Kompakt teleskoplæsser i letvægtsklassen fra ManitouDen store af de to små, kompakte teleskoplæssere i sving.

Kompakt teleskoplæsser i letvægtsklassen fra Manitou

To nye maskiner med løftehøjde på godt fire meter designet til transport på trailer

Der stod kompakte mål og lav vægt på opgavearket, som konstruktørerne på Manitou-fabrikken i den franske Bretagne-region fik stukket i hænderne.

De fulgte beskeden og kvitterede med to nye teleskoplæssere med nogle af de mest kompakte dimensioner på markedet og i den absolutte letvægtsklasse.

Krystalklart kik igennem tagvinduet af polykarbonat, som er stødsikkert og matcher FOPS-standardens sikkerhedskrav.

To læssere med transportvægt under tre tons og størrelse lige til at køre op på en trailer.

- De nye letvægtere er døbt ULM – Ultra Light Manitou. Ifølge planerne skal de ramme det europæiske marked til efteråret, hvor de også ventes at indfinde sig hos Scantruck, fortæller markedschef Dennis Faurby hos Scantruck, som er dansk importør og forhandler af Manitou.

Selv taler Manitou om en ny serie teleskoplæssere. Måske ganske passende er serien lige så beskeden i omfang som selve maskinerne.

Den består af de to modeller ULM 412 H og ULM 415 H. Begge ultrakompakte læssere holder målene 1,49 meter i bredden og 1,92 meter i højden.

Den mest afgørende forskel er løftekapaciteten, hvor ULM 412 H magter 1,25 tons til en løftehøjde på 4,3 meter og storebror ULM 415 H 1,5 tons til samme højde.

Nem transport
-
De kompakte mål og den beskedne maskinvægt sigter imod at gøre de to maskiner til et hit specielt i byggebranchen. Her vil de være ideelle til nem transport mellem flere arbejdssteder.

- Det samme vil naturligvis være tilfældet, hvis maskinerne anvendes i landbruget, hvor de nemt kan flyttes rundt mellem flere gårde, forklarer Dennis Faurby.

ULM – Ultra Light Manitou. Og også Ultra Let Manøvrering. Med en bredde på blot 1,49 meter og vægt under tre tons ruller de nye teleskoplæssere problemfrit op på en 3,5 tons trailer.

For håndværkere i byggebranchen og også anlægsgartnere giver de ultrakompakte teleskoplæssere mulighed for at rykke hurtigt ud til opgaver blot ved hjælp af en enkelt trailer.

Maskinerne har firehjulstræk og oscillerende bagaksel. Frihøjden er 29 centimeter, og de små teleskoplæssere klarer sig godt også i ujævnt terræn.

To, fire og krabbe
Maskinføreren kan glæde sig over nem adgang til kabinen uden ekstra trin. Vel på plads i sædet er der uhindret kik samtlige 360 grader rundt.

Taget er et gennemsigtigt, stødsikkert vindue i polykarbonat, som er et lettere materiale end det traditionelle hærdede glas. Men som alligevel fuldt ud opfylder sikkerhedskravene for FOPS-standarden.

En skærm viser al nødvendig information i form af pop-ups, og som standard sidder joysticket på et flydende armlæn, der sikrer maskinføreren fleksibilitet.

Løftehøjden er 4,3 meter. Med ULM 412 H med op til 1,25 tons. Storebror ULM 415 H snupper 1,5 tons.

Konstruktørerne har været i det gode hjørne med måder at styre maskinerne på. Dem er der tre af. Nemlig både to-hjuls, fire-hjuls og krabbestyring, som det også kendes fra de større teleskoplæssere.

Til yderligere at optimere kørekomforten har konstruktørerne forsynet maskinerne med en automatisk parkeringsbremse. Den trækkes automatisk, når føreren forlader maskinen. Når han er tilbage i sædet, løsnes bremsen igen, og teleskoplæsseren er klar til at tage fat igen.

I motorrummet på både ULM 412 H og ULM 415 H har Manitou placeret en Yanmar-motor med 35 hk, som naturligvis matcher de nyeste Stage V-emissionskrav. I øvrigt uden at der har været behov for at finde plads til en AdBlue-tank.   

-hawin

 

 

 

22/4 2022
  • To designpriser til Toyotas Traigo_i

    To designpriser til Toyotas Traigo_i

    truck ›Toyota Material Handling Europes næste generation af elektriske gaffeltruck, Toyota Traigo_i, er blevet tildelt German Design Award 2026 i kategorien Excellent Product Design – Industry.
  • Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    truck ›Med lavløftspalletrucken, AXL 15 iGo har automatiseringen fundet vej ind i varemodtagelses- og forsendelsesområderne ved lastbilrampen. Still står bag løsningen
  •  Inspektion kombinerer  AI med LIDAR-teknologi

    Inspektion kombinerer AI med LIDAR-teknologi

    truck ›SICK lancerer Nova LMS4000, som ifølge leverandøren løfter inspektionsydelsen i bl.a. intralogistikken
  • Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    truck ›Reach trucken ETV 216i, AMR-robotten EAE 212a og den elektriske palleløfter AME 18 hev stikket hjem, da Jungheinrich blev hædret med tre priser ved den internationale designkonkurrence Red Dot Awards
  • Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    truck ›Terberg lancerede tidligere på året RT253EV – en fuldt elektrisk terminaltraktor udviklet til tunge RoRo-operationer. Maskinen er allerede blevet en succes, og N.C. Nielsens ordrebog for 2026 er næsten fuldtegnet alene med skandinaviske ordrer
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik