Kørsels- og lagerdisponenter er godt i gangHer er det det forrige hold på Trin3-uddannelsen på EUC Lillebælt. De bestod i november 2015.

Kørsels- og lagerdisponenter er godt i gang

EUC Lillebælt startede med et nyt hold disponentlærlinge på Trin3-uddannelsen. Man begyndte med 15 elever, og de er der stadig alle sammen efter to måneder

EUC Lillebælt startede et nyt hold på kørsels- og lagerdisponentuddannelsen (Trin3) den 13. januar.

Udover de 15 elever, som følger hele uddannelsen igennem, har EUC Lillebælt op til fire AMU-kursister, som tager de fag ad gangen, som passer ind i driften i deres virksomhed.

Udmeldingen fra uddannelsesstedet er at det er helt fint med en stor volumen på holdet, da eleverne har stor mulighed for at sparre med mange forskellige mennesker.

Det går faktisk rigtigt fint med samarbejdet, der også minder om en disponents dagligdag, hvor de konstant skal forholde sig til mange forskellige mennesker og konstant skifte fokus uden at ende i alt for stressede situationer.

Anerkendelse er nøgleordet

- Vi har på nuværende tidspunkt uddannet 130 disponenter, siden vi startede uddannelsen som den første skole i landet. Der er en stor glæde at se tilbage på, hvordan man som underviser kan være med til at sætte en god personlig og faglig udvikling i gang hos den enkelte elev. Vi uddanner meget bredt. Vi har nogle som først skal i gang med deres første disponentjob efter uddannelsen, og som kun er delvis med ind over de vigtige beslutninger i deres virksomhed. Vi har andre, som er teamledere eller chefens højre hånd.

- Nogle af vores elever er kørselsdisponenter eller lagerchefer, når de starter. Da vi som undervisere altid har en anerkendende tilgang til vores elever, udvikler alle sig fra, hvor de er i deres egen udvikling. Vi har 'opdraget' vores tidligere elever til at sende os en mail, når de får nye job. På den måde kan vi følge med i, hvad der sker også efter endt uddannelse.

- De er alle på vej mod nye mål, og alle, som vi har uddannet, er i beskæftigelse, hvilket selvfølgeligt er meget positivt. Nogle af dem er også havnet i direktionen. For et par uge siden modtog jeg en mail fra en, vi havde uddannet for syv år siden. 'Hej, jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg stadig bruger alle de værktøjer, som vi har lært på uddannelsen'. En sådan mail er en stor glæde at modtage, fortæller projektleder Ann Dorit Aulbjerg.

Flere kørselsdisponenter er i gang

- Hvis vi tidligere havde et hold på 12 personer, var de 10 lagerdisponenter og de to kørselsdisponenter. Nu har det ændret sig til, at vi har ca. en halvdel af hver på det nuværende hold. Det er meget positivt, at transportbranchen nu også er begyndt at uddanne flere kørselsdisponenter, fortæller projektleder Ann Dorit Aulbjerg.

EUC Lillebælt har indtag på uddannelsen to gange om året, i januar og august måned. De to hold afvikles aldrig samtidigt. Det betyder, at eleverne hurtigt kan få tilbudt noget andet i tilfælde af sygdom.

- Hvis en arbejdsgiver fortæller, at de har højsæson i nogle bestemte måneder, har vi så mulighed for, at hans elever kan gå på to forskellige hold, så vi tager hensyn til driften i den pågældende virksomhed, siger Ann Dorit Aulbjerg.

Store dele af uddannelsen kan tages som AMU-kurser. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver synes, at det er for lang tid at undvære disponenten i 15 uger på et år, ja, så kan eleverne, eksempelvis før opstart af uddannelsen, afvikle nogle uger på AMU-delen.

- Disponenten vil i så fald få afkortning af skoledelen, når han påbegynder selve uddannelsen af et års varighed, uddyber Ann Dorit Aulbjerg.

EUC Lillebælt er allerede ny begyndt at oprette holdet til august indtaget 2016 og der er stadig ledige pladser.

-hawin

 

1/4 2016
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april