Danske virksomheder får hjælp til at bruge 3D-print

Danske virksomheder får hjælp til at bruge 3D-print

Teknologisk Institut og de øvrige seks GTS-institutter løbet af de næste fire år i en ny resultatkonktrakt give danske virksomheder unik adgang til både udstyr og rådgivning, der sikrer, at de kan udvikle de nødvendige kompetencer inden for produktion og håndtering af 3D-print

Hos Teknologisk Institut er det en klar målsætning, at flere danske virksomheder får brugt de mange muligheder, 3D-print har. Implementeringen af 3D-print i den danske fremstillingsindustri er et vigtigt element i den globale digitale omstilling, som 3D-print er en naturlig forlængelse af.

For at den danske fremstillingsindustri kan matche den internationale efterspørgsel og det stigende pres fra udenlandske konkurrenter, vil Teknologisk Institut hjælpe mellemstore og mindre danske virksomheder med implementeringen af 3D-print.

- De danske virksomheder er desuden økonomisk udfordrede i brugen af 3D-print – både fordi udstyret er omkostningstungt, og fordi de mangler viden og adgang til pilotproduktion. Det skal selvfølgelig ændres. På Teknologisk Institut har vi derfor et ønske om at fjerne de barrierer, danske virksomheder står over for, så de kan komme i gang med at udnytte de produktionsmæssige fordele: Vi har nemlig allerede det dyre udstyr og dygtige fagfolk inden for 3D-print og printet elektronik, fortæller Mikkel Agerbæk, divisionsdirektør på Teknologisk Institut.

Danske virksomheder skal gribe mulighederne ved 3D-print
- Målsætningen for Teknologisk Institut er, at danske virksomheder griber de mange muligheder, 3D-print har. Bliver mulighederne grebet, vil det stille fremstillingsindustrien i Danmark i en stærkere position i forhold til efterspørgsel på det globale marked – og står den danske fremstillingsindustri stærkere globalt, baner det vej for vækst og udvikling, hvilket fastholder og skaber nye arbejdspladser i Danmark, tilføjer Mikkel Agerbæk.

Overordnet set er det målsætningen hos Teknologisk Institut at give danske virksomheder den oplagte mulighed for at løfte niveauet af fleksibilitet, agilitet og robusthed og derved skubbe fremstillingsindustrien i Danmark i den rigtige retning.

Demo-cases og værdikæden er i fokus
I implementeringen af 3D-print hos de danske virksomheder er democases helt centralt, og forventningen hos Teknologisk Institut er, at over 300 danske virksomheder vil deltage med henblik på at få erfaring med, hvordan man anvender 3D-print på den mest fordelagtige måde.

- Målet er at udbrede anvendelsen af 3D-print generelt, og gennem democasene kan de danske virksomheder få faglig indsigt og viden og på den måde, bliver de bedst muligt klædt på til at stille krav til 3D-printede emner. Det giver tilmed en større sikkerhed for, atemnerne i 3D-print efterlever det, virksomhederne har bestilt, siger Mikkel Agerbæk.

Han påpeger, at democasene er en oplagt mulighed for at få indblik i additive fremstillingsteknologiers mange anvendelsesområder: Industriel 3D-print i metal baseret på Powder Bed-teknologier, tyndfilmsbelægninger baseret på PVD- og acceleratorteknologier samt Inkjet-printteknologier og sensordesign baseret på nye nanomaterialer. Alle disse områder kan bidrage til mere fleksibel og skræddersyet produktion af fx komplekse emner med specielle egenskaber.

Overordnet planlægges der i resultatkontakter et tæt samarbejde med forskellige aktører, såsom Erhvervshusene, MADE Digital, MADE Materialer, de nye netværk som fx Food & Bio Cluster Denmark, CLEAN, national klynge for life science og velfærdsteknologi, Medicon Valley Alliance (MVA), Center for Industri, m.fl.

Ud over democases har Teknologisk Institut fokus på at servicere hele værdikæden fra design, udvikling, pilotproduktion, produktion, kvalitetskontrol til dokumentation og vidensdeling. Hertil stiller Teknologisk Institut op med hjælpemidler til rådighed i form af udstyr og viden fra fagfolk til rådighed, hvilket giver de danske virksomheder de rette kompetencer til at arbejde med 3D-print samt mulighed for at skabe netværk i fremstillingsindustrien.

Format og slutmål
Slutmålet for Teknologisk Institut er i løbet af de fire år at få opbygget en fagligt stærk og udstyrstung Test-, Demonstrations- og Udviklingsfacilitet (TDU), som kan gavne dansk industri og sætte fokus på industrielt anvendte additiver fremstillingsteknologier. Samtidig vil TDU'en lukke et identificeret hul i markedet ved at bygge på mere end 10 års udviklingsaktiviteter, mere end 30 FoU-projekter, en solid markedsindsigt og ikke mindst mere end 100 mio. DKK, som Teknologisk Institut har investeret i strategisk udvalgte state-of-the-art additive teknologier.

Arbejdet med at få danske virksomheder i gang med additive fremstillingsteknologier er en del af resultatkontrakten Additive fremstillingsteknologier – Innovativ værdiskabelse i dansk fremstillingsindustri, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsenog foregår i perioden 2021-2025.

GTS-institutterne
Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.

-lipe

31/3 2022
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april