NYNYNYNYNY Månedæk landede på Space Symposium
Bridgestone udvikler og leverer avanceret dækteknologi – fra Jorden til Månen. Det sidste sker som led i den globale dækproducents bestræbelser på at støtte rummobilitet
Bridgestone deltog som udstiller på det 41. Space Symposium, den største rumfokuserede konference i USA, som netop er afsluttet. Dermed har Bridgestone været repræsenteret på arrangementet for tredje år i træk siden 2024.
På konferencen præsenterede Bridgestone fremskridtene i udviklingen af Lunar Rover-dækket til små og mellemstore måne-rovere, som blev annonceret i 2025.
De besøgende kunne opleve månedækket i aktion på et mobilitetskøretøj. De kunne se og røre dækkene og opleve deres høje terrængående egenskaber på simulerede, udfordrende måneoverflader, fx let komprimerbart fint sand og stenet, ujævnt terræn.
Fra Jorden til Månen - og retur
Udviklingen af dæk til månerovere er en innovativ tilgang til at udvide brugen af AirFree-teknologien og udvide anvendelsesområdet fra Jorden til rummet og måneoverfladen.
Det er Bridgestones ambition, at AirFree-teknologien, der er prioriteret som et innovativt forretningsområde i virksomhedens forretningsplan, videreudvikles i det ekstreme månemiljø for i fremtiden at blive anvendt på dæk til brug på Jorden.
Med udgangspunkt i det grundlæggende princip ’Dæk bærer liv’ har Bridgestone siden 2019 fremmet forskning og udvikling af dæk til måne-rovere og støttet fælles projekter med nationale og internationale partnere for at udvikle teknologier til markedsintroduktion.
Satser på at udvide sit netværk inden for rumsektoren
I 2024 underskrev Bridgestone en samarbejdsaftale med Astrobotic Technology om udvikling af dæk til måne-rovere, og i 2025 indgik Bridgestone og ispace en rammeaftale om praktisk anvendelse af dæk til små og mellemstore månekøretøjer.
Med udstillingen, der præsenterer Bridgestones teknologiske kompetencer og initiativer, ønsker Bridgestone at udvide sit netværk inden for rumsektoren, og fremme innovation og yderligere fælles udvikling med forskellige partnere.
Bridgestone vil også i fremtiden udvikle månerover-dæk, der imødekommer kundernes behov og missionernes krav.
-hawin