Mitsubishi lancerer ny støjsvag truck

Mitsubishi lancerer ny støjsvag truck

Udvikleren, designeren og producenten af udstyr til materialehåndtering, Mitsubishi Forklift Trucks, lancerer sit nye sortiment af EDiA XL elektriske gaffeltrucks

Modellerne i serien på 4 til 5,5 ton er forsynet med en lang række patenterede funktioner som giver høj komfort, kontrol og høj ydelse.

EDiA XL har et gummiforseglet førerhus, der reducerer mikrovibrationer og bruger lydsvage komponenter som eksempelvis den støjsvage hydraulikpumpe.

Under brug er det generelle støjniveau i førerhuset blot 65 dB, hvilket, ifølge Mitsubishi Forklift Trucks, svarer til støjniveauet under en normal samtale, en opvaskemaskine eller en elektrisk barbermaskine.

EDiA XL indeholder endvidere klima- og varmeanlæg, så temperaturen kan reguleres efter operatørens præferencer. Det giver føreren optimale betingelser under arbejdet.

Førerhuset er designet med optimeret placering af mast, instrumentbræt og kontravægt, hvilket giver maksimalt udsyn til last, gafler og hjul.

EDiA XL er endvidere udstyret til at kunne bruge et minirat, som passer i truckførerens håndflade og giver vedkommende mulighed for en mere afslappet kørestilling. Det er ideelt til lange skift.

Kontrolleret håndtering
Mitsubishi Forklift Trucks peger på, at EDiA XL giver truckførerne større kontrol end i tidligere modeller og gør brugen mere sikker og pålidelig.

Trucken har dobbelte joysticks, der giver mulighed for samtidige løfte- og vippefunktioner til optimal håndtering samt adaptiv løftestyring*, som reducerer truckens bevægelse og sikrer, at den er stabil under sænkning af lasten. Løfte og sænkefunktioner kan også justeres via TruckTool-konfigurationssoftware.

EDiA XL er også et stærkt kort, når det drejer sig om udendørs arbejde. Under glatte forhold kan den elektriske differentialelås for eksempel aktiveres, så begge forhjul drejer samtidigt og giver bedre trækkraft.

Kørslen er også forbedret med styring på alle fire hjul, hvor forakslens drivmotorer drejer i separate retninger for at give bedre greb. Dertil kommer, at bagakslen styrer gennem hele 100 grader og bruger dobbelte drivmotorer til jævn vending på stedet. Det sikrer stor manøvredygtighed, når pladsen er trang.

Har man behov for ekstra kraft, eksempelvis ved kørsel op ad ramper, aktiveres Autoboost* automatisk og leverer accelerations- og momentforøgelse. Og har man brug for at stoppe på en hældning, forhindrer den automatiske parkeringsbremse med bakkehold trucken i at rulle.

Nem opladning og langsigtede fordele
Uanset om den er udstyret med lithium-ion- eller blysyrebatterier, er trucken nem og hurtig at vedligeholde og oplade. EDiA XL har en lille luge på siden af trucken, hvor et ladekabel kan tilsluttes, uden at skulle åbne døren. Hvis batteriet skal udskiftes eller efterses, kan lugen til EasyAccess-batterirummet åbnes 180 grader.

Indtil videre har EDiA-sortimentet fået stor anerkendelse og vundet blandt andet Red Dot-prisen. En del af udviklingen af serien handler om, at EDiA XL er både kraftfuld og fleksibel, når den udfører opgaverne.

Mitsubishi Forklift Trucks oplyser endvidere, at nulemission og lavt energiforbrug medfører en grønnere og renere drift, som gør løsningen mere bæredygtig. Og med høj ydelse og holdbarhed og stor alsidighed er EDiA XL altså det ideelle alternativ til trucks med forbrændingsmotor.

Caring & Daring
Mitubishi Forklift Trucks skaber værdi gennem en integreret proces, der indeholder de kendte områder inden for salg, service og leje af alt udstyr, og kombinerer dette med procesviden og IT-løsninger, som åbner muligheden for en fortløbende reduktion af omkostninger og øget produktivitet i forbindelse med kundernes intralogistiske drift. Det er det leverandøren kalder for Caring & Daring. 

Caring & Daring er indlejret i virksomhedens DNA og er begrebet for den fælles vision, som alle i virksomheden har om at yde den bedste og mest værdifulde service over for kunderne, så de får størst muligt udbytte af samarbejde.

Produktprogrammet spænder bredt, og leverandøren tilbyder alt lige fra små pallevogne, stablere og palletrucks, el- og motorgaffeltrucks samt førerløse trucks (AGV).

Mitsubishi Forklift Trucks’ team består af over 100 medarbejdere, heraf mere end 55 kørende teknikere, der hver dag ønsker at forbedre forholdene for de mere end 3500 kunder, ligesom de udfører service på mere end 12.000 maskiner.

-hawin

 

 

*Patent anmeldt

4/1 2022
  • To designpriser til Toyotas Traigo_i

    To designpriser til Toyotas Traigo_i

    truck ›Toyota Material Handling Europes næste generation af elektriske gaffeltruck, Toyota Traigo_i, er blevet tildelt German Design Award 2026 i kategorien Excellent Product Design – Industry.
  • Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    Still automatiserer på- og aflæsning af lastbiler

    truck ›Med lavløftspalletrucken, AXL 15 iGo har automatiseringen fundet vej ind i varemodtagelses- og forsendelsesområderne ved lastbilrampen. Still står bag løsningen
  •  Inspektion kombinerer  AI med LIDAR-teknologi

    Inspektion kombinerer AI med LIDAR-teknologi

    truck ›SICK lancerer Nova LMS4000, som ifølge leverandøren løfter inspektionsydelsen i bl.a. intralogistikken
  • Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    Jungheinrich vinder tre Red Dot Awards

    truck ›Reach trucken ETV 216i, AMR-robotten EAE 212a og den elektriske palleløfter AME 18 hev stikket hjem, da Jungheinrich blev hædret med tre priser ved den internationale designkonkurrence Red Dot Awards
  • Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    Elektrisk RoRo-traktor er en ordresucces

    truck ›Terberg lancerede tidligere på året RT253EV – en fuldt elektrisk terminaltraktor udviklet til tunge RoRo-operationer. Maskinen er allerede blevet en succes, og N.C. Nielsens ordrebog for 2026 er næsten fuldtegnet alene med skandinaviske ordrer
  • Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    Interroll præsenterer nyt sorteringssystem

    truck ›Interroll præsenterer sin nye Chain Belt Sorting-løsning, Interroll Sortteq Modular Chainbelt Sorter (MC-S) på LogiMAT 2026. Den er udviklet efter overtagelsen af Sortteq i 2025 og er nu integreret med MCP Play
  • Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    Jungheinrich binder lagerprocesserne sammen

    truck ›På årets LogiMAT-messe præsenterer Jungheinrich flere nyheder og viser samtidig hvordan forbundne løsninger og processer effektiviserer og styrker lageret og logistikcentrets processer
  • Tre vinderteknologier i fokus

    Tre vinderteknologier i fokus

    truck ›Løsninger inden for AI, robotteknologi og sensorer løb med årets “LogiMAT Best Product”-priser på LogiMAT 2026. De tre vindere peger på en udvikling mod mere datadrevet, automatiseret og pladsoptimeret intralogistik