Ny, grøn transportpris i en (klima)udskældt branche

Ny, grøn transportpris i en (klima)udskældt branche

Hvilke vognmænd er de største ildsjæle, når det gælder grøn transport i Danmark? Det skal afgøres, når en ny pris stiftet af DTL - Danske Vognmænd og Jyske Finans skal uddeles på Transportmessen i 2021 og sætte fokus på de mange grønne initiativer i transportbranchen

- Transportbranchen har længe været en udskældt branche i hele klima- og bæredygtighedsdebatten i Danmark, og vi vil bidrage til at sætte fokus på de mange gode og grønne initiativer, der er i gang derude, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL - Danske Vognmænd.

- Vi vil gerne anerkende de allerstørste ildsjæle, som brænder for at finde på og styre den danske transport- og vognmandsbranche i en grønnere og mere klimavenlig retning. Derfor har vi stiftet den nye pris, uddyber han.

Direktør i Jyske Finans, Allan Mortensen er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mange flere grønne transportløsninger inden for en overskuelig fremtid.

- Den grønne omstilling har været i gang længe, og jeg er overbevist om, at vi inden for det næste år for alvor kommer til at se transportbranchen rykke på den grønne omstilling. Vi forsøger at hjælpe vores kunder med at blive mere bæredygtige, og vi vil gerne bidrage til at sætte fokus på området. Derfor er vi gået sammen med DTL - Danske Vognmænd om stiftelsen af denne pris, så vi kan få sat yderligere skub på miljøomlægningen af transportbranchen, som er så vigtig for den samlede danske klimaindsats.

Bedømmelse på bl.a. brændstoftyper, uddannelse og investeringer
I uddelingen af prisen vil der blive lagt vægt på innovative tiltag, der bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket og fremmer bæredygtighed. Det kan f.eks være indfasning af nye brændstoftyper, overgang til hybrid/el-drift, uddannelse af chauffører til miljørigtig kørsel eller investering i miljø- og klimarigtigt materiel.

Perioden for indstilling af initiativer til nominering løber fra september og ind til april 2021. Alle er velkomne til at indstille kandidater til prisen gennem DTL eller Jyske Finans.

Vinderne bliver kåret på Skandinaviens største transportmesse Transport 2021 i Herning til april næste år af en jury bestående af repræsentanter udvalgt af DTL og Jyske Finans. Vinderne kan se frem til en 1. præmie på 25.000 kr., 2. præmie på 15.000 kr. og 3. præmie på 10.000 kr. Pengene skal anvendes til yderligere miljøforbedringer i virksomheden.

-lipe

 

2/9 2020
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.