Fokus på grøn omstilling i ejendomssektorenJesper Hemdorff Belling, markedschef hos NRGi (tv.) og Erik Andresen, administrerende direktør i Nordicals.

Fokus på grøn omstilling i ejendomssektoren

NRGi og Nordicals vil i et nyt partnerskab hjælpe ejendomsbesiddere i Danmark med den grønne omstilling ved at omsætte direktiver og regler til en business case

Et nyt partnerskab mellem NRGi og Nordicals skal bidrage til den grønne omstilling i ejendomssektoren. 

ed at kombinere NRGis evner inden for energieffektivisering med Nordicals viden inden for værdiansættelse og salg af erhvervs- og udlejningsejendomme ønsker de to parter at gøre det lettere for ejendomsbesiddere i Danmark at få investeringer i energioptimeringer til at blive en god forretning for klima såvel som økonomi.

- Energioptimering er nu og fremadrettet en central faktor, hvis man ønsker at øge værdien og attraktiviteten af erhvervsejendomme. 

- Derfor ligger der en stærk business case i ESG hos investorer og ejendomsbesiddere, som vi ønsker at gøre lettere tilgængelig i samarbejde med NRGi, udtaler Erik Andresen, administrerende direktør i Nordicals.

Gennem partnerskabet ønsker NRGi og Nordicals at hjælpe ejendomsbesiddere med at fremtidssikre deres investeringer. 

Energioptimeringer kan nemlig bidrage til lavere driftsomkostninger, potentielt forbedrede lånevilkår, sænkede liggetider på udlejningsejendomme og i sidste ende øget værdi af ejendommene.

Alt sammen i tillæg til, at ejendomsbesidderen bidrager til den grønne omstilling.

EU-direktiver og stort potentiale
Med EU’s Bygningsdirektiv kommer der skærpede krav til landets professionelle bygningsejere. Der indføres nemlig minimumsstandarder for energimæssig ydeevne. 

I 2030 skal energiforbruget i de 16 % energimæssigt dårligste bygninger ligge under 2030 grænseværdien, mens de 26 % mindst energieffektive bygninger skal energirenoveres inden 2033, så de lever op til grænseværdien på det tidspunkt.

- Det kan være rigtig vanskeligt at få overblik over, hvorvidt ens bygninger kræver energirenovering for at leve op til de nye standarder samt, hvor meget det vil kræve at løfte dem. 

- Derfor har vi hos NRGi beregnet grænseværdierne og identificeret, hvilke bygninger der, hvis ikke de energi­effektiviseres i tide, risikerer at ende som det vi kalder et strandet aktiv, som er vanskelig at omsætte, fortæller Jesper Hemdorff Belling, der er markedschef hos NRGi.

Ifølge nye beregninger fra NRGi kan 73,5 % af de bygninger, der ligger under minimumsværdierne, løftes til et energimærke C med rentable energi­forbedringsforslag. 

Det vil kræve en investering på 2,4 milliarder kroner, men vil give en årlig besparelse på 241 millioner kroner og en årlig CO2-reduktion på 34.608 tons.

Grønne investeringer fremtidssikrer ejendomsporteføljer
Nordicals og NRGi går derfor i markedet med en ydelse, der kan hjælpe bygningsejere med at skabe overblik over deres bygningsporteføljes energimæssige stand.

Ydelsen hjælper med at udarbej­de handleplaner til strategisk energieffektivisering af porteføljen og klargøre business casen, så driftsbesparelser, øget efterspørgsel og potentielle værdistigninger synliggøres.

- Grønne investeringer er en klar vej til at styrke og fremtidssikre sin ejendomsportefølje. 

- Med de rette investeringer styrkes lejerefterspørgslen, så tomgang mindskes, driftsomkostninger reduceres, og vi ser en tendens til, at investorer og købere er villige til at betale en højere pris for et fremtidssikret aktiv, fortæller Erik Andresen.

17/3 2026
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden
  • Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    Usikkerhed om strømkapacitet udfordrer investeringer i Danmark

    logistikcentre ›Adgang til strøm er blevet en afgørende faktor for investeringsbeslutninger. Energinets nye modenhedskrav er et vigtigt første skridt mod en mere professionel håndtering af den knappe netkapacitet. Men hvis Danmark fortsat skal tiltrække investeringer, er der behov for større transparens og mere forudsigelige rammer for adgangen til strøm. INDLÆG
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    logistikcentre ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Logistiksetup tager for alvor form

    Logistiksetup tager for alvor form

    logistikcentre ›Lemgiigh-Müllers nye lager skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet. For nylig var der rejsegilde for projektet, som er med til at gøre Kolding til et vigtigt logistisk knudepunkt
  • Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    Nyt bestyrelsesmedlem på plads

    logistikcentre ›FDE Fonden, der støtter projekter, aktiviteter og initiativer der gavner transport- og logistikbranchen, har udpeget Henrik J. Meinertz som nyt bestyrelsesmedlem
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    logistikcentre ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Møbelgrossist i offensiven

    Møbelgrossist i offensiven

    logistikcentre ›House Nordic har netop fejret rejsegilde for sin nye logistikcenter i Søndersø på Fyn. Byggeriet er den første af flere faser, der skal ruste virksomheden til fremtidens logistikudfordringer