Bæredygtighed får sin egen pris på hi-messeRepræsentanter for de fem nominerede her sammen med ledelsen af hi-messen. Foto: Lars Møller, MCH

Bæredygtighed får sin egen pris på hi-messe

Affaldssortering, nye bakterier, miljøvenlig rensevæske, batterier, som lagrer strøm fra sol og vind og et økologisk græsprotein til erstatning for soja. Det er de fem projekter, der er er nomineret til Sustainable Development Award, som for første gang bliver uddelt i Herning om en lille måned

Af Lisbeth Petersen

Bæredygtighed fylder stadigt mere på hi Tech & Industry Scandinavia, som slår portene op for tre messedage i Messecenter Herning den 1. oktober.
Derfor lancerer messen i år for første gang hi Sustainable Development Award, som vil blive uddelt på åbningsdagen.

Den nye pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og den er samtidig en hædring af de udstillere, som gør en særlig indsats for at integrere bæredygtighed i deres virksomheder og på den måde gør en forskel for den bæredygtige udvikling i industrien.

De fem nominerede, som alle er danske, virksomheder til prisen er:

R&D Engineering for udviklingen af et græsprotein, som på længere sigt kan bidrage til, at efterspørgslen på soja falder.
I dag bliver store områder i regnskovene ryddet for at dyrke soja, og den enorme import og transport af sojaprotein til blandt andet Danmark, efterlader det et stort negativt klimaaftryk. R&D Engineerings koncept erstatter protein fra soja med protein fra økologisk græs, der er dyrket lokalt. Hvilket ifølge R&D medfører reduktion i kvælstofudvaskning og pesticideforbruget samt skaber en mindre udledning af CO2.

Bio-Circle Surface Technology for udviklingen af en rensevæske, der består af intelligente mikroorganismer, som kan erstatte farlige opløsningsmidler. Traditionelle organiske opløsningsmidler er skadelige for både miljøet og naturen, og kan udgøre en sundhedsrisiko for de mennesker, der producerer og anvender dem. Bio-Circle’s rensevæske erstatter i stedet de farlige opløsningsmidler med naturens egne råstoffer.

Chr. Hansen for udviklingen af bakterier, der kan forlænge holdbarheden i yoghurt og dermed mindske madspild. Virksomhedens FreshQ-bakterier er en naturlig løsning, som forøger fødevarekvaliteten og dermed forlænger holdbarheden på yoghurt og andre mejeriprodukter.
Forbruget af mejeriprodukter er en betydelig bidragsyder til det globale fødevareaffald og –tab, og alene i EU bliver der ifølge Chr. Hansen hvert år smidt 1,5 mio. tons yoghurt ud, hvilket svarer til cirka 17 procent af al den yoghurt, der bliver produceret.

Innospexion for udviklingen af en røntgenbaseret sorteringsteknologi til affald.Ved at gentænke brugen af røntgen gør InnospeXion det muligt at sortere store mængder affald, præcist og effektivt. Teknologien kan således hjælpe med at genvinde forskellige materialer, der kan genanvendes, hvormed mængden af affald reduceres, mens unødvendig forbrænding minimeres. På den måde bidrager InnospeXions løsning til reduktion af CO2-emissioner.

Visblue som har udviklet en batteriteknologi, der gør det muligt at lagre overskydende strøm fra sol og vindvedvarende energikilder og frigive den igen, når man skal bruge den. Det betyder, at VisBlue er med til at sikre en bedre adgang til og udnyttelse af bæredygtig og pålidelig strøm, da virksomhedens såkaldte redox flow-batteri sikrer en stabil adgang til den strøm, der genereres fra vedvarende energikilder.

Med prisen følger 50.000 kr. 

 

 

3/9 2019
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april