Ny portal hjælper SMV'er med cirkulær økonomi

Ny portal hjælper SMV'er med cirkulær økonomi

Undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at landets små og mellemstore virksomheder tripper for at komme videre med at genanvende materialer, designe produkter så de kan genbruges eller producere mindre affald

Produkter med længere holdbarhed, mindre affald i containeren og genanvendelse af gamle materialer er gode idéer, mener mange danske virksomheder. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at ni ud af 10 af de små og mellemstore virksomheder er positive over for cirkulær økonomi, og størstedelen arbejder allerede med cirkulær økonomi i hverdagen. Samtidig vokser kendskabet til fænomenet.

Cirkulær økonomi er et begreb, som handler om, at vi designer, producerer og forbruger vores produkter på en måde, så vi får mest mulig værdi ud af ressourcerne og forhindrer, at produkter og materialer ender som affald.

- Det er positivt, at kendskabet til cirkulær økonomi når ud i stadig flere virksomheder, og at så mange af dem er positivt indstillet. Det tyder på, at der er et stort potentiale, som miljøet og virksomhederne kan få glæde af. Nu lancerer vi en ny portal, der kan hjælpe dem, siger Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Undersøgelsen og portalen bygger videre på de anbefalinger, som regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi afleverede lige inden sommerferien. Anbefalingerne fremhæver bl.a. behovet for at understøtte små- og mellemstore virksomhed med vejledning om cirkulær økonomi.

Regeringen forventer at følge yderligere op på Advisory Board for cirkulær økonomis anbefalinger omkring årsskiftet.


Nyt site skal hjælpe virksomheder i gang

Nu åbner Miljøstyrelsen for sitet CirkulærVirksomhed.dk, som skal give små og mellemstore virksomheder mere viden om cirkulær økonomi.

Her kan de få informationer om, hvordan man gør sin produktion grønnere, og hvordan man kan bruge en grøn profil i markedsføringen af virksomheden. Samtidig er der inspiration fra en række virksomheder, som i dag arbejder med cirkulær økonomi. CirkulærVirksomhed.dk skal hjælpe de mange virksomheder, der holder sig tilbage fra genanvendelse og reduktion af spild i produktionen, fordi de mangler viden om emnet. Lidt over halvdelen af virksomhederne i Miljøstyrelsens undersøgelse mener, at de ikke ved nok om cirkulær økonomi til at anvende det i virksomheden.

- Jeg vil gerne bidrage til, at danske virksomheder får mere viden om, hvordan de anvender cirkulær økonomi, så de kan vælge de bæredygtige løsninger. Derfor kommer Miljø- og Fødevareministeriet nu med et initiativ, som giver virksomhederne inspiration til hvilke løsninger, der virker, siger Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.


Fakta:

- Cirkulær økonomi er et begreb, der særligt har vundet indpas de sidste par år. Cirkulær økonomi handler om at bruge og genbruge ressourcer og produkter mere effektivt til gavn for både miljø og økonomi.

- Undersøgelsen er lavet af Epinion for Miljøstyrelsen i juni 2017 og bygger på besvarelser fra 610 små og mellemstore virksomheder.

- 29 % af virksomhederne har hørt om begrebet cirkulær økonomi. Til sammenligning viste en tilsvarende undersøgelse fra Fortum, at kun 9 % af de adspurgte danske virksomheder i 2016 kendte til begrebet cirkulær økonomi.

- 56 % af virksomhederne har allerede i dag fokus på at reducere brugen af råstoffer/materialer, spild og affaldsmængder.

- 88 % af virksomhederne har en positiv holdning til cirkulær økonomi.

- 51 % af virksomhederne mener ikke, at de ved nok om cirkulær økonomi.

- 53 % mener, at der ligger et forretningsmæssigt potentiale i cirkulær økonomi.

- Sitet som lanceres i dag hedder CirkulærVirksomhed.dk. Det indeholder viden om CØ, cases fra virksomheder og blogindlæg.

- Værktøjerne på CirkulærVirksomhed.dk er en videreudvikling af Green21.dk og sitet er medfinansieret af DI.

-lipe

17/10 2017
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris
  • Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

    uddannelse ›AMU Syd tilbyder uddannelseskurser til kørsel med teleskoplæssere, og afholder dem på både på dansk, engelsk og polsk. Fornylig leverede Scantruck tre nye Manitou-teleskoplæssere til uddannelsesinstitutionen
  • Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    Mere fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser

    uddannelse ›Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Kommuner sjofler juniormesterlære

    Kommuner sjofler juniormesterlære

    uddannelse ›Langt de fleste kommuner lever stadig ikke op til regeringens målsætning om, at mindst fem procent af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære
  • Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    Seks ud af 10 kommende autolakerere er kvinder

    uddannelse ›Flere kvinder vælger traditionelle mandefag som f.eks. autolakerer, procesoperatør og lastbilchauffør. Det viser analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  •  Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    Talenter fra 48 fag klar til DM i Skills

    uddannelse ›285 automatikteknikere, mekanikere, procesoperatører med mange flere stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april