Nu kan der tankes HVO i Køge

Nu kan der tankes HVO i Køge

I november åbnede energiselskabet OK en Truck Diesel-station i Køge, og i den forbindelse blev der også gjort klar til en stander med HVO Biodiesel. Ind til nu har det kun været muligt at få leveret HVO fra OK til hjemmetanken, men nu er den første stander på en af selskabets stationer altså åben

Energiselskabet OK har gennem de sidste år mærket en stigende efterspørgsel på HVO Biobrændstof, som kan reducere CO2-udledningen med op til 90 procent.

Den stigende efterspørgsel betyder, at selskabet har åbnet sin første Truck Diesel-station, hvor der også kan tankes HVO.

- I november åbnede vi sammen med YX en Truck Diesel-station mere i Køge. Her blev der fra starten gjort klar til en HVO-stander. Den er nu åben, og vi ser meget frem til at følge, hvordan kunderne tager i mod det, siger Henrik Dehn, som er markedschef på transportområdet i OK.

Gode egenskaber
HVO Biodiesel er et attraktivt produkt, hvis man vil reducere sin udledning af CO2 og samtidig beholde den eksisterende vognpark.

- Produktet har stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel. Det kan enten iblandes almindelig diesel eller erstatte det 100 procent. Derfor kræver det heller ikke, at man udskifter sin vognpark for at køre på HVO, forklarer Henrik Dehn.

Han understreger samtidig, at HVO desuden har den fordel, at det både har gode kuldeegenskaber og høj ydeevne.

- Det er vigtigt for os at følge udviklingen inden for fremtidens drivmidler og være leveringsdygtige, når kundernes efterspørger de nye brændselsformer, siger Henrik Dehn, som understreger, at HVO er et stærkt produkt på markedet på grund af sine tekniske egenskaber og CO2-reduktion.

HVO lever op til markedskrav og er baseret udelukkende på UCO (Used Cooking Oil), og det giver op til 90 procent CO2-fortrængning.

Produktet kan leveres direkte til hjemmetanke eller tankes ved OK’s Truck Diesel-station på Servicevej 1 i Køge og er klar med udrulningsplan for kommende stationer med HVO.

-hawin

Fakta om HVO

  • HVO betyder Hydrotreated Vegetable Oil og er en biologisk dieselolie med stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel
  • HVO kan blandes med diesel eller bruges 100 procent rent
  • HVO er fremstillet af Used Cooking Oil. Bioolien bliver brintbehandlet/hydrogenereret, så det opnås en olie med egenskaber som almindelig diesel
  • HVO nedsætter CO2-emissionerne med op til 90 procent. Det nøjagtige tal afhænger af råvarer i den enkelte blanding
  • Gode kuldeegenskaber – ned til -22o C i vinterperioden
  • Høj ydeevne – cetantal på 75-95, som sikrer en effektiv forbrænding
  • Ingen yderligere vedligeholdelseskrav af køretøj ved brug af HVO
  • Gode opbevaringsegenskaber uden forringelse af kvalitet eller vandophobning
3/3 2021
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU