Efficiency Recycled Content Films, altså emballagefyld, som består af mindst 50% genanvendt plast. Det omfatter 30% tredjepartscertificeret materiale indsamlet fra forbrugeraffald og 20% PIR (Post Industrial Recycled Content).

Emballagefyldet har en ultratynd (12,7 mikron) film for at reducere materialeforbruget, samtidig med at løsningen er optimeret så boblerne holder lufttrykket og dermed giver længerevarende beskyttelse og genanvendelighed.

Filmene bliver pustet op efter behov, og har hver især forskellige boblestørrelser, der gør emballagen anvendelig til helt specifikke opgaver.

De nye oppustelige Bubble Wrap-løsninger er alsidige og kan bruges til at beskytte produkter i så forskellige forsyningskæder som omnichannel, e-handel, detailhandel og fulfilment og til både helse- og parfumeprodukter, forbrugerelektronik og til produkter til bilindustrien. 

Den dobbelte udfordring
Eric Van Der Kallen, EMEA Platform Manager Protective Packaging Solutions Inflatables hos Sealed Air, forklarer, at de oppustelige Bubble Wrap film er blevet udviklet for at hjælpe virksomheder med at forbedre deres bæredygtighed.

- Tyndere, lettere og stærkere film øger produktbeskyttelsen, hvilket reducerer CO2-udledning og affald, som er en afledt effekt i forbindelse med skader, samtidig med at materialeforbruget bliver minimeret.

Han mener, at brugen af genanvendt materiale i filmene er endnu et skridt fremad i forhold til at fremme emballagens bæredygtighed.

- Det giver operatørerne større mulighed for at vælge løsninger til stødabsorbering, indpakning og tomrumsfyldning, der opfylder den dobbelte udfordring med at beskytte produkter og opfylde kravene fra stadig mere ressourcestærke markeder.

Tilpasning til plastpagter
De 30% genanvendt indhold i hver af de tre nye Bubble Wrap-brands af oppustelig film kan hjælpe virksomheder med at tilpasse sig britiske og europæiske plastpagter.

Eksisterende initiativer har til formål at stimulere brugen af 30% genanvendt indhold i plastemballage inden 2025, mens brancheorganisationen Plastics Europe har opfordret til et obligatorisk EU-mål for genanvendt indhold for plastemballage på 30% senest i 2030.

- De nye oppustelige film er designet til at være genbrugsklar de steder, hvor lokale tjenester er tilgængelige. Sammen med brugen af genanvendt indhold reducerer det afhængigheden af jomfruelige ressourcer, og lever op til målsætningerne for cirkulære økonomier og kunders krav om at reducere miljøpåvirkningen, forklarer Eric Van Der Kallen.

1/11 2022
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub