Lys over ladestanderneher er det Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi (tv.) og bestyrelsesmedlem for Norlys Energi, Anders Eldrup

Lys over ladestanderne

Antallet af el- og hybridbiler vil stige markant over de kommende år. På den baggrund etablerer Norlys nu et nyt forretningsområde, der skal sikre nytænkende og økonomisk attraktive ladeløsninger for både privat- og erhvervskunder. Målet er at blive førende på det danske marked for ladningsløsninger til el- og hybridbiler

I fremtiden vil der stå Norlys på rigtig mange af ladestanderne i danskernes indkørsler, og på de danske arbejdspladser. Med ambitionen om over 300.000 Norlys-ladestandere i 2030 etablerer Norlys nu et nyt ambitiøst forretningsområde, der ligger naturligt i forlængelse af Norlys’ visioner om at være aktivt deltagende i den grønne omstilling.

Med en stærk værdikæde fra landvindmøller, som producerer den grønne energi, og hele vejen ud i forbrugernes stikkontakter er vejen banet for etablering af et forretningsområde for ladeløsninger til el- og hybridbiler hjemme hos kunderne privat såvel som på arbejdspladsen.

- Danmark og danskerne står over for et paradigmeskifte – fra et samfund drevet af fossile energikilder til et samfund, baseret på vedvarende energi. Det er kernen i grøn omstilling. Dertil kommer, at den danske regering har en ambition om minimum 760.000 el- og hybridbiler på vejene inden 2030. Paradigmeskiftet og regeringens udspil betyder, at vi i de kommende år vil se et massivt behov for grønne løsninger - et behov, som Norlys tager medansvar for og ønsker at bidrage betragteligt til, siger Anders Eldrup, der sidder i bestyrelsen for Norlys Energi.

Forventning fra kunderne om grønne løsninger

Beslutningen om at etablere forretningsområde for ladeløsninger er desuden tæt forbundet til Norlys’ markedsanalyser og kundeindsigter, der viser en klar kundeforventning til, at Norlys som grønt energiselskab spiller en markant rolle i dette nye marked for opladning af el- og hybridbiler.

-Som energikoncern vil vi spille en stor rolle i at understøtte kundernes og andelshavernes grønne løsninger. Vi har både kompetencerne, viljen og ejerskabet til at bidrage til, at vi i Danmark når i mål med den grønne omstilling – hellere i dag end i morgen, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi og fortsætter:

-Det forventes, at forbruget til en elbil omtrent vil svare til en almindelig husstands elforbrug, og derfor ser vi ind i en fordobling af en gennemsnitlig privatkundes nuværende elforbrug.

Et naturligt skridt på Norlys’ grønne rejse

Norlys leverer i dag grøn strøm til 600.000 privatkunder og mere end 50.000 erhvervskunder. Ladestanderløsninger er derfor et naturligt næste skridt for energi- og telekoncernen.

- Det er vores opgave at levere de grønne energiløsninger, som kunderne efterspørger. Og ikke alene er vi stolte af at levere grøn strøm til vores kunder, men nu kan vi også sikre økonomisk attraktive ladeløsninger til både vores privat- og erhvervskunder. Vi er sikre på, at kunderne vil tage godt imod de ladekoncepter, vi kommer med, og at vi differentierer os positivt fra de eksisterende løsninger og leverandører, slutter Mads Brøgger.

Det forventes, at de første ladestandere vil være i drift kort tid efter sommerferien.

Kort om Norlys

Norlys bringer Danmark sammen. Med grønne og digitale tjenester inden for energi, internet og tv forbinder vi mennesker med mennesker, og mennesker med verden.

Vi er et forbrugerejet selskab, der tænker langsigtet og tager ansvar for mere end os selv. Vi ønsker at bidrage til et grønt og digitaliseret Danmark.

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 730.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern.

-hawin

 

 

18/6 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter