Carl Ras vil være CO2-neutral på kørsel af varelevering i hele landet

Carl Ras vil være CO2-neutral på kørsel af varelevering i hele landet

Carl Ras har investeret i en eldrevet varevogn og en plug-in hybrid varevogn til varelevering for større kunder og på byggepladser i København og omegn. Ambitionen er at køre CO2-neutralt med alle virksomhedens varevogne i landet for at belaste miljøet mindst muligt

 

- Vi sigter efter at køre CO2-neutralt med alle fem varevogne i København og omegn i 2023, mens vi i 2025 forventer at køre CO2-neutralt med alle vores 8 varevogne, der kører i både København, Odense, Aarhus, og Aalborg, siger Allan Nielsen, der er fragt- og leveringschef hos Carl Ras. Han tilføjer:

- Vi ønsker så vidt muligt at reducere vores energiforbrug og gøre brug af transportløsninger, der formindsker CO2-udledningen markant, så vi gør en forskel for den grønne omstilling i branchen. Det vil også imødekomme mange af vores større kunder, der efterspørger bæredygtig varelevering.

Første skridt med bæredygtig varelevering

Carl Ras har tidligere på året investeret i en eldrevet varevogn, der udelukkende leverer varer til større kunder og byggepladser i København og omegn i en afstand svarende på ca. 80 km om dagen.

- Det var her, vi i første omgang så en mulighed for at gøre en forskel med bæredygtig varelevering. Bare med skiftet fra diesel kassevogn til el-varevogn på leveringsturen i hovedstadsområdet opnår vi en reducering på 5481 kilo CO2 om året, fortæller Allan Nielsen.

Han fortæller videre, at Carl Ras også har investeret i en plug-in hybrid varevogn til ekspreslevering i Herlev:

- Den kan køre på strøm i en afstand på ca. 50 km, hvorefter den kører med diesel eller benzin. Når chaufføren kommer hjem igen, kan de så nå at sætte den til opladning af strøm igen, inden de skal ud med de næste ordrer. Det sikrer dermed, at vi kan køre på rigtig meget strøm løbende.

Ekspresleveringen kan bookes fra alle Carl Ras butikker i landet, hvorefter varerne bliver kørt ud til kunderne med det samme.

- Vi ønsker så vidt muligt at være fleksible i vores leveringsmuligheder, og vi kan se, at ekspresleveringen er populær blandt vores kunder. Vores kunder er ved at finde ud af, at det er en god løsning, når de for eksempel har en hasteordre, frem for at de skal sende en tømrersvend ud til en af vores butikker. På den måde opnår de også hurtig levering på rette tid og sted, siger Allan Nielsen.

Tænker bæredygtighed ind i alle leveringsformer
Allan Nielsen lægger ikke skjul på, at det har været et ønske fra virksomhedens side igennem flere år at blive CO2-neutrale på alle varevogne i landet.

- Vi har de sidste par år haft flere elbiler til test i Carl Ras, men har desværre måtte sande, at det teknologisk ikke er muligt for os endnu at erstatte alle vores konventionelle varevogne med eldrevne varevogne i forhold til den længde kørsel, vi har på vores leveringer til større kunder. Vores andre varevogne kører mellem 150-200 kilometer om dagen, og det kan det nuværende udbud af elbiler endnu ikke klare, samtidig med, at det også skal kunne lade sig gøre for os økonomisk, fortæller han og fortsætter:

- Vi er dog i løbende dialog med mulige samarbejdspartnere og sætter det i gang, så snart teknologien gør det muligt, så vi kan bidrage til at mindske klimaaftrykket på vores vareleveringer.

Allan Nielsen tilføjer, at Carl Ras så vidt muligt forsøger at tænke mere bæredygtighed ind i alle leveringsformer til kunderne:

- Vi er godt på vej til at have 100% plastfri pakkeproces i de ordrer på vores centrallager, der leveres med fragt, ligesom vores kunder får udleveret poser af genbrugsplast, når de køber varer hos os i butikkerne. Og vi har netop fået udviklet en klimavenlig emballageløsning til dørgreb, der reducerer mængden af plastik med mere end 90 procent og optimerer håndværkernes arbejdsgange.

-hawin

14/12 2021
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub