Sættevognen er leveret med kroghejs

Et nedrivningsfirma, en lastbilforhandler og en opbygger satte sig for et halvt år siden sammen om at finde en optimal løsning til transport af både hejseladscontainere, skibscontainere og fjernvar

Idéen til den unikke sættevogn blev født, da JC Nedrivning’s direktør Jesper R. Christensen kontaktede Nyscans salgskonsulent Stig Jensen for at få nogle gode idéer til et køretøj, der kunne klare tre transportopgaver på én gang. 

JC Nedrivning havde tidligere fået leveret en tre-akslet Scania R 500 tandemtrækker med kran af Stig Jensen, så det var oplagt, at den skulle være en del af løsningen. Derudover råder JC Nedrivning over et stort antal containerlad og skibscontainere, så det var vigtigt, at de også blev en del af løsningen. 

Derfra var der ikke langt til tanken om et kroghejs, men så ville vogntoget jo blive alt for højt med skibscontainerne... 

OK, så måtte hejseladet monteres på et nedbygget chassis, men så var der stadig udfordringen med de lange fjernvarmerør...

Det kunne to bomme bagtil på en nedbygget sættevogn i samme højde som reposen måske løse…

Sammen med direktør Michael Krogsøe Thomsen fra Fyns Karosseribyg blev parterne enige om, at det ovennævnte scenarie nok kunne lade sig gøre. Efter mange og lange drøftelser parterne imellem - herunder også med JC Nedrivnings chauffører, der skulle køre med vogntoget, endte specifikationen med:

  • Nedbygget Fyncar sættevognschassis med fuld luftaffjedring 
  • 3x9 tons BPW-aksler med tromlebremser, tvillingmonterede 19,5” hjul med 265/70R19.5 dæk
  • F.X. Meiller RK26.67 kroghejs med 26 tons kapacitet til hejseladscontainere på op til 6,7 meter
  • ISAR radiostyret fjernbetjening af kroghejs og hydrauliske støttehjul bagest til beskyttelse af luftaffjedring ved håndtering af særligt tunge hejseladscontainere
  • Indbygget forstærkning på repos til evt. fremtidig montering af op til 20 TM kran i containerlåse
  • Flytbar kongebolt i tre forskellige positioner til evt. fremtidig kørsel med 2-akslet sættevognstrækker
  • Aftagelige og flytbare konsoller med containerlåse til transport af 1 stk. 10” skibscontainer på repos samt 1 stk. 10” eller 1 stk. 20” skibscontainer over kroghejset
  • Aftagelig bom bagtil til kørsel med op til 12 meter fjernvarmerør
  • Mulighed for aflastning af bageste aksel på sættevognen under 30 km/t fra 3x8 tons til 2x10 + 1x4 tons akseltryk for at forbedre manøvreevne og dæk-levetid ved snæver manøvrering på byggepladser
  • 400 mm alu-sidefjæle på repos
  • LED-lys i alle sidemarkerings-, bag-, stop-, blink-, bak- og arbejdslygter
  • Vandtætte sideskabe til alle betjeningsenheder, grej og udstyr
  • Totalvægt 40 tons, nyttelast 28,9 tons på sættevogn
  • Hele herligheden blev lakeret med to lag sort to-komponent samt fire lag klarlak af OJ Autolak i Odense, mens trækker og sættevogn er dekoreret af Houstrup Design i Værløse.

Specifikationerne blev løbende justeret og tilpasset til parternes ønsker og de tekniske muligheder. Dog er sættevognen forholdsvis tæt på den oprindelige idé, og det tilskriver parterne den åbenhed, erfaring og tillid, som er udvist undervejs i projektet.

JC Nedrivning har gennem mange år opbygget en bred erfaring i totale nedrivningsopgaver med stor opmærksomhed på omgivelser, miljø, arbejdsmiljø og ikke mindst sikkerhed. Virksomheden råder over den det nyeste udstyr og en moderne maskinpark, og det koncept passer den nye sættevogn perfekt ind i.

transportnyhederne.dk

15/11 2016
  • Dæknavne er på plads

    Dæknavne er på plads

    transport ›Dækproducenten, Bridgestone rokerer rundt blandt cheferne i forretningsenheden for kommercielle produkter
  • Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    Drænasfalt har reduceret støjen på Motorring 3

    transport ›Vejdirektoratets forsøg med støjreducerende asfalt på en strækning ved København har sænket trafikstøjen med 4 decibel. Nu ønsker transportministeren at udvide projektet
  •  Genvejsfærger vil have statsstøtte

    Genvejsfærger vil have statsstøtte

    transport ›Kommunerne, der huser færger som forbinder landsdele, går nu sammen om at søge samme støtte som ø-færgerne
  • Fælles indsats for førerløse køretøjer

    Fælles indsats for førerløse køretøjer

    transport ›Trafikselskabet Movia bliver en del af en ny national arbejdsgruppe, der skal afklare, hvordan førerløse køretøjer kan blive en del af såvel godsområdet som den kollektive transport i Danmark
  • Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    Forslag om lavere emballagegebyr i høring

    transport ›Regeringen har sendt et lovforslag om at sænke det nye producentansvarsgebyr på især glas er nu sendt i høring. Forslaget vil sikre virksomhederne en gennemskuelig og fast pris for kommunernes håndtering
  • Rekordår for pakkeleverandør

    Rekordår for pakkeleverandør

    transport ›Nye tal fra Bring viser, at 2025 blev et rekordår for pakkeleverandøren. I løbet af året steg virksomhedens pakkevolumener for e-handlen med 29 procent
  • Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    Kulden får efterspørgslen på ladestandere til at eksplodere

    transport ›Flere end 500.000 elbiler på vejene og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering