Robot og varebil snakker sammen

Robot og varebil snakker sammen

Ford Motor Company vil som den første virksomhed i verden anvende robotten Digit til at gøre pakkelevering både billigere og mere effektiv

Ford har selv været med til at udvikle Digit i samarbejde med partnervirksomheden Agility Robotics, der har åbnet op for kommercielt salg af den opretgående robot. I den forbindelse er de to første eksemplarer af robotten blevet solgt til Ford. Det skriver Ford i en pressemeddelelse.

Heri hedder det videre at der i udviklingen af Digit især er lagt vægt på potentialet for at finde frem til mere effektive måder at fragte pakker på og på selve kommunikationen mellem robotten og varebilen under hele leveringsprocessen.

Fords varebiler er altid tilkoblet online og kan for eksempel give Digit cloud-opdaterede navigationsoplysninger.

- Nethandel er mere populært end nogensinde, og vi er af den overbevisning, at robotter som Digit kan gøre den stigende pakkelevering billigere og mere effektiv for både leveringsfirmaerne og involverede samarbejdspartnere, udtaler Ken Washington, direktør for avanceret ingeniørvidenskab hos Ford.

- Digit er virkelig et gennembrud for os. Vi kan nu for første gang tilbyde en menneskelignende robot, som kan være til gavn for en lang række kunder inden for forskellige industrier, forklarer Damion Shelton, administrerende direktør hos Agility Robotics.

Den tobenede robot har ikke blot menneskelige træk udseendesmæssigt. Den besidder også nogle af de samme motoriske færdigheder. Selvom Digit udelukkende består af letvægtsmaterialer, der gør den billig i drift og nem at transportere, er den i stand til at løfte pakker på op til 18 kg. Derudover kan den gå på ujævne overflader og op ad trapper samt modstå eventuelle skub og mindre sammenstød.

Anvendelsen af Digit vil fuldende mange af fremtidens pakkeleveringer, da robottens avancerede teknologi er skabt til at komplementere den del af pakkeleveringen, hvor varebilen er mest ufleksibel. Når pakken er blevet fragtet til leveringsadressen, vil Digit kunne tage sig af de sidste meter af pakkens rejse fra varebilen til dørtrinnet. Digit kan i den forbindelse få specifikke instruktioner om, hvor på adressen pakken ønskes leveret.

Ford Motor Company indgik samarbejde med Agility Robotics i maj 2019.

-hawin

22/1 2020
  • Special of the Year og Intralogistiksoftware

    Special of the Year og Intralogistiksoftware

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”Start-up of the Year”. Vi ser nærmere på deltagerne. Denne gang i kategorierne: Special of the Year og Intralogistiksoftware
  • To iF Design Awards til Jungheinrich

    To iF Design Awards til Jungheinrich

    truck ›Jungheinrich vinder to iF Design Awards 2026 for fremragende produktdesign for henholdsvis AMR robot - EAE 212a og Reach truck - ETV 216i
  • Samling af kræfterne styrker synergien

    Samling af kræfterne styrker synergien

    truck ›Tektra, KMS Service og KMS Rental samles og styrker indsatsen som dual-brand forhandler af Hyster-Yale Materials Handling
  • IFOY Award - dansk deltagelse

    IFOY Award - dansk deltagelse

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire er med i ”IFOY Start-up of the Year”. Vi ser på deltagerne. Denne gang gælder det kategorien for industritrucks
  • IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    IFOY Award 2026 er nået til finalerunden

    truck ›13 produkter og løsninger fra otte lande er nået til finalen i IFOY Award 2026 og fire konkurrerer om prisen ”IFOY Start-up of the Year”. De skal alle gennemgå IFOY-auditten på Test Camp Intralogistics i Westfalenhalle Dortmund i april
  • Fem gange platin i træk

    Fem gange platin i træk

    truck ›Jungheinrich har for femte gang i træk opnået højeste ”score” i Ecovadis’ bæredygtighedsvurdering, hvilket honoreres med en Platin-udmærkelse
  • Ny batteriteknologi på LogiMAT

    Ny batteriteknologi på LogiMAT

    truck ›Clark Europe præsenterer sin nye lithium-ion batteriteknologi, Clark Fusion på LogiMAT-messen i Stuttgart. Batterierne er specielt udviklet til hele Clarks sortiment af elektriske 48 og 80 volt gaffeltruck 
  • Automatisk modvægt på lageret

    Automatisk modvægt på lageret

    truck ›EXV-CB iGo er Stills nye automatiserede højløftende modvægtspalletruck til fleksibel varehåndtering på lageret og i logistikcentret