Socialdemokratiet overhaler regeringen inden om

Socialdemokratiet overhaler regeringen inden om

Som lyn fra en klar himmel har Socialdemokratiet bragt deres strategi for en overordnet og langsigtet infrastrukturplan på banen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Mens regeringen uge efter uge lover, at ”nu” kommer deres langsigtede plan for investeringer i dansk infrastruktur ”snart”, så har Socialdemokratiet foretaget en overhaling inden om med en plan til cirka 70 milliarder kroner.

- Det er helt afgørende, at der er stabilitet og sammenhæng i investeringerne, og de skal derfor vedtages af et bredt flertal. Infrastrukturplanen skal samtidig være startskuddet for en ny tilgang til investeringer i infrastrukturen, hvor et politisk flertal forpligter sig til at mødes hver femte år for at tilrettelægge en ny investeringsplan for de næste 10 år. Siger Rasmus Prehn.

Op til forhandling
Socialdemokratiet vil ikke på nuværende tidspunkt komme med forslag til konkrete projekter, der skal indgå i den nye plan:

- Det vil bare blokere for et politisk forhandling, der skal sikre en langsigtet opbakning til planen, mener partiets ordfører, som understreger, at planen skal være til gavn for både danskerne og erhvervslivet.

- Regeringen taler utroligt meget om en ”masterplan”, men det er ikke blevet til ret meget. I Socialdemokratiet vil vi gerne se handling. Borgere, virksomheder, kommuner og virksomheder har en infrastrukturplan uroligt højt på dagsordenen, og derfor kommer vi nu med vores bud, hvor vi vil forhandle en langsigtet plan inden for en ramme på 70 milliarder kroner, siger Rasmus Prehn til LTL.dk.

Transportpolitik skal ikke være skyttegravskrig
Han siger, at der over en bred kam i samfundet er mange, som er trætte af, at transportpolitik er en ”skyttegravskrig”, hvor man råber til hinanden i stedet for at sætte sig ned og snakke sammen om fremtidens transportpolitik.
Socialdemokratiet vil sikre en ”balance” mellem kollektiv transport og individuel transport, og ser man på de forslag, der er lagt frem i udspillet, er der da også en del vejinfrastrukturprojekter:

- Det er ikke en prioriteret liste, men en bruttoliste over projekter, der er vigtige at sætte gang i i de kommende år. Hvornår de enkelte projekter skal sættes i værk er op til en forhandling, og vi er også åbne hvis partierne har andre ting, de vil prioritere, siger Rasmus Prehn.

Rullende planlægning
Den nye infrastrukturplan skal også markere begyndelsen på en ny strategi, hvor et bredt politisk flertal forpligter sig til at mødes hver femte år for at tilrettelægge en ny investeringsplan for de næste 10 år:

- Med nye rullende 10-årsplaner sikrer vi stabilitet og sammenhæng i investeringerne. Men det kræver overblik og transparens at lave rullende 10-årsplaner for investeringer i infrastruktur. Et overblik som slet ikke eksisterer i dag, siger Rasmus Prehn, der fortsat ønsker en fuld gennemførelse af Togfonden.

Lyt til hele interviewet med Rasmus Prehn på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3496&TB=0

FAKTA
Denne liste er eksempler på mulige relevante projekter, som skal drøftes politisk i forbindelse med en ny langsigtet infrastrukturplan:

- Forlængelse af Hillerødmotorvejen
- Udbygning af Fynske Motorvej E20 syd om Odense
- Udbygning af Sønderjyske Motorvej E45/E20 ved Kolding
- Færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen
- En 3. Limfjordsforbindelse
- Udbygning af Østjyske Motorvej E45
- Ring 5 ved København
- Motorvej mellem Næstved og Rønnede
- Færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen
- Udbygning af Helsingørmotorvejen
- Udbygning af Rute 26 mellem Aarhus og Viborg
- Ny midtjysk motorvej
- Vejforbindelse til Stevns
- Opgradering af E55 ved Nykøbing
- Omfartsvej ved Mariager
- Udbygning af kryds v. Rute 11 og 26 mod Thisted
- Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing
- 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
- Kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
- Togfonden
- Opgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense
- Udbygning af letbanen i Ring 3
- International kombiterminal ved Køge
- Cykelstier i hele landet og videreudvikling af supercykelstinetværk
- Trafikstøjspulje

30/1 2019
  • Iveco Eurocargo styrer uden om vejafgift

    Iveco Eurocargo styrer uden om vejafgift

    transport ›Iveco tilbyder en løsning på vejafgiften med mellemklasselastbilen Eurocargo, der med en typegodkendt totalvægt på 11,99 ton undviger afgiften. Forskellen på 10 kg kan virke beskeden på papiret, men de økonomiske konsekvenser er alt andet end små lyder det fra Iveco
  • Flere ladestationer til tung transport på vej - Sdr. Borup er helt OKAY

    Flere ladestationer til tung transport på vej - Sdr. Borup er helt OKAY

    transport ›OK er godt i gang med at skabe et landsdækkende ladenetværk til den tunge transport, og nu åbner endnu en ladestation. Med den nye lademulighed i Sdr. Borup bliver det nemmere for vognmænd at lade op på farten og tage del i omstillingen
  • Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour

    Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour

    transport ›Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser
  • Dachser Nordic har styrket ledelsen med ansvar for søfragt

    Dachser Nordic har styrket ledelsen med ansvar for søfragt

    transport ›Marcus Skärnell er udnævnt til Nordic Sea Freight Manager. Det markerer endnu et skridt i logistikvirksomhedens udvikling af sin luft- og søfragtforretning i Norden
  • Ny koncernledelse i DSV efter afsluttet opkøb af DB Schenker

    Ny koncernledelse i DSV efter afsluttet opkøb af DB Schenker

    transport ›Efter at have opnået alle myndighedsgodkendelser til DSV's overtagelse af den tyske logistikvirksomhed, bliver handlen en realitet den 30. april. Samtidig sker de første udnævnelser i koncernledelsen
  • Global aftale om klimaneutral skibsfart i 2050

    Global aftale om klimaneutral skibsfart i 2050

    transport ›Efter to ugers intense forhandlinger blev et flertal i FN's Søfartsorganisation, IMO, i sidste uge enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning
  • Nordjysk samarbejde om at aftage grøn brint

    Nordjysk samarbejde om at aftage grøn brint

    transport ›Vendelbo Spedition og Hirtshals Transport Center ser frem til at få grøn brint ind i porteføljen. Begge virksomheder deltager i projektet CONVEY på Hirtshals Havn, der har fokus på at producere grøn brint til blandt andet transportsektoren
  • Flere penge til grøn omstilling af tung transport

    Flere penge til grøn omstilling af tung transport

    transport ›Transportministeriet har nu offentliggjort, at der i 2025 og 2026 udmøntes 425 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge vejtransport. Det er et væsentligt højere beløb end tidligere aftalt, og vil accelerere den grønne omstilling, mener Mobility Denmark