Forberedelser til nedsænkning af tunnelelementer i gang

Forberedelser til nedsænkning af tunnelelementer i gang

De første elementer til Fehmern Bælt-tunnelsen kan efter store forsinkelser sandsynligvis blive sænket ned her i løbet af foråret. I øjeblikket gennemgår specialfartøjet IVY de sidste tests

Klargøringen af specialfartøjet IVY, der skal nedsænke de store tunnelelementer og derfor spiller en nøglerolle i opførelsen af Femern Bælt-tunnelen, nærmer sig sin afslutning. 

Godkendelsen af specialfartøjet er næsten to år efter den oprindelige tidsplan. 

I disse uger bliver den første del af tunnelrenden klargjort til nedsænkning. Renden tilpasses elementerne, og entreprenøren påfylder grus for at skabe en jævn bund til tunnelelementerne. 

Der er foreløbig støbt 15 elementer i fabrikken svarende til de første 2,7 kilometer af tunnelen. 

Entreprenøren forventer, at det første tunnelelement vil blive nedsænket i foråret 2026. 


Ny tidsplan og anlægssum på vej

Forsinkelsen af nedsænkningen er af et omfang, så det ikke længere er realistisk at åbne forbindelsen i 2029. Sund & Bælt udarbejder en ny samlet tidsplan for hele projektet efter nedsænkningen af de første tunnelelementer.  

Forsinkelsen vil også have betydning for projektets samlede anlægssum.  

Femern Bælt-projektet er, ligesom de foregående infrastrukturprojekter Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, brugerfinansieret og baseret på lån, der betales tilbage af indtægterne fra trafikken. En forventet forsinkelse og fordyrelse af projektet har derfor alene betydning for projektets tilbagebetalingstid. 

Det samlede projekt vil uændret kunne gennemføres som et brugerbetalt anlæg. Tilbagebetalingstiden for tunnelen og de danske landanlæg forventes tilsammen at kunne holdes inden for rammen i anlægsloven. 

-lipe

22/1 2026
  • Kraftig papirwrap til transportemballage

    Kraftig papirwrap til transportemballage

    transport ›Producenten af horisontale film- og papiremballagemaskiner Hugo Beck, vil på interpack-messen fra den 7. - 13. maj lancere paper S som alternativ til plast
  • Ny, nordisk satsning på last-mile

    Ny, nordisk satsning på last-mile

    transport ›Under navnet Geopt styrker softwarevirksomheden Progrits sit tilbud inden for transport og logistik, og udnævner samtidig Mikkel Leffers Svendstrup til ny Chief Commercial Officer og CEO for de danske selskaber Dimaps og TetraSoft
  • Ahlsell nytænker afhentning

    Ahlsell nytænker afhentning

    transport ›Som følge af stigende transportpriser kan bygge- og håndværksvirksomheder nu helt gratis afhente teknikvarer fra Ahlsell på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd. Ordningen er inspireret af det private pakkemarked
  • Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    Håndelag og præcision på Storstrømsbroen

    transport ›Saferoad Services har udført kørebaneafmærkningen på den nye Storstrømsbro. De specielle grønne rumleriller, der adskiller vejbanerne på broen, er udlagt manuelt og med stor præcision
  • Hver femte personbil i Danmark kører på el

    Hver femte personbil i Danmark kører på el

    transport ›Der er tale om lidt af en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el
  • Digital service sporer stjålne køretøjer

    Digital service sporer stjålne køretøjer

    transport ›Tyveri af varebiler er blevet markant mere udbredt i Europa. Nu lancerer Iveco en ny digital service, der skal hjælpe virksomheder med hurtigt at finde og få stjålne køretøjer tilbage
  • Dansk efterspørgsel driver australsk elfærge-byggeri

    Dansk efterspørgsel driver australsk elfærge-byggeri

    transport ›Værftet Incat Tasmania på Dronning Marys fødeø har pt. en ordre på tre kæmpe katamaranfærger til Molslinjen. Og det gør ifølge Danske Rederier Australiens verdens største producent af batteridrevne færger
  • Systematisk kamp mod vejforfald

    Systematisk kamp mod vejforfald

    transport ›Kommunernes vejnet presses af stigende trafik, tungere biler og stramme budgetter, og et Sweco-notat gør nu det samlede efterslæb på landsplan op. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op