På vej med ny Hysterforhandler i Danmark

På vej med ny Hysterforhandler i Danmark

Hyster arbejder målrettet på at finde en ny dansk forhandler af full-line programmet af de karakteristisk gulmalede maskiner efter, at ProTruck i efteråret 2022 stoppede som importør og forhandler af Hyster gaffeltruck

Af Hans Windeløv

Hyster sonderer terrænet for at finde en ny dansk forhandler af sit full-line-program af gaffeltruckløsninger. Som en overgangsordning efter ProTrucks exit som Hysterforhandler er Tektra trådt til som leverandør af truckservice og autoriserede reservedele til de mange Hysterkunder.  

- Tektra A/S var via sin status som forhandler af Hysters søsterbrand, Yale, oplagt som serviceleverandør til de mange hyster kunder herhjemme. Vi har et bundsolidt samarbejde, som blandt andet betyder, at Tektra kender Hyster-Yale-organisationen og dermed ved, hvad der skal til for at servicere kunderne i dette regi. Det betyder, at vi får en smidig overgang i den kortsigtede periode, hvor vi skal finde en ny Hyster forhandler.

Det siger Benno Bonde, der er regionschef for Hyster-Yale Group i Norden.

Full-line og grøn omstilling
Han kommer ind på, at man i øjeblikket er ved at indsnævre feltet af kandidater til posten som Hyster forhandler, men at intet endnu er afgjort.

- Vi fokuserer på en langsigtet strategi, og på at en kommende forhandler kan bakke hele sortimentet fra de mindste til de største truck op fra salg til service... Samtidig skal en kommende forhandler også kunne håndtere alle de udfordringer, der er forbundet med salg af materiel til varehåndtering på fremtidens marked, som er inde i en markant forandring. Derfor er vi grundige i vores research, siger Benno Bonde.

Omstilling til mere bæredygtige logistikløsninger

Han kommer ind på, at den grønne omstilling netop nu er i fuld gang i logistikindustrien. Når det handler om gaffeltruck, har der de seneste år været stort fokus på omstillingen fra diesel- og gastruck til elektriske maskiner, samtidig med at robotteknologi og AGV’er også stormer frem. Den transformation er Hyster helt med fremme på.

Hyster er specialister i materiel til Heavy Duty-segmentet og har løbende lanceret elektriske gaffeltruck med større og større kapacitet i takt med, at man har udviklet batteri- og elmotorteknologien. Samtidig er Hyster i gang med udviklingen af brændselscelleteknologien til de helt tunge maskiner.

Hydrogen i Heavy-Duty segmentet
- Netop nu lancerer vi en serie af hydrogendrevne maskiner til terminaldrift. Vi har leveret et par terminaltruck til en spansk kunde på havnen i Valencia, og det er også maskiner, vi ved, danske kunder er interesseret i. Både i denne og i kommende nye leverancer af de hydrogendrevne Heavy-Duty maskiner skal forhandleren have viden om teknologien og kunne hjælpe kunderne med at få styr på infrastrukturen til energiforsyningen.

- Det kræver, at forhandleren har en organisation, som er gearet til udfordringerne og kan arbejde projektorienteret med sådanne opgaver og samtidig varetage salg og leverancer af de mange andre maskiner. Det er en spændende proces at være i gang med. Vi er stadig i afsøgningsfasen, undersøger flere muligheder og er optimistiske med henblik på at finde en stærk samarbejdspartner, der kan overtage Hyster brandet i Danmark, siger Benno Bonde.

Klar til dialog med Hysterkunderne
Han regner med, at der er en endelig afklaring af forhandlersituationen i Danmark i løbet af andet kvartal i 2023.

Indtil da står han til rådighed og er klar til en dialog med de danske Hysterkunder, som ønsker at komme i direkte kontakt med ham på mail eller telefonen.

 

 

19/4 2023
  • Opdag fejlene, før de stopper lageret

    Opdag fejlene, før de stopper lageret

    truck ›Körber Supply Chain lancerer en ny AI- og visionbaseret serviceapp, der gør det muligt at udføre forebyggende vedligehold baseret på realtidsdata
  • Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    Beumer Group rykker op i Bundesligaen

    truck ›Leverandøren af materiel til varehåndtering, Beumer Group bliver hoved- og trøjesponsor for den tyske traditionsfodboldklub, Schalke 04 der netop er rykket op i Bundesligaen
  • Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    Kæmpe udvalg på Dansk Liftmesse 2026

    truck ›Hybrid- og eldrevne lifte og minikraner fylder mere end nogensinde før, når Dansk Liftmesse 2026 slår dørene op i Odense den 21.–22. maj
  • Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    Først kommer Liftmessen – så kommer kongeparret

    truck ›Odense Havn bliver ramme om begge begivenheder med godt en uges mellemrum – Scantruck kommer med både saxlifte, bomlifte, mastlifte og spiderlifte
  • Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    Kompakt el-drift med integreret Lithium-Ion batteri

    truck ›N.C. Nielsen udvider programmet i Linde 1251-serien med den nye Linde Ei14–Ei20 – en elektrisk modvægtstruck til virksomheder, der ønsker høj manøvredygtighed, god førerkomfort og enkel energihåndtering i den daglige interne transport
  • Lexit Group overtager NPT A/S

    Lexit Group overtager NPT A/S

    truck ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Manitou Group udpeger ny CEO

    Manitou Group udpeger ny CEO

    truck ›Sylvain Blaise overtager til juni topposten i koncernen, som også ændrer på posterne i bestyrelsen - bl.a. som følge af to dødsfald blandt medlemmerne for få uger siden
  • Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    Kundenærhed som strategisk succesfaktor

    truck ›Clark Europe har indviet sin nye ”West branch” i Duisburg, som er et vigtigt skridt i udvidelsen af sit direkte salg