Dansk pakkeløsning indtager Sverige

DHL Express har indgået en aftale med danske SwipBox, så svenskerne ligesom danskerne nu også kan hente deres pakker samme sted, som de køber ind

SwipBox’s pakkeløsning er netop blevet lanceret i de første 20 butikker i svenske byer og mange flere kommer til i 2015. DHL Express bliver i samarbejde med SwipBox de første til at lancere denne form for pakkeløsning i Sverige.

Efter godt halvandet år på det danske marked indtager danske SwipBox nu Sverige sammen med DHL Express.

Fra slutningen af 2014 kunne svenskerne i 20 butikker i forskellige byer hente deres pakker nemt og bekvemt samme sted, som de køber ind. I Sverige er DHL Express sammen med SwipBox de første, der lancerer denne løsning.

- For os er det en utrolig stor glæde, at vi nu kan tilbyde svenskerne samme gode service og kundeoplevelse, som vores danske kunder har nydt godt af, siden vi lancerede SwipBox for halvandet år siden. Dengang ønskede vi at give danskerne en nemmere pakkelevering, og det er det samme, vi også ønsker i Sverige, forklarer Henrik Gedde Moos, en af grundlæggerne af SwipBox og ansvarlig for international forretningsudvikling.

Nemmere e-handel med SwipBox

SwipBox har i dag flere end 370 selvbetjente pakkeautomater opstillet over hele Danmark.

I Sverige vil SwipBox i første omgang opsætte 60 selvbetjeningsautomater, men planerne for Sverige er at udbrede konceptet sammen med DHL Express, så det dækker hele landet så hurtigt som muligt.

DHL Express ser specielt et potentiale i SwipBox til at levere pakker fra e-handelsbutikker fra Sverige og udlandet.

- I Sverige leverer vi flere tusind pakker fra udlandet til privatpersoner hver måned, og antallet stiger kraftigt. Hos DHL Express leverer vi normalt mange pakker til virksomheder og privatpersoner derhjemme.

- Men vores kunder efterspørger også en løsning, hvor de kan hente deres pakker i automater placeret i for eksempel dagligvarebutikker. Det gør e-handel meget mere simpel, og vi planlægger en kraftig udvidelse med flere hundrede pakkeautomater over hele Sverige på kort tid, siger Ted Söderholm, adm. direktør for DHL Express i Sverige.

SwipBox og e-handel vokser

SwipBox blev grundlagt som et bedre og billigere alternativ til eksisterende løsninger til pakketransport for halvandet år siden i Danmark, og siden er virksomheden vokset markant.

Det skyldes blandt andet, at SwipBox løbende har etableret partnerskaber med en række toneangivende e-handelsbutikker såsom Saxo.com, Bilka.dk, Stylepit.com og Trendsales.dk.

Kunderne efterspørger netop muligheden for at købe varer online og hente dem i det lokale supermarked, og det har givet stærk vækst hos SwipBox.

- Nethandlen i Danmark og i resten af Europa vokser markant i disse år, og det mærker vi hos SwipBox på flere måder. Dels har vores koncept på kort tid vist, at forbrugerne efterspørger nem levering, men også logistikvirksomheder både i Danmark og udlandet efterspørger nemmere og billigere løsninger, når de skal levere pakker til private.

- Derfor har vi også stor tiltro til, at SwipBox vil vokse markant i de kommende år både i Danmark, Sverige og andre lande, siger Steen Sørensen, administrerende direktør i SwipBox.

-hawin

 

Om Swipbox
SwipBox blev lanceret i maj 2013 og er på rekordtid blevet en markant og anderledes pakkeleverandør på det danske pakkemarked. SwipBox er i dag tilstede i over 370 dagligvareforretninger over hele landet, hvorfra man kan sende og modtage pakker via selvbetjeningsautomater.

Fra starten har SwipBox valgt at samarbejde med de største virksomheder inden for e-handel i Danmark og er pakkeleverandør for bl.a.  Saxo.com, Stylepit.dk, Trendsales.dk og Bilka.dk. Via partnerskaber med disse førende netbutikker er SwipBox blevet mange danskeres foretrukne valg til at sende og modtage pakker. SwipBox håndterer tusinder af pakker hver eneste dag.

6/1 2015
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.