Gratis uddannelse og jobgaranti hos DEKRA

Gratis uddannelse og jobgaranti hos DEKRA

Uddannelsesvirksomheden mangler 40 nye medarbejdere til at undervise fremtidens chauffører

Den danske transportbranche mangler både chauffører og undervisere til at uddanne dem. Derfor har uddannelsesvirksomheden DEKRA nu sat jagten ind på 40 nye medarbejdere, som skal være faglærere inden for transport, storvognskørelærere og B-kørelærere. Og de nye medarbejdere tilbydes både gratis uddannelse til storvognskørelærer og garanti for efterfølgende job hos Dekra.

 - Vi vokser, og vi har en stor opgave med at få undervisere og kørelærere nok til vores uddannelser. Der er simpelthen ikke nok undervisningsressourcer i markedet lige nu, og det er en nødvendighed for transportbranchen, at vi får uddannet flere chauffører, så vi kan opfylde efterspørgslen i de kommende år, siger koncerndirektør i Dekra, Peter Laursen.

Brug for 2.500 nye chauffører

Ifølge transportsektorens uddannelseskampagne \'Job i Transport\', som brancheforeningen ATL og 3F står bag, vil Danmark i de kommende år få brug for 2.500 nye chauffører.

- Men hvis ikke vi har nok faglærere og kørelærere til at uddanne fremtidens chauffører, kan vi ikke tilfredsstille markedsbehovet, og uden chauffører kan vi som samfund ikke få vores varer, mad, byggematerialer, medicin og andre nødvendigheder transporteret rundt i Danmark, siger Peter Laursen.

Dekra’s 40 nye medarbejdere vil få job i eksisterende og nye afdelinger af Dekra i hele landet, blandt andet i områder, hvor danske chauffører har manglet gode, lokale uddannelsesmuligheder.

Uddanner 40.000 om året

Dekra har i dag cirka 200 faglærere og forventer med rekrutteringen af 40 nye undervisere at kunne øge antallet af uddannede chauffører med omkring 15 procent.

- I dag uddanner og efteruddanner vi 40.000 chauffører om året. En realistisk målsætning er, at vi med tilgangen af 40 nye undervisere kan uddanne yderligere 5-7.000 chauffører hvert år. Vi håber, det vil matche det antal chauffører, Danmark mangler, idet det også må forventes, at en del nuværende chauffører vil gå på pension i de kommende år, siger Peter Laursen.

 -lipe

22/5 2017
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april