STARK satser på el-lastbiler til distribution i København

STARK satser på el-lastbiler til distribution i København

STARK vil være med til at forbedre klimaet og luftkvaliteten. Fremover kører byggecenterkædens lastbiler derfor på emissionsfri el eller miljøvenlig HVO-diesel, når de bringer byggematerialer ud til københavnske håndværkere og byggepladser

Ned med CO2-udslippet og op med luftkvaliteten. Det er målet for STARK, der nu er begyndt at bruge lastbiler, der kører på miljøvenlig HVO-diesel til at bringe byggematerialer ud til håndværkere og byggepladser i København.

Samtidig har byggemarkedskæden, der er Danmarks største distributør af byggematerialer, bestilt landets første elektriske lastbil med 20 tonsmeter kran, der kan levere varer helt uden emissioner. Og det er kun begyndelsen; på sigt skal en større del af STARKs flåde af lastbiler køre på el.

- STARK arbejder hele tiden på at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Her er det oplagt at gøre transporten af tonstunge byggematerialer mere miljøvenlig. Samtidig kan vi imødekomme stigende miljøkrav fra bygherrer som f.eks. Københavns Kommune, der vil gøre deres byggepladser emissionsfrie. På den måde hjælper vi også vores kunder med at leve op til kravene, og det kan blive en klar fordel for håndværkerne, når de skal vinde udbud, siger logistikdirektør i STARK Jan Breinholt.

Den udmelding glæder Københavns Kommune, der er en af Danmarks største bygherrer.

- Københavns Kommune ønsker at gå forrest, når det gælder om at nedbringe CO2 i byggeriet. Vi har sat en række bæredygtige initiativer i søen, hvor vi bl.a. arbejder henimod at gøre kommunens byggepladser emissionsfrie. Vi er rigtig tilfredse med, at vores samarbejdspartnere og leverandører tager den grønne tråd op", siger Kasper Graa Wulff, chef for Byggeri København i Københavns Kommune.

El-lastbiler til nærdistribution

Mens elektriske personbiler vinder hastigt frem, er der stadig langt mellem de elektriske lastbiler. Og kravet om, at STARKs lastbiler skal have en stor kran, der er nødvendig for at læsse materialer af på byggepladser, har vist sig at være en udfordring.

- Der findes meget få elektriske lastbiler med kran, bl.a. fordi en stor kran vejer meget og bruger ekstra strøm. Vores bliver faktisk den første af sin slags i Danmark, når den er færdigbygget og klar til at køre på den anden side af sommerferien, forklarer Brian Patzlaff, logistikchef og ansvarlig for STARKs flåde på flere end 200 lastbiler.

En elektrisk lastbil er cirka tre gange så dyr som en diesel-lastbil og kører omkring 200 km på en opladning. Derfor er elektriske lastbiler bedst egnet til nærdistribution i byerne.

- I en by som København giver elektriske lastbiler rigtig god mening. Her kan vi levere byggematerialer over hele byen uden emissioner og støj. Det er en udvikling, som STARK gerne vil være pionerer for, fordi det er endnu et skridt på vej mod mere bæredygtigt byggeri, siger Jan Breinholt.

Reducerer CO2 med 90 %

Samtidig med at STARK har bestilt den første af flere elektriske lastbiler, er byggemarkedskæden gået over til at benytte HVO-diesel i de standard-lastbiler, der benyttes til distribution i indre København.

Brug af HVO-diesel reducerer CO2-udledningen med 90 %. Samtidig mindskes udslippet af partikler med en tredjedel sammenlignet med traditionel dieselolie.

HVO-diesel kaldes også for 2. generation biodiesel, fordi det er baseret på affald fra eksempelvis slagterier i stedet for afgrøder. HVO-diesel kan benyttes i de fleste dieselmotorer, og det er netop, hvad STARK gør i deres flåde af lastbiler, der betjener København.

- Brug af HVO-diesel er en hurtig og effektiv måde at løse CO2-udfordringen på. Som en stor distributør vil vi gerne være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, og gerne så hurtigt som muligt. På sigt kommer vi dog til at satse endnu mere på elektriske lastbiler, der er den optimale løsning for miljøet, siger Brian Patzlaff.

-hawin

Fakta om elektrisk lastbil



• DAF CF Electric, tre aksler, totalvægt 28 ton.
• Første af sin slags i Danmark med hydraulisk og eldrevet 20 tonsmeter kran.
• Motor med trækkraft på 2.000 Nm, batteri på 350 kWh og rækkevidde op til 220 km.

Fakta om HVO-diesel
• Fremstilles af fossilfrie råmaterialer som vegetabilske olier, animalske fedtstoffer og fiske- og slagteriaffald fra fødevareindustrien.
• Reducerer CO2 med 90 % og partikler med 33 %
• Koster ca. dobbelt så meget som almindelig dieselolie.

5/2 2021
  • Webshops fordobler brevmængden

    Webshops fordobler brevmængden

    transport ›Selvom PostNord forlader brevmarkedet, har nogle af landets store webshops fordoblet brevmængden på et år, oplyser Postbuddy. Dao opruster med nyt sorteringsanlæg for at styrke kapaciteten
  • Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    transport ›Virksomhedernes udvidede producentansvar træder først i kraft om to uger, men nu får de allerede en midlertidig hjælpepakke fra regeringen. Den skal sænke prisen på de gebyrerne for håndtering af affaldet fra emballagen
  • Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    transport ›Copenhagen Malmö Port vil med et nyt spor på terminalen i Malmø optimere den fleksible brug af transportformerne vej, jernbane og søfart. Den nye løsning gør det muligt at håndtere flydende bulk på området
  • Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    transport ›Den første del af tunnelen på land ved Rødbyhavn bliver nu dækket af jord. Dermed er indgangen på dansk side til den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland næsten færdig
  • ''Taxagrønt'' bekymrer

    ''Taxagrønt'' bekymrer

    transport ›Når bilister og cyklister kører frem mod et lyskryds, og de egentlig burde stoppe, er der mange, som alligevel kører over. Samtidigt er begge grupper bekymrede for at ende i en ulykke med hinanden
  • Transportemballager høster priser

    Transportemballager høster priser

    transport ›Ved den årlige prisuddeling i Scandinavian Packaging Association, har Smurfit Westrock vundet hele fem ScanStars for emballager, hvor funktionaliteten under transport er en væsentlig del af designet
  • Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    transport ›Drivkraft Danmark lancerer i samarbejde med COWI en ny TCO-beregner på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det lettere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler
  • I offensiven for privatforsendelser

    I offensiven for privatforsendelser

    transport ›Med et udvidet partnerskab og en fælles reklamekampagne vil Bring og Reshopper fjerne friktion i privat-til-privat-forsendelser og gøre det endnu nemmere at sende og modtage secondhandvarer