Svensk distributør investerer i elbiler til danske veje

Svensk distributør investerer i elbiler til danske veje

Efter en vellykket start i Sverige triller Gordon nu sine første elbiler ud på danske veje. Målet er 100 procent CO2-neutral levering af afkølede fødevarer i de største danske byer i 2025

Klimavenlig transport af kølede fødevarer kræver både teknologi, lovgivning og tålmodighed. Men fra denne uge kan danske forbrugere glæde sig over at få leveret måltidskasser, færdigretter og andre kølekrævende madvarer med elbiler. Det sker, når det store svenske transportselskab Gordon eksporterer sine grønne ambitioner til Danmark.

- Investeringen i elbiler til Danmark er et vigtigt skridt på vores rejse mod fossilfri fødevaretransport. Vi starter med 10 elbiler i Aarhus og København, hvor vores distributionscentre er tæt på og sikrer, at bilerne oplades med grøn strøm, siger Gordons administrerende direktør, Ali Ghoce.

Der er tale om den helt nye kinesiske elbilmodel model Maxus E-Deliver. Den stammer fra en af Kinas største bilproducenter, SAIC Motor, som bl.a. har produceret biler for VW i Kina i næsten 40 år.

- Vi sætter en ære i at være de bedste til afkølet fødevaretransport, så vores krav til bilerne var store og meget specifikke. Maxus er bl.a. stærke på avancerede batteriløsninger, som gør det muligt at holde maden i den rette temperatur samtidig med, at bilerne har en god rækkevidde, siger Ali Ghoce.

Gordons administrerende direktør, Ali Ghoce.

Gordon er hurtigt blevet en stor spiller inden for køletransport i Sverige. Siden de åbnede i Danmark i 2020, er det også gået stærkt herhjemme, og i dag leverer de bl.a. mad for Hello Fresh, Get Fit Food og Eat Grim.

Selvom der har været fart på, lægger Ali Ghoce dog ikke skjul på, at han gerne havde set indfasningen af fossilfri køletransport i Danmark gå endnu hurtigere.

- Målet er, at vi skal have CO2-neutral levering af afkølede fødevarer i både danske og svenske byer i 2025. Krigen i Ukraine har desværre påvirket leverancen af biler, og det har gjort, at vi har måttet sænke tempoet en kende, men her og nu er vi glade for dette første skridt med 10 biler. Så må der komme flere, så hurtigt forholdene tillader det, siger Ali Ghoce.

Gordon er nået langt i grøn retning i Sverige, men på et punkt har den danske lovgivning vist sig at gøre omstillingen herhjemme lettere end i Sverige.

En let lastbil, der må køres af en chauffør med almindeligt kørekort, må nemlig normalt ikke veje mere end 3,5 tons med last. Den grænse har man i Danmark hævet til 4,25 tons, fordi eldrevne lastvogne, som er tungere på grund af batteriet, ellers kun måtte køres af en chauffør med stort kørekort.

- Reglerne påvirker logistikken mere, end man måske skulle tro. I Danmark kan vi ikke blot køre med større kapacitet og være mere effektive. Det er også væsentligt nemmere at rekruttere gode chauffører, hvilket spiller en stor rolle for kvaliteten i leverancen, siger Ali Ghoce om forholdet, som har gjort, at de i Sverige har investeret i en særlig type af mindre biler.

-hawin

 

FAKTA

  • I uge 49 triller første elbil fra svenske Gordon ud i København
  • Firmaet indfaser i første omgang 2 elbiler i Aarhus og 8 i København
  • Bilerne lades op med grøn strøm på firmaets egne distributionscentre
  • Batterierne i kølelastbiler skal både kunne drive bilen og nedkølingen, hvilket kræver en særlig teknologi
  • Bilerne er fra Maxus og produceres af kinesiske SAIC Motor, som bl.a. laver biler for VW i Kina
  • Gordon er specialiserede i ubrudte kølekæder og leverer primært fødevarer, men har også kunder i medicinalindustrien
  • Bilerne er af mærket Maxus e-Deliver 9 og har et volumenkabinet fra CAB-kassen med lift bagtil. 
  • Batteripakken er på 65 kWh og belastningsvægten på op til 790 kg

 

OM GORDON

  • Gordon Delivery blev grundlagt i 2015 og udfører over 600.000 månedlige leverancer af dagligvarer, medicin og måltidsløsninger. 
  • Virksomheden har specialiseret sig i digitaliserede strømme af temperaturkontrollerede last mile-leverancer. 
  • Hertil kommer en last mile SaaS platform, som licenseres til andre virksomheder. 
  • I løbet af 2021, havde virksomheden en omsætning på 413 mio. kr. 
6/12 2022
  • Luftforurening under lup

    Luftforurening under lup

    transport ›Nyt forskningsprojekt skal undersøge niveauer af ultrafine partikler og kemiske stoffer i lufthavne og finde nye løsninger til at mindske medarbejderes eksponering
  • Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    Maersk har bestilt otte nye containerskibe

    transport ›Kinesiske New Times Shipbuilding Co. Ltd. skal levere otte 366 meter lange skibe i en helt ny, kompakt serie til det danske rederi
  • Flere rekorder på Øresundsbroen

    Flere rekorder på Øresundsbroen

    transport ›2025 blev det hidtil mest travle år for forbindelsen mellem Danmark og Sverige. Såvel lastbiltrafik som fritidsrejser og passagerantal satte rekorder
  • - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    - Opters TMS er afgørende for vores vækst

    transport ›Transport- og logistikvirksomheden Godshotel ekspanderer betydeligt i disse år. Og det nordiske flådestyringssystem, Opter har ikke blot gjort arbejdet nemmere, men er også en forudsætning for endnu en stor udvidelse
  • Molslinjen skal have ny direktør

    Molslinjen skal have ny direktør

    transport ›Efter knap tre år har Kristian Durhuus fratrådt stillingen som CEO for Danmarks største færgerederi. Ejerne i Nordic Ferry Infrastructure (NFI) leder efter anden profil
  • Bygget  på håndtryk og tillid

    Bygget på håndtryk og tillid

    transport ›I snart 50 år har Gert Hansen arbejdet med Iveco og bygget forretninger op fra bunden. For direktøren i REA Erhvervsbiler er relationer, nærvær og ansvar stadig kernen i en sund forretning – også i en branche i hastig forandring
  • Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    Dansk-kinesisk samarbejde om klimavenlig skibsfart

    transport ›Flere "grønne" skibe og maritime teknologier på globalt plan. Det er ønsket med det Memorandum of Understanding, Erhvervsminister Morten Bødskov i denne uge har underskrevet under et besøg i Kina
  • Flere vælger vinterdæk

    Flere vælger vinterdæk

    transport ›Sommerens ændring af færdselsloven, som betyder at kørsel med sommerdæk i vinterføre kan straffes med bøde, har påvirket dækvalget denne vinter, hvor flere bilister har skiftet til vinterdæk