Væksten fortsætter for Dachser Nordic

Væksten fortsætter for Dachser Nordic

Dachsers nordiske koncern præsterer i 2019 endnu en gang omsætningsrekord med 1,28 milliarder kroner

Den familieejede logistikleverandør fortsætter sin stime af fine årsrapporter med et nordisk resultat før skat på 52,5 millioner kroner – en stigning på godt 10 procent. 
 
- Vi fortsætter den positive kurve, Dachser Nordic har befundet sig på de seneste mange år og fastholder vores opbyggede momentum. Samlet set imødekommer årsregnskabet for 2019 alle vores forventninger, og selvom ingen kunne have forudset den specielle situation, vi befinder os i lige nu, udgør resultaterne fra 2019 et stabilt grundlag, som vi håber at kunne bygge videre på i 2020, siger René Sidor, Managing Director for Dachser Nordic.

- Vi følger vores fastlagte strategi og styrker specielt vores markedsposition inden for vores kerneforretning – stykgodsdistribution i Europa. Og dermed er vi kommet et godt skridt videre i vores målsætning om at være den foretrukne stykgodspartner, udtaler René Sidor.

Årsregnskaberne for 2019 viser generelt en øget omsætning for alle tre datterselskaber i Dachser Nordic: Dachser Denmark A/S, Dachser Norway AS og Dachser Sweden AB.

Størst var fremgangen for det norske datterselskab, der præsterede en markant stigning både i omsætning og resultat. Med en øgning på godt 27 procent fra 18,1 millioner NOK i 2018 til godt 23,1 millioner NOK i 2019 og en sideløbende styrkelse af organisationen er Dachser Norway godt rustet til fremtiden.

- I Norge fortsætter vi den positive trend, vi har opbygget de seneste mange år. I 2019 har vi især haft fokus på at styrke organisationen og videreudvikle kompetencer med uddannelsesforløb og kurser, uddyber René Sidor.

- De norske resultater afspejler, at vi fortsat styrker vores markedsposition på det norske marked. Vi følger vores fastlagte strategi og vi udvikler os lønsomt og fornuftigt – og vi gør det ikke mindst organisk. Vi har endvidere styrket vores fokus på mere miljøvenlige transportløsninger i Norge, og har her i begyndelsen af året indgået en ”Næring for klima”-aftale med Oslo Kommune, tilføjer René Sidor.

Ny afdeling for sø- og luftfragt i Göteborg

I maj 2019 åbnede Dachser Sweden en ny afdeling for sø- og luftfragt i Göteborg – Dachsers første svenske filial inden for dette segment. Det er blandt andet et resultat af den firdobbelte resultatrekord, som det svenske datterselskab præsterede i 2018.

- 2018 gav en firdobbelt resultatrekordfremgang for Dachser Sweden, men åbningen af vores nye afdeling for Air & Sea Logistics påvirker resultatet for 2019, og vi må beregne lidt tid til at finde fodfæstet på det svenske marked for sø- og luftfragt, forklarer René Sidor.

- Alligevel er vi kommet i mål med et godt resultat og har formået at fortsætte den lønsomme vækst, vi har opbygget. Vi har fastholdt fokus på at udvikle vores kernestykgodsprodukt, og vi har styrket vores markedsposition på det svenske marked markant.
 
Stabilitet i krisetider

På trods af en stærkt øget omsætning præsterede Dachser Denmark et dæmpet resultat før skat på 19,0 mio. kroner fra et resultat på godt 20,8 millioner kroner i 2018. Det skyldes en ændret omkostningsstruktur som led i en fremtidssikring – en omlægning, som kommer selskabet til gode fremover.

- Som familieejet logistikvirksomhed står vi for stabilitet og pålidelighed – også i krisetider. Selvom den globale økonomi lige nu står svagere, formåede Dachser-koncernen at fortsætte sin vækst i 2019. Vi befinder os i en global krise og har måttet aktivere vores plan for krisestyring.

- Derfor må vi ligesom mange andre virksomheder revurdere vores målsætninger for 2020. Når det så er sagt, er vores netværk fuldt operationsdygtigt, og selvom volumenerne lige nu er nedadgående, fastholder vi vores daglige afgange i hele Europa. Vi disponerer vores samlede volumener sådan, at vi fortsat lever op til vores servicekrav og transittider. Vi vil fortsat være en stabil og pålidelig partner for vores kunder og samarbejdspartnere, fastslår René Sidor.

Den familieejede logistikleverandør er optimistisk med hensyn til 2020, selvom det bliver et år, der i høj grad er præget af krisetider.

- Vi har fokus på at levere kvalitet og et tårnhøjt serviceniveau til vores kunder, og derfor er det er uden tvivl vores 475 medarbejdere i Nordens fortjeneste, at vi har kunnet præstere disse flotte resultater, siger René Sidor og fortsætter:

- Vi arbejder fortsat på at blive den foretrukne samarbejdspartner i Norden inden for vores kerneområde – stykgodsdistribution i Europa. Vi er nået et godt stykke ad vejen i løbet af 2019 – og vi fortsætter denne kurs.

-hawin

11/5 2020
  • Webshops fordobler brevmængden

    Webshops fordobler brevmængden

    transport ›Selvom PostNord forlader brevmarkedet, har nogle af landets store webshops fordoblet brevmængden på et år, oplyser Postbuddy. Dao opruster med nyt sorteringsanlæg for at styrke kapaciteten
  • Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    Midlertidigt loft over emballagegebyrer

    transport ›Virksomhedernes udvidede producentansvar træder først i kraft om to uger, men nu får de allerede en midlertidig hjælpepakke fra regeringen. Den skal sænke prisen på de gebyrerne for håndtering af affaldet fra emballagen
  • Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    Nyt jernbanespor skal styrke trimodaliteten

    transport ›Copenhagen Malmö Port vil med et nyt spor på terminalen i Malmø optimere den fleksible brug af transportformerne vej, jernbane og søfart. Den nye løsning gør det muligt at håndtere flydende bulk på området
  • Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    Tunnelindgang på Fehmern Bælt overdækkes

    transport ›Den første del af tunnelen på land ved Rødbyhavn bliver nu dækket af jord. Dermed er indgangen på dansk side til den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland næsten færdig
  • ''Taxagrønt'' bekymrer

    ''Taxagrønt'' bekymrer

    transport ›Når bilister og cyklister kører frem mod et lyskryds, og de egentlig burde stoppe, er der mange, som alligevel kører over. Samtidigt er begge grupper bekymrede for at ende i en ulykke med hinanden
  • Transportemballager høster priser

    Transportemballager høster priser

    transport ›Ved den årlige prisuddeling i Scandinavian Packaging Association, har Smurfit Westrock vundet hele fem ScanStars for emballager, hvor funktionaliteten under transport er en væsentlig del af designet
  • Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    Økonomisk beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler

    transport ›Drivkraft Danmark lancerer i samarbejde med COWI en ny TCO-beregner på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det lettere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler
  • I offensiven for privatforsendelser

    I offensiven for privatforsendelser

    transport ›Med et udvidet partnerskab og en fælles reklamekampagne vil Bring og Reshopper fjerne friktion i privat-til-privat-forsendelser og gøre det endnu nemmere at sende og modtage secondhandvarer