Shell genopstår i Køge med nyt lastbilanlæg

Shell genopstår i Køge med nyt lastbilanlæg

Efter et par års fravær vender Shell tilbage til Skandinavisk Truckcenter. Nu kan de mere end 11.000 lastbiler, der dagligt kører via Køgebugt motorvejen, både tanke Shell diesel og naturgasbaseret Shell GTL-Fuel på det store truckcenter ved Køge

Med åbningen af endnu et Shell truck-anlæg fortsætter DCC Energi, der driver Shell stationsnettet i Danmark, med at udbygge tilbuddet til den tunge transport. Genetableringen i Køge for den tunge trafik følger i kølvandet på seneste tids åbninger af truckanlæg i Silkeborg, Vordingborg og en nylig opgradering af Shell Vasbygade i København. Det kommende år byder på yderligere 2-3 nye anlæg til lastbiler, forudser Søren Møller Maretti, Retaildirektør i DCC Energi.

-Lige siden vi i 2016 overtog en stor del af Shell tankstationerne, har vi arbejdet på at styrke vores position på den tunge transport. Det har vi bl.a. gjort med det gode kortsamarbejde, vi har med IDS. Et samarbejde, der reelt giver transportører adgang til det bredeste netværk af Shell, IDS, Q8 og F24 stationer med Shell Card Erhverv. Hertil kommer de fordele kortet har internationalt f.eks. i forbindelse med vejafgifter. Men vi har også sat ind på etablering af nye Shell Truck-anlæg, hvor vi naturligt kan tilbyde kunderne Shells gode brændstoffer. Ikke mindst GTL-brændstof, som vi i dag har på syv af vores trucksites, siger han.

Mere GTL-brændstof og AdBlue
Det nye truck-anlæg i Køge får også det naturgasbaserede GTL-brændstof, der brænder renere og derfor udleder færre partikler end almindelig diesel. Brændstoffet kan tankes præcis som diesel og kræver ingen tekniske justeringer af lastbilen.

Truck-anlægget på Centervej 4 i Køge har to baner, hvorfra der kan tankes diesel, GTL og AdBlue. Dermed udbygger truck-anlægget også mulighederne for at tanke AdBlue hos Shell, hvor der nu i alt er 39 stationer med AdBlue-pumpe. Senest er der også kommet AdBlue på de vigtige anlæg for den tunge transport hos Shell 7-Eleven Karlslunde, Shell 7-Eleven Tuelsø, Shell 7-Eleven Ejer Bavnehøj samt Shell Skive og Shell Give.

Et kort til 290 truckstationer
Samarbejdet med IDS og dermed alle Q8 og F24 tankstationer med truck-faciliteter gør, at et Shell Card Erhverv i dag kan benyttes på hele 290 danske tankstationer - med alle de fordele, den enkelte transportør har på sit kort. For Danmarks mange internationale transportvirksomheder giver Shells erhvervskort også adgang til over 10.000 Shell tankstationer i hele Europa.

Endelig kan transportvirksomheder med et Shell Card Erhverv, som noget unik, benytte sig af muligheden for at CO2-kompensere brændstofforbruget. Noget DCC Energi introducerede i 2020 som det første selskab på markedet. I en tid, hvor klimahensyn fylder stadig mere, ikke mindst i transportbranchen, er det en mulighed mange transportører har interesse for.

-lipe

10/5 2021
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el
  • Ny ceo i DSV Road

    Ny ceo i DSV Road

    transport ›Brian Ejsing har overtaget stillingen som ceo for DSV Road-divisionen og udvider dermed sin nuværende stilling som koncernens group chief operating officer
  • Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    Daimler Truck i offensiven med ny forsvarssatsning

    transport ›Daimler Truck samler sine globale forsvarsaktiviteter under Daimler Truck Defence og investerer et trecifret millionbeløb i euro for at styrke udvikling, produktion og service
  • Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    Passagertrængsel i metroen kan forebygges

    transport ›Metroselskabet har kortlagt passagerernes bevægelser i myldretiden og kan nu mere præcist forudsige, hvor trængsel opstår på stationerne. Det er viden som indgår i et digitalt simuleringsværktøj, der bruges til at designe fremtidens metrostationer
  • Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

    transport ›Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study
  • Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    Milence åbner første danske ladehub i Padborg

    transport ›Milence første offentlige danske ladehub er strategisk placeret i Padborg midt i et af Nordeuropas vigtigste logistikknudepunkter. Ladehubben styrker dermed den elektriske godstransport langs TEN-T-korridoren fra Skandinavien til Middelhavet
  • Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    Aalborg Portland og Energistyrelsen underskriver kontrakt om CO2-fangst

    transport ›Med aftalen tages et konkret skridt mod at etablere Danmarks største storskala CCS-værdikæde og en milepæl for industrielle CCS-projekter i EU
  • Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    Opskalerer etableringen af ladehubs i Europa

    transport ›Ladeoperatøren Milence har sikret en finansiering på 120 millioner euro til udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske lastbiler på tværs af Europa. Inden længe kommer operatøren officielt til Danmark med sin første hub