Kaj Madsen Fjelstrup får bevis på CO2-kompensering af brændstofAdm. direktør, Jens Andersen fra Kaj Madsen (th.) og Søren Rise, Key Account Manager hos DCC Energi (tv).

Kaj Madsen Fjelstrup får bevis på CO2-kompensering af brændstof

Transportvirksomheden Kaj Madsen Fjelstrup besluttede sidste år at kompensere dieselforbrug på de mere end 300 lastbiler i vognparken. Efter et år er første bevis på klimainitiativet nu leveret fra energiselskabet DCC Energi - et certifikat, der dokumenterer, at en udledning på mere end 10.000 tons CO2 er kompenseret via store naturbevarelsesprojekter

10.997 tons CO2 eller det, der svarer til det samlede CO2 aftryk fra kørsel med over 4.000 almindelige familiebiler et helt år.

Så stor en udledning fra lastbilerne har Kaj Madsen Fjelstrup A/S det seneste år kompenseret via store naturprojekter. Ifølge adm. direktør, Jens Andersen, er investeringerne i at kompensere lastbilernes udledninger et led i Kaj Madsen Fjelstrups målrettede miljø- og klimaindsats.

- Som en virksomhed inden for tung transport er vi stadig afhængige af diesellastbiler. Alligevel ønsker vi at vise, at vi er på vej og konkret prioriterer et hensyn til klimaet. Ligesom resten af branchen er det nødvendigt, at vi aktivt tager skridt på vejen mod en grønnere virkelighed. Det er vores investeringer i at CO2-kompensere et eksempel på. Det samme gælder investeringer i at få mindre belastende gaslastbiler ind i vores flåde, siger han og tilføjer.

- Det er en omstilling, der koster penge. Men det et vigtigt for både os, kunderne og for samfundet, at vi omstiller os til en virkelighed, hvor vi reducerer udledninger, hvor vi kan, og kompenserer de udledninger, vi endnu ikke kan undgå.

Jens Andersen forklarer, at kunderne har taget yderst positivt imod beslutningen om at CO2-kompensere brændstofforbruget. Ikke mindst fordi det er et initiativ, der matcher godt med de klimatiltag, som mange kunder selv er i fuld gang med.

Ud over kompenseringen af brændstoffets CO2-aftryk har Kaj Madsen Fjelstrup også investeret i en stribe LNG-drevne lastbiler. Gaslastbilerne udgør i dag ca. 10 procent af flåden.

Det er DCC Energi, som bl.a. driver Shell stationerne i Danmark, der tilbyder virksomheder og offentlige kunder at CO2-kompensere deres brændstofforbrug.

- Rene eldrevne køretøjer og maskiner er stadig ikke rigtig et realistisk alternativ indenfor tung transport, landbrug og byggeriet. Her giver CO2-kompensering en mulighed for alligevel at gøre noget i forhold til udledningen fra maskin- og vognparkerne.

- Kaj Madsen Fjelstrup har været med fra begyndelsen, siden vi introducerede kompensering som en ny mulighed, og på den måde har de også været med til at sætte CO2-kompensering af brændstof på agendaen i Danmark, siger Christian Heise, administrerende dirktør i DCC Energi.

Det er Shell, der sammen med udvalgte projektudviklere investerer i at opbygge en stor portefølje af certificerede naturbevarelses- og skovplantningsprojekter. Projekterne findes i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika, og er certificeret under de internationalt, anerkendte standarder VCS og CCB Standards.

-hawin

 

7/4 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter