Petersen Tegl udbygger sin Linde-flådePetersen Tegl har blandt andet investeret i Linde H40D/394 med en løftekapacitet på fire ton. Den placerer den de tørrede produkter på specialpaller i ovnen, der brænder produktet til færdige mursten.

Petersen Tegl udbygger sin Linde-flåde

N.C. Nielsen har netop leveret 12 fabriksnye Linde gaffeltruck til Petersen Tegl, der ligger meget naturskønt ud til Nybøl Nor i det sønderjyske. Med de nye maskiner har Petersen Tegl nu opbygget en samlet truckflåde på 38 Linde-maskiner

Petersen Tegl udgøres af tre teglværker, der er placeret tæt på hinanden. Værket blev grundlagt i 1791 og er siden blevet drevet af samme familie i lige linje. Årligt fremstilles omkring 18 millioner mursten til 47 lande verden over, og som et af de få teglværker i verden brændes her mursten med kul. Desuden fremstilles håndtilvirkede sten og sten til specialopgaver med arkitekter og bygherrer.

Den globale efterspørgsel efter produkter fra Petersen Tegl har givet ekstra vind i sejlene for den sønderjyske virksomhed, der bogstaveligt talt lægger sten på sten i udviklingen.

De gunstige tider har affødt et stigende kørselsbehov, hvor de mange Linde-truck bidrager til den interne transport på de enorme udendørsarealer og i hallerne, hvor der rådes over 44.000 kvadratmeter under tag.

– Vi har valgt Linde-gaffeltruck fra N.C. Nielsen, da vores truckførere skal have det bedste produkt på markedet. Vi har gode erfaringer med Linde, som fungerer upåklageligt i en travl hverdag. De bliver udsat på store belastninger her på teglværket. Det er derfor afgørende, at vores truck er robuste, hårdføre og velfungerende, så vi kan opretholde en kontinuerlig drift overalt i vores virksomhed, fortæller medejer Christian A. Petersen fra Petersen Tegl.

Fokus på arbejdsglæde

For Christian A. Petersen er det særligt vigtigt med en god stemning blandt de 160 medarbejdere hos Petersen Tegl.

Teglværksejer Christian A. Petersen fra Petersen Tegl glæder sig over de 12 nye Linde gaffeltruck fra N.C. Nielsen, der bidrager til både effektivitet og arbejdsglæde hos virksomhedens truckførere.

God stemning, korpsånd og arbejdsglæde hænger ifølge Christian A. Petersen sammen med de fysiske arbejdsvilkår, tilrettelæggelse af arbejdet og ikke mindst det forskellige kvalitetsudstyr, der skal til for at udføre arbejdet:

– Jeg pointerer ofte, at vores udviklingsafdeling består af alle 160 medarbejdere. Vi er nemlig gode til at kommunikere i øjenhøjde, udtrykke forslag til forbedringer og ønsker til nyt og innovativt udstyr. Det gælder naturligvis også gaffeltruck, hvor vores truckførere entydigt har peget på Linde-mærket som det, der skaber størst effektivitet og arbejdsglæde i hverdagen, fortæller Christian A. Petersen.

Som følge heraf har Petersen Tegl valgt at anskaffe sig de nye Linde gaffeltruck. Ordren består    af otte Linde H35D/393 dieseltruck, to Linde H25/392 gastruck, en Linde H35T/393 gastruck og en Linde H40D/394 dieseltruck.

De skal fungere som allround truck, hvor de blandt andet aflæsser murstenspaller, kører færdige mursten til udendørs opbevaring, læsser lastbiler med mursten og fragter klargjorte mursten til brænding i de enorme ovne.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig over ordren fra Petersen Tegl og at kunne levere en række Linde-truck til det sønderjyske teglværk:

– Vi glæder os over, at Petersen Tegl sætter så stor pris på Linde-truckene. De har i forvejen gode erfaringer med mærket og det var derfor naturligt med et genvalg. På teglværket er der brug for maksimal oppetid på truckene, at de kan klare de mange tunge løft og håndteringsopgaver og at medarbejderne har rigtigt gode arbejdsbetingelser inde i førerkabinen. Vi er stolte over at have leveret en god løsning, der lever op til de stillede krav, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.

-hawin

 

 

 

 

27/1 2020
  • Special of the Year og Intralogistiksoftware

    Special of the Year og Intralogistiksoftware

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne. Denne gang i kategorierne: Special of the Year og Intralogistiksoftware
  • To iF Design Awards til Jungheinrich

    To iF Design Awards til Jungheinrich

    truck ›Jungheinrich vinder to iF Design Awards 2026 for fremragende produktdesign for henholdsvis AMR robot - EAE 212a og Reach truck - ETV 216i
  • Samling af kræfterne styrker synergien

    Samling af kræfterne styrker synergien

    truck ›Tektra, KMS Service og KMS Rental samles og styrker indsatsen som dual-brand forhandler af Hyster-Yale Materials Handling
  • IFOY Award - dansk deltagelse

    IFOY Award - dansk deltagelse

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”IFOY Start-up of the Year”. Vi ser på deltagerne. Denne gang gælder det kategorien for industritrucks
  • IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire konkurrerer om prisen ”IFOY Start-up of the Year”. De skal alle gennemgå IFOY-auditten på Test Camp Intralogistics i Westfalenhalle Dortmund i april
  • Fem gange platin i træk

    Fem gange platin i træk

    truck ›Jungheinrich har for femte gang i træk opnået højeste ”score” i Ecovadis’ bæredygtighedsvurdering, hvilket honoreres med en Platin-udmærkelse
  • Ny batteriteknologi på LogiMAT

    Ny batteriteknologi på LogiMAT

    truck ›Clark Europe præsenterer sin nye lithium-ion batteriteknologi, Clark Fusion på LogiMAT-messen i Stuttgart. Batterierne er specielt udviklet til hele Clarks sortiment af elektriske 48 og 80 volt gaffeltruck 
  • Automatisk modvægt på lageret

    Automatisk modvægt på lageret

    truck ›EXV-CB iGo er Stills nye automatiserede højløftende modvægtspalletruck til fleksibel varehåndtering på lageret og i logistikcentret