Nu går jagten på forurenende lastbiler for alvor ind

Nu går jagten på forurenende lastbiler for alvor ind

’Plume chasing-udstyr’ fanger effektivt lastbiler, der ikke har styr på udledningen. Derfor bør flere af Færdselsstyrelsens biler udstyres med teknologien, mener transportministeren

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Det er ikke alle lastbiler på de danske landeveje, der efterlever lovgivningen omkring krav om emissionsbegrænsende udstyr.

Derfor har Færdselsstyrelsen i perioden september 2021 til marts 2022 kørt et forsøg på to af deres syv tilsynsbiler med ’plume chasing’-teknologien, der kan måle udledningen uden at stoppe lastbilen.

Evalueringen konkluderer, at redskabet er effektivt til at slå ned på de brodne kar på landevejene uden at lægge hindringer i vejen for dem, der har styr på deres udledning.

Minimerer NOx
Derfor mener transportminister Thomas Danielsen (V), at alle Færdselsstyrelsens tilsynsbiler bør udstyres med plume chasing:

- Plume chasing-teknologi gør det muligt at slå målrettet ned på forurenerne uden at genere alle dem, der overholder reglerne. Evalueringen viser, at det fungerer i praksis, og derfor er det oplagt, at Færdselsstyrelsen bruger plume chasing på alle tilsynsbiler. På den måde kan vi få minimeret NOx, der både er miljø- og sundhedsskadeligt, siger transportministeren.

Kører bag
Det er Færdselsstyrelsen, der fører kontrol med lastbilers emissionsudledning og udstyr. Det er tidligere sket ved vejsidesyn, hvor lastbilerne er blevet stoppet for at få kontrolleret deres udledning.

Med plume chasing monteret på bilerne, kan man i stedet måle emissionsudledninger fra den tunge trafik ved at køre bag ved køretøjer. Det gør vejsidetilsynene effektive, og samtidig ulejliges de chauffører, der har udstyret i orden, ikke.

 

FAKTA
Plume chasing er et fjerndetektionsudstyr, som kan måle NOx udledningen fra køretøjers udstødningsgas, mens de kører på vejene.

Plume chasing anvendes som en kvalificeret metode til at screene, om en lastbils forureningsbegrænsende udstyr fungerer korrekt, eller om køretøjet har en høj udledning.

En lastbil med defekt eller manipuleret emissionsbegrænsende udstyr udleder omkring 40 gange mere NOx end en lastbil med velfungerende emissionsbegrænsende udstyr.

Evalueringen indikerer, at omkring én procent af det samlede antal lastbiler, der kører på de danske veje, kan være mistænkt for at være manipuleret. 11 procent kører med defekt emissionsbegrænsende udstyr.
(Kilde: Færdselsstyrelsen)

 

5/4 2023
  • Kombardo til Vikingbus

    Kombardo til Vikingbus

    transport ›Fra den 1. juni er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat
  • Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    Bring indgår ny netværksaftale med Salling Group

    transport ›Pakkeleverandøren Bring har indgået samarbejde med dagligvarekoncernen Salling Group, herunder Føtex, Bilka og Netto. Med samarbejdet udvider Bring sit netværk med pakkebokse og shops ved Salling Groups butikker over hele landet
  • Containere som mobile arbejdsstationer

    Containere som mobile arbejdsstationer

    transport ›Svenske Containertjänst tilbyder kundetilpassede containere, som kan bruges både opbevaring, montering af maskiner og anlæg og efterfølgende transport
  • Historisk overskud i Billund Lufthavn

    Historisk overskud i Billund Lufthavn

    transport ›Resultatet er skabt på tværs af hele forretningen – fra passagertrafik og cargo til parkering, butikker, restauranter og Airport City, og giver et stærkere og mere robust fundament i en tid præget af store forandringer i luftfarten
  • Sværvægtere bygges i Madrid

    Sværvægtere bygges i Madrid

    transport ›Høj automatiseringsgrad, omfattende kundetilpasning og en mere miljøskånsom produktion gør Ivecos fabrik i Madrid til et af koncernens vigtigste knudepunkter for tunge lastbiler herunder til det nordiske marked
  • Asfaltindustrien advarer mod pirater

    Asfaltindustrien advarer mod pirater

    transport ›Omrejsende asfaltpirater tilbyder billigt asfaltarbejde, som viser sig at være dyrt klamphuggeri. Efter hændelser i Aarhus og Haderslev råber Asfaltindustrien vagt i gevær
  • Komplet portefølje af ellastbiler

    Komplet portefølje af ellastbiler

    transport ›MAN har haft verdenspremiere på sin 16-tons eTGM til by- og regional transport. Den fuldender rækken af elektriske distributionsmuligheder med fælles teknologi fra 12 til 50 ton
  • Transport-fonds formand takker af

    Transport-fonds formand takker af

    transport ›Susanne D. Provstgaard overtager posten som ny formand i FDE Fonden, hvor Jens Iwer Petersen takker af efter 17 år i spidsen