Meget på paletten i Transportministeriet

Transportminister Benny Engelbrecht er forberedt på et travlt efterår, hvor infrastrukturplanens første 35-36 projekter er på dagsordenen

Af Dan Bjerring
Socialdemokratiets Kongres
Aalborg

Regeringen står over for at skulle føre den politisk bredt funderede infrastrukturplan ud i livet, men spørgsmålet er ovenpå coronakrisen, om der overhovedet er penge til at løse de mange opgaver, der er presserende, hvis man skal løse de store problemer med trængsel på de danske veje.

Lager & Transport Logistikmagasinet mødte transportminister Benny Engelbrecht på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, og han er ikke i tvivl om, at pengene er der:

- Der er afsat 161 milliarder kroner til vores infrastruktur frem mod 2035, og de penge er der. De penge, der skal bruges i 2022, bliver bevilget i forbindelse med finanslovsforslaget som ændringsforslag, fordi aftalen blev lavet så sent, at det ikke kunne komme med i det foreliggende finanslovsforslag, siger ministeren til Lager & Transport Logistikmagasinet.

Meget at tage stilling til
Han understreger dog, at der fortsat er meget at tage stilling til med projekternes konkrete udformning, og de møder begynder i forligskredsen i denne måned:

- Beslutningsgrundlaget er klart. Vi skal tage stilling til, at der i 2022 skal sættes gang i 35-36 konkrete projekter. Det er dels forundersøgelser, VVM-undersøgelse, anlægslove på konkrete projekter og meget mere. Det gælder både støjskærmprojekter cykelstier, motorvejsudvidelser og jernbaner. Der er voldsomt meget på paletten, og derfor får vi også utroligt travlt. Men pengene er der jo i form af en ramme, som er sikker, uanset om jeg bliver ved med at være minister frem til 2035 eller ej. Det sikrer det brede politiske flertal, forklarer Benny Engelbrecht.

Hvad med Kattegatforbindelsen?
BygTek noterer, at et projekt mangler i kurven, nemlig Kattegatforbindelsen. Hvad sker der med det?:

– Den mangler ikke. Der er en forundersøgelse i gang, og den skal afsluttes, før vi kan tage stilling til Kattegatprojektet. Jeg synes, det vil være forkert at tage stilling til et forslag, før man har det fuldt belyst. Jeg tror ikke, at vi når at blive færdig i efteråret, fordi vi er nødt til også at indregne alle de øvrige projekter, vi har truffet beslutning om med infrastruktur. Og det skal indregnes i vores trafikplanmodeller, så vi får et retvisende billede af, hvad det betyder for trafikken, hvis vi får en Kattegatbro. Men det er et spændende projekt. Ellers havde vi jo ikke fortsat den igangværende forundersøgelse, hvis vi syntes, det var ligegyldigt. Men der er mange balancer omkring, økonomi, miljø og klima, og økonomi, der skal gå op i en højere enhed, siger transportministeren.

Trendsættende ID-kort projekt
Senest er det kommet frem, at Transportministeriet er involveret i et projekt, der skal arbejde mod social dumping i bygge- og anlægssektoren., og det er Benny Engelbrecht rigtig godt tilfreds med:

- Vi har blandt andet indført en række test og forsøg med ID-kort på anlægsarbejdet ved E20. Det er jo ikke så svært at lave et ID-kort, hvis man har et byggeri, hvor der kan sættes et hegn rundt om. Så skal man også af hensyn til sikkerheden have et kort for at komme ind og ud. Så ved man, hvad og hvem der er på pladsen. Det svære er, når man for eksempel bygger i det åbne land, som man gør i langs E20, fordi det er svært at vide, hvem der er inde på byggepladsen, og hvem der er udenfor. Der har jeg set projektet, som M.J. Eriksson står for. De har lavet det ID-kort, der fungerer nu. Det er et meget innovativt. De kan nogle ting, som ikke kun er til gavn for at øge kampen mod social dumping. Det er også en fordel for entreprenøren selv. Det er et projekt, som, jeg tror, kan blive trendsættende, for byggesektoren, siger ministeren.

OPP er også inde i billedet
Med de mange forskellige anlægsprojekter rundt om i hele landet rejser sig også spørgsmålet om anvendelse af OPP (Offentlige-Private-Partnerskaber), og det er ikke en fremmed tanke for Benny Engelbreht:

- Vi ser det faktisk på en del projekter på anlægssiden i Byggestyrelsen, og der har vi blandt andet gjort gode erfaringer med Banedanmarks nye domicil i Ringsted til 330 medarbejdere. Det er et projekt, som er gennemført i samarbejde med private operatører. Omvendt når det handler om trafikinvesteringer, er der ikke helt de samme gode erfaringer. Det er ikke noget man kan bruge til at finansiere projekterne, men det kan bruges til at sikre, at de, som laver anlægsarbejderne, har ’hånden på kogepladen’, og kan vi bruge nogle af de elementer, vil vi gøre det, slutter Benny Engelbrecht.