Danmarks første insektmotorvej ruller ud langs E45

Danmarks første insektmotorvej ruller ud langs E45

De første frø til en ny insektmotorvej langs E45 er sået. Det er begyndelsen på arbejdet med at skabe bedre levevilkår for insekter og dyr langs de danske motorveje

Bilisterne kan med udvidelsen af E45 mellem Aarhus og Vejle ikke kun se frem et ekstra spor at boltre sig på. Langs med motorvejen vil der med årene også dukke flere vilde og blomstrende vejkanter op til gavn for insekterne, biodiversiteten og udsigten.

Mandag den 23. september markerede Vejdirektoratet – sammen med transportminister Thomas Danielsen – det første ”spadestik” til Danmarks første insektmotorvej.

Det skete på en vejskråning langs E45 ved Aarhus Syd, hvor transportministeren spredte de første frø fra en pickuptruck.

Biolog Lars Linneberg fra Vejdirektoratet gav et indblik i nogle af de hjemmehørende plantearter som i fremtiden vil give både dyre- og plantelivet et tiltrængt løft langs E45. (Foto: Vejdirektoratet).

Insektmotorvejen, der i alt vil strække sig over 60 kilometer og 1,5 hektar, vil skabe en varieret vegetation med hjemmehørende plantearter som knopurt, røllike og blåhat.

Det er planter, som skal fungere som levesteder og fødekilder for en lang række insekter som for eksempel sommerfugle, svirrefluer og pragtbuskebier.

De første spirer forventes at vise sig i foråret 2025. Hele insektmotorvejen forventes færdiggjort i 2028.

-hawin

Transportminister Thomas Danielsen satte officielt gang i arbejdet med at anlægge Danmarks nye insektmotorvej med en gang vanding langs med E45 mellem Vejle og Aarhus. (Foto: Vejdirektoratet).

Fakta om insektmotorvejen langs E45

  • Strækningen er cirka 60 kilometer lang og dækker 1,5 hektar
  • Anlæggelsen sker i forbindelse med udvidelsen af E45 med et ekstra spor.
  • Frøblandingen består af hjemmehørende arter, der understøtter biologisk mangfoldighed.
  • Insektmotorvejen etableres blandt andet ved udsåning af frø. Andre tiltag dækker over muldfrie skråninger, bekæmpelse af invasive arter, udlægning af træstammer og stendynger mv.
24/9 2024
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el