Shippingdirektører er bekymrede for fremtidenHellere forudsigelighed end højrere fragtrater, adm. dir. i Danske Rederier, Anne H. Steffensen om den geopolitiske situation

Shippingdirektører er bekymrede for fremtiden

Den geopolitiske uro giver panderynker hos shippingbosserne, viser en rundspørge fra Danske Rederier. Næsten halvdelen vurderer, at forholdene er blevet værre det seneste år, og fire ud af fem siger, driftsomkostningerne er steget

- Vi har været igennem et år med enorme usikkerheder for skibsfarten. Ruslands invasion af Ukraine for fire år siden gav rystelser, og det er som om, det har startet en dominoeffekt, siger administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen i en kommentar til brancheforeningens rundspørge til CEO’s i de største medlemsvirksomheder.

Her vurderer knapt halvdelen af de adspurgte, at shippingbranchens overordnede markedsforhold de kommende 12 måneder vil forværres. Under hver fjerde forventer forbedringer det kommende år. 

- Angreb på handelsflåden i Det Røde Hav, toldtrusler fra USA’s præsident og nu krig i Mellemøsten, der har lukket Hormuz-strædet. Verden er et vildt og uforudsigeligt sted, og skibsfarten står i de forreste rækker til at mærke det, uddyber Anne H. Steffensen.

Mange spændinger på så mange fronter

Rundspørgen tegner også et klart billede af, at driftsomkostningerne det seneste år er steget som følge af geopolitisk uro:

Fire ud af fem vurderer, at driftsomkostningerne er steget. Halvdelen vurderer stigninger ”i mindre grad”, mens en tredjedel af de adspurgte vurderer ”i høj grad”. 

I skibsfarten er vi vant til uforudsigeligheden. Det er et vilkår, når man bevæger sig i hele verden. Men de nuværende geopolitiske spændinger er så mange og på så mange fronter, at det er sværere end normalt at navigere i, siger Anne H. Steffensen, og fortsætter: 

- Det sætter sig selvfølgelig i driftsomkostningerne, når logistikkæder, transportruter, afgifter, told og lukning af passager, som vi har set det i Hormuz de seneste uger, rammer inden for kort tid. De øgede omkostninger har selvfølgelig økonomisk betydning for rederierne - men også for forbrugerne, der kan komme til at betale mere for deres varer.

Udfordret verdensøkonomi er ikke i nogens interesse

En afledt effekt af blandt andet situationen i Mellemøsten kan ses i stigende fragtrater for især tankrederierne. Men på trods af gode indtjeningsmuligheder på oliefragt på kort sigt, understreger Anne H. Steffensen, at forudsigelighed er langt at foretrække: 

- Selvom det også betyder højere fragtrater er højere forudsigelighed i markedet klart at foretrække. Situationen er jo et billede på en verdensøkonomi, der er udfordret. Det er på ingen måde i hverken forbrugernes eller rederiernes interesse, siger hun. 

Danske Rederier har spurgt 30 CEO’s fra danske rederier om deres vurderinger af den geopolitiske uros indvirken på deres forretning og forventningerne til de kommende 12 måneder. Af de adspurgte har 23 svaret. 

-lipe






23/4 2026
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el