Konference om sikker vejtransport

Konference om sikker vejtransport

Den stigende e-handel kan give udfordringer for transportbranchen på vejene. I en ny undersøgelse svarer mange varebilschauffører, at de er trætte, stressede, kører for stærkt og er uopmærksomme bag rattet.I dag sætter Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension derfor fokus på varebilskørsel på konferencen Mere Sikkerhed på vej

På konferencen, der bliver afholdt tirsdag eftermiddag på Experimentarium i Hellerup, vil Rådet for Sikker Trafik og brancheforeningen Forsikring & Pension sammen med transportminister Trine Bramsen og transportbranchen sætte fokus på, hvordan vi kan gøre erhvervstransporten mere sikker.

I en undersøgelse, der præsenteres på konferencen, svarer knap fire ud af ti varebilschauffører, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte, når de sidder bag rattet. Og hver 3. chauffør er stresset, lyder svarene. Chaufførerne i undersøgelsen kører i varebil i forbindelse med deres arbejde f.eks. med post, pakker og varelevering og som håndværkere, teknikere og flyttefolk. 

- Hvis man er træt eller stresset, når man kører i trafikken, øger det risikoen for, at man overser andre eller tager chancer, der kan ende galt. Når man kører i et stort køretøj, kan man i en ulykke forvolde enorm skade. Derfor bør branchen have særligt fokus på trafiksikkerheden for deres chauffører herunder at give dem gode rammer for at køre sikkert, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Høj fart og uopmærksomhed også et problem
Også i forsikringsbranchen ønsker man at gøre noget for at nedbringe antallet af ulykker i forbindelse med kørsel i varebiler.

- Vores branche oplever, at der er mange skader inden for kurerbranchen. Om det skyldes træthed ved vi ikke, men uanset hvad, så er det dårligt nyt for trafiksikkerheden. Derfor er det nødvendigt at sætte fokus på denne problemstilling, så vi ser en adfærdsændring, for der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve en yderligere stigning inden for e-handel i fremtiden også, fortæller underdirektør Pia Holm Steffensen, F&P.

Undersøgelsen, der er finansieret af DI Transport, viser også at flere end hver 4. varebilschauffør kører alt for stærkt på landevejene, som er de farligste veje, da det er der, at der sker flest trafikulykker. Og hver 6. varebilschauffør læser beskeder på deres håndholdte mobil, mens de kører i trafikken.

 Når chaufførerne bliver spurgt, hvorfor de fx tjekker deres håndholdte mobil under kørslen, lyder mange svar, at opkaldet kan være vigtigt, at de har travlt og vil udnytte tiden, eller at firmaet forventer, at de svarer mobilen.

Fakta om undersøgelsen blandt 406 varebilschauffører:
Tæt på 4 ud af 10 varebilschauffører (38 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er trætte bag rattet.
Cirka hver 3. varebilschauffører (34 %) siger, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem er stressede bag rattet.
Ca. hver 6. varebilschauffør (17 %) siger, at han eller hun meget ofte, ofte eller en gang imellem læser beskeder på deres håndholdte mobil under kørslen.
Flere end hver 4. varebilschauffør (28 %) svarer, at han/hun meget ofte, ofte eller en gang imellem kører 100 km/t. eller mere, når hastighedsgrænsen er 80 km/t.

(Kilde: Undersøgelse blandt 406 varebilschauffører gennemført af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, feb.-april 2022).

Fakta om ulykker med erhvervskøretøjer i trafikken:
Risikoen for at ende i en alvorlig trafikulykke er næsten tre gange større for føreren af en varebil i forhold til føreren af en personbil (kilde: DTU).

Pas på dine medarbejdere, når de kører varebil:
Sidste år undersøgte Havarikommissionen 23 alvorlige ulykker med varebiler. Havarikommissionen har disse gode råd og anbefalinger til firmaer med varebiler:

Prioriter sikkerhedsudstyr i varebilerne.
Sørg for håndfrit udstyr.
Tilrettelæg arbejdet, så medarbejderne ikke bliver stressede eller trætte.
Stil krav om trafiksikker kørsel hos dine underleverandører.
Snak løbende med medarbejderne om trafiksikkerhed.

-lipe

17/5 2022
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter