Politisk aftale om grønnere erhvervstransportFor fire måneder siden var Aarstiderne og Citylogistik de første danske virksomheder, som begyndte at levere varer med de 100 procent elektriske lastbiler FUSO eCanter

Politisk aftale om grønnere erhvervstransport

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en politisk aftale om at anvende 50 mio. kr. til flere ladestandere til elbiler og 25 mio. kr. til at fremme grøn erhvervstransport

Den grønne omstilling skal være en motor i genrejsningen af dansk økonomi efter corona-krisen. I fredags tog regeringen og et bredt flertal i Folketinget de første skridt i omstillingen af transportsektoren med en politisk aftale om udmøntningen af puljen til grøn transport fra Energiaftalen 2018.

Uden nye tiltag forventes transportsektoren at udlede ca. 13 mio. ton CO2 i 2030. Det svarer til knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, hvoraf vejtransporten vil stå for mere end 90 pct. Derfor er det afgørende, at vi får flere grønne biler – både personbiler, varebiler og lastbiler – på de danske veje.

- Regeringens hovedfokus lige nu er corona-krisen. Samtidig har vi forsøgt at sikre fremdrift på klimadagsordenen, og nu er det lykkes at lande en aftale om flere ladestandere i hele landet. Det er enormt vigtigt, for uden ladestandere får vi ikke flere danskere til at udskifte benzinbilen med elbilen. Med aftalen sikrer vi også ladestandere og tankanlæg til grønne vare- og lastbiler, så vi kommer hele vejen rundt, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen.

- Transportsektoren må og skal være grønnere
Manglende ladestandere er en af årsagerne til, at danskerne fravælger elbilen. Derfor har regeringen og aftaleparterne prioriteret, at der nu kommer flere ladestandere langs rastepladserne ved motorvejene, på landevejene og foran etageejendommen, der ikke har adgang til opladning derhjemme. Puljen til erhvervstransport skal anvendes til at etablere ladestandere og tankanlæg til grønne vare- og lastbiler. Senere i år kommer regeringen med en klimahandlingsplan for transportsektoren.

- Transportsektoren må og skal være grønnere og for at nå det mål, skal vi sikre de bedste betingelser for fremtidens grønne biler. Elbiler spiller i den forbindelse en meget vigtig rolle. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med den nye aftale har lagt os op af Klimarådets anbefalinger og gør det nemmere at lade elbilerne op rundt omkring i hele landet, siger Transportminister Benny Engelbrecht.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Forhandlingerne påbegyndte før COVID-19, og regeringen har valgt at gennemføre virtuelle forhandlinger for at kunne indgå den politiske aftale.

-lipe

6/4 2020
  • Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    Investering i chaufførområdet skal styrke væksten

    transport ›Dagrofa Foodservice har et mål om at vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning. Derfor foretager fødevaregrossisten en strategisk investering i sine nuværende og kommende lastbilchauffører
  • Fra trainee til TCO Manager

    Fra trainee til TCO Manager

    transport ›Hedin Nordic Truck har udnævnt Lukas Andersen til TCO Manager med ansvar for servicekontrakter og Total Cost of Ownership-relaterede aktiviteter på tværs af de nordiske markeder
  • Miljøscreeninger bliver standardiseret

    Miljøscreeninger bliver standardiseret

    transport ›Vejdirektoratet og Danmarks Miljøportal har udviklet et digitalt værktøj, der skal sikre ensrettede og kvalificerede miljøscreeninger, når der anlægges ny infrastruktur
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.