Flere chauffører med arabiske AMU-kurser

Flere chauffører med arabiske AMU-kurser

DEKRA har startet AMU-kursus til lastbilchauffør, hvor underviseren taler arabisk, mens kørelærerne taler dansk, og undervisningsmaterialet er på dansk

Selv om de kan havde gode danskkundskaber i det daglige, afholder mange nye danskere med arabisk baggrund sig fra at tage lastbilkørekort, når undervisningen i det til tider tekniske stof foregår på dansk.

Derfor har Danmarks største private uddannelsesinstitution på transportområdet, DEKRA, startet et AMU-kursus til lastbilkørekort på arabisk i sin afdeling i Brøndby, DEKRA Hovedstaden.

Det er alene den gennemgående underviser på kurset, der vil tale arabisk. Kørelærerne vil tale dansk, og undervisningsmaterialerne er på dansk.

Størst muligt udbytte
- Derfor giver kurset stadig mulighed for at styrke kursisternes danskkundskaber, og det vil efter min vurdering også styrke kursisternes jobmuligheder i transportbranchen, siger direktør i DEKRA Hovedstaden, Bo Bay Hougaard.

Den afsluttende køreprøve til lastbilkørekort foregår på dansk, men kursisten kan mod egenbetaling få en dansk-arabisk tolk med i lastbilen til køreprøven.

- Målsætningen er, at kursisterne får det størst mulige kursusudbytte. Når underviseren både kan tale arabisk og dansk, kan vi optimere indlæringen hos kursister, som ikke er 100 procent fortrolige med dansk. Det kan for eksempel være svært at følge med i den tekniske undervisning, hvis kursisten kun er 80 procent flydende i dansk. Derfor ser vi undervisning på arabisk som en stor fordel, siger Bo Bay Hougaard.

EU-stof er det sværeste
Den danske færdselslov er forholdsvis nem at formidle på arabisk, mener læreren, der underviser på arabisk, Abdalla Hassouneh.

- Det er næsten det samme, som kursisterne kan i forvejen. Der kan være nogle danske forhold om fodgængere og cyklister, kursisterne ikke har været vant til, men som de har lært i forbindelse med kategori B. Det sværeste er EU-delen, fordi der er mange nye emner, der er ukendt stof for de mange. Der kan også være behov for at forklare nogle sociale, økonomiske, lovmæssige eller historiske aspekter som arbejdsmiljøloven og overenskomster, og så er fagudtryk som 'overfaldssurring' og 'akseltryk' mm ikke så udbredt i daglig arabisk tale, siger Abdalla Hassouneh.

Bedre muligheder på arbejdsmarkedet
For kursist Mohamed Okab Alokla er DEKRA's AMU-kursus med undervisning på arabisk en god mulighed for at komme tilbage i chaufførerhvervet.

- Jeg har tidligere været chauffør, og nu får jeg bedre muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet og køre som lastbilchauffør, selv om mit danske ikke ligger helt i toppen. Det er det, jeg gerne vil, siger Mohamed Okab Alokla

DEKRA driver AMU-centre på transportområdet i hele landet. Hvis undervisningen på arabisk i Brøndby bliver en succes, vil konceptet efter behov blive udbredt til andre regioner.

-lipe

 

31/10 2018
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.