Ny røggas-sensor dokumenterer skibes udledning af sodpartikler

Ny røggas-sensor dokumenterer skibes udledning af sodpartikler

Green Instruments A/S, Teknologisk Institut og en række maritime interessenter har udviklet en røggassensor, der kan blive et vigtigt dokumentationsværktøj for skibsfarten og kommende, skrappere regler

Indenfor skibsfarten regnes udledning af sodpartikler – også kaldet black carbon – for at være den næststørste kilde til global opvarmning efter CO2-udledning.

- Problematikken har et stort internationalt fokus, ikke mindst i Arktis, og det forventes, at Den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN vil indføre regulering af skibsfartens black carbon-udledning i løbet af de kommende år. Her vil måleteknik til black carbon komme til at spille en væsentlig rolle. Med målinger og data undgår organisationerne at navigere i blinde og kan derfor træffe mere kvalificerede beslutninger, siger sektionsleder Morten Køcks, Teknologisk Institut.

Projektpartnerne i det MUDP-støttede projekt Black carbon sensor til kontinuerlig måling på skibe satte sig derfor for at udvikle en sensor, som måler udledningen i realtid og er designet til brug på skibe.

Succesfulde målinger i realtid
Omfattende testkampagner i både laboratorier og i maritime miljøer blev gennemført for at teste den nyudviklede sensor. Målemetoden Extinction-Minus-Scattering (EMS) blev efter en større teknologianalyse udvalgt og undervejs dokumenteret som et effektivt alternativ til traditionelle målemetoder. Fordelene ved EMS-metoden er bl.a. muligheden for at lave realtidsmålinger direkte i skorstenen, metodens sporbarhed og de lavere omkostninger, hvilket imødegår udfordringer ved eksisterende metoder til overvågning af emissioner.

- EMS-metoden, som vi sammen med Teknologisk Institut løbende validerer gennem omfattende test, har potentialet til at give shippingindustrien et realtids-, præcist og omkostningseffektivt værktøj til overvågning af udledninger. Det kan markere et betydeligt spring inden for miljøansvar, idet det giver større mulighed for mere bæredygtig drift, siger Peter Mariager, CTO i Green Instruments.

Vision for fremtidig sensorudvikling
Black carbon-partikler er en delmængde af de små, luftbårne partikler og dråber af forskellige materialer i luften, også kaldet det partikulære materiale (PM - Particulate Matter). PM har betydelige sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker i form af fine partikler, der optages i luftvejene.

Green Instruments og Teknologisk Institut undersøger nu i et nyt MUDP-støttet projektmulighederne for at udvide sensorens evner til, udover black carbon, også at kunne dokumentere generelle emissioner af PM.

Der er et stort behov i markedet for dokumentation af virkningen af rensningsteknologi og nye brændstoffer på PM-emissioner.

- Vores mål i projektet er at udvikle en banebrydende in-situ-løsning til realtidsmåling af både black carbon- og PM-emissioner i skibsrøg, siger Morten Køcks fra Teknologisk Institut.

Teknologien kan give et dybere indblik i de partikulære emissioner og dokumentere effekt af forskellige tiltag ombord samt nye brændstoftyper. Det muliggør så også emissionsopgørelser og rapportering af udledningerne, hvilket forventeligt vil blive et krav i fremtiden for at kunne dokumentere klima- og miljøaftryk.

Projektet Black carbon sensor til kontinuerlig måling på skibe støttes af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Det er et samarbejdsprojekt mellem Green Instruments, DFDS, MOL Chemical Tankers, Danske Rederier, Danske Maritime og Teknologisk Institut.

-lipe

16/5 2024
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el