SMVdanmark er skuffet over finansloven

SMVdanmark er skuffet over finansloven

De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Den netop fremlagte finanslov for 2023 indeholder ikke det forventede økonomiske løft af erhvervsuddannelserne, og det får Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, til at vende tommelfingeren nedad

-Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Samtidigt stiger behovet for dygtige håndværkere til den praktiske del af grønne omstilling. Så vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende, siger han og fortsætter:

-Det er især de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud, når der skal sættes solceller på tagene, have isoleret vores bygninger eller udskiftet gasfyret. Men det bliver svært i fremtiden, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster, siger han.

Også gode tiltag
Finansloven rummer dog enkelte tiltag, der får ros af Jakob Brandt.

-Højere personfradrag for unge under 18 år, så de får større tilskyndelse til at søge fritidsjob, er helt rigtigt set af politikerne. Flere undersøgelser viser, at har du haft et fritidsjob, har du større chance for at gennemføre en uddannelse og få fuldtidsjob senere. Jo tidligere vi kan koble unge mennesker sammen med erhvervslivet, jo bedre, siger han.

Også flere penge til domstolene får ros.

Vi har set eksempler på virksomheder, der opgiver retssystemet, selv om de har en god sag. For ventetiden ved domstolene overstiger langt, hvad der er rimeligt, og det orker virksomhederne ikke at vente og bruge ressourcer på. Det tilskud fra Finansloven falder på et tørt sted, men jeg forventer, at den øgede bevilling fortsætter de kommende år indtil vi har fået høvlet ventetiden ned til et acceptabelt niveau, siger Jakob Brandt.

-lipe

25/4 2023
  • EU-regel blokerer for fritidsjob

    EU-regel blokerer for fritidsjob

    uddannelse ›Analyse fra SMVdanmark viser, at hver tredje lille - og mellemstore virksomhed har opgaver, der egner sig til unge under 18 år. Alligevel holder besværlige regler, usikkerhed og manglende viden mange virksomheder tilbage fra at ansætte fritidsjobbere
  • HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

    uddannelse ›Gennem et samarbejde mellem Teknovation og BITVA får maskiner, produktionsudstyr værktøj mm. sit eget område, når den næste HI-messe åbner i 2027
  • 15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    15 fagatleter udtaget til WorldSkills i Shanghai

    uddannelse ›En autolakerer, en e karrosseritekniker, og en entreprenørmaskinemekaniker er blandt de unge danskere, som skal deltage i de internationale Skills-mesterskaber til september
  • Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    Fælles indsats for genbrug af industriprodukter

    uddannelse ›Erhvervsgiganter som DSV, Danfoss og Grundfos er gået sammen med bl.a. Teknologisk Institut om at undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  • Her er industriens danmarksmestre 2026

    Her er industriens danmarksmestre 2026

    uddannelse ›Efter tre intense konkurrencedage kulminerede dette års DM i Skills 2026 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i 48 forskellige fag. Se vinderne fra industriens ni konkurrencefag
  • Bølgepap får sin egen messe

    Bølgepap får sin egen messe

    uddannelse ›For første gang arrangerer FESPA en særlig event, når "Corrugated-messe 2026" byder velkommen i messecentret Fira de Barcelona fra den 19. til den 22 maj
  • EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    EU-topchef fremhæver Femern som vækstmotor

    uddannelse ›Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby
  • Fem projekter i spil til Plastprisen

    Fem projekter i spil til Plastprisen

    uddannelse ›3D-plastprint i storskala, digital beregning af klimaaftryk, strækhætte med 35 % certificeret genanvendt plast, filtersystem til mikroplast og omdannelse af CO2 til plast er i finalen til Plastindustriens pris