Scania tester selvkørende lastbiler på offentlige motorveje

Scania tester selvkørende lastbiler på offentlige motorveje

Den svenske Transportstyrelsen har givet tilladelse til tests på E4-motorvejen mellem Södertälje syd for Stockholm og Jönköping ca. 300 km syd for Södertälje. Testkørslerne finder sted i samarbejde med nøglepartneren, den amerikanske tech-virksomhed TuSimple

De selvkørende lastbiler skal indsættes i normal drift for Scania Transportlaboratorium AB. Det er Scanias helejede datterselskab, der drives som en helt normal vognmandsforretning og dagligt transporterer store mængder gods mellem Scanias forskellige produktionsanlæg i Sverige, Holland og Frankrig. Testene af de selvkørende køretøjer omfatter teknologi på niveau 4 ud af 5 på den såkaldte SAE-skala, der angiver niveauet for autonomi for selvkørende køretøjer. Niveau 4 angiver, at lastbilerne reelt er selvkørende, men at kørslen af sikkerhedsmæssige årsager hele tiden overvåges af en chauffør ombord på køretøjet. En af Scanias testingeniører vil også være til stede under kørslen for at overvåge og verificere de data, der overføres til lastbilens styresystem fra de mange sensorer, der muliggør den autonome kørsel.

- Både i USA og i Kina gennemføres allerede i dag testkørsler med lastbiler på niveau 4 på offentlige veje. Så vidt jeg ved, er Scania dog den første lastbilproducent i Europa, der tester teknologien på motorveje under normale driftsforhold", siger Hans Nordin, der er ansvarlig for det såkaldte Hub2hub-projekt.

Scania planlægger at udvide testen til hele den 525 km lange strækning mellem Södertälje og Helsingborg i Skåne senere i år.

- I de kommende år forventer vi også at kunne teste teknologien i andre europæiske lande samt i Kina, tilføjer Hans Nordin.

Teknologi måske klar inden for fem år
Scania har også testet selvkørende lastbiler til minetransport i Australien siden 2017.

- Erfaringerne fra disse tests viser, at autonome køretøjer kan blive en realitet inden for få år til transportopgaver på afgrænsede områder som miner og terminaler, fastslår han.

Ifølge Hans Nordin er såkaldt Hub2hub-transport - f.eks. kørsel på motorveje mellem store distributionscentre - den første transporttype, hvor selvkørende lastbiler kan blive en realitet på offentlige veje.

- Vi er kommet så langt i udviklingen af selvkørende køretøjer, at teknologien måske er klar til at blive introduceret på markedet for denne type transport inden for de næste fem år. Det vil dog tage længere tid, før autonome køretøjer finder vej til at løse transportopgaver på landeveje med modkørende trafik samt i bytrafik, konkluderer Hans Nordin.

Scanias partner i udviklingen af teknologi til selvkørende køretøjer, TuSimple med hovedkvarter i San Diego i USA og testfaciliteter i Tucson, Shanghai og Beijing, har siden grundlæggelsen i 2015 udført millioner af testkilometer på motorveje for at udvikle teknologien til selvkørende køretøjer på niveau 4 for autonomi. Virksomheden betragtes i øjeblikket som førende inden for området.

Den selvkørende teknologi fører næppe til førerløse lastbiler på offentlige veje men forventes at kunne øge sikkerheden og aflaste chaufføren markant. Førerløse lastbiler kunne dog være en teknisk mulighed i forbindelse med platooning på motorveje, hvor en bemandet lead-truck har 1-2 førerløse lastbiler efter sig i følge Salgsdirektør Anton Freiesleben fra Scania Danmark.

-lipe

 

28/2 2021
  • Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    Erfaring, viden og vogndata som strategisk vækstmotor

    transport ›SCT Transport A/S har netop udnævnt økonomichef Mikkel Rimhoff, 40, til økonomidirektør
  • Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    Bro bliver opkaldt efter Dronning Margrethe

    transport ›Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II's Bro
  • Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    Proaktiv flådestyring bliver afgørende

    transport ›Stigende omkostninger, større kompleksitet i driften og strengere EU-lovgivning vender op og ned på vognmandsbranchen. Hos Bridgestone mener man, at det vil påvirke den måde, hvorpå europæiske vognmandsvirksomheder vil bruge flådestyring i 2026
  • Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    Iran-konflikt omdirigerer på ny containertrafikken

    transport ›Få uger efter at bl.a. Mærsks skibe havde genoptaget sejladsen via Det Røde Hav, ændrer USAs og Israels angreb på Iran igen ruten mellem Asien og Europa til syd om Afrika
  • Shell-netværket vokser

    Shell-netværket vokser

    transport ›Med opkøbet af 21 ubemandede tankstationer fra HK Olie udbygger energiselskabet DCC Energi nu bilisternes adgang til Shells brændstoffer.
  • Så er den gal igen...

    Så er den gal igen...

    transport ›Langfingrede danskere stjæler hvert år tusindvis af mælkekasser fra Arla. Nu donerer mejeriet 5 kroner til børn og unges maddannelse for hver kasse, der bliver leveret tilbage igen
  • Første internationale tur med elbus

    Første internationale tur med elbus

    transport ›Torsdag sendte Movia for første gang nogensinde en elbus afsted fra København til Berlin på et testkørsel
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter