Socialdemokratiet holder fast ved den danske model

En central del af det nye socialdemokratiske principprogram er en indsats mod social dumping

Af Dan Bjerring
Aalborg

I forbindelse med vedtagelsen af det nye socialdemokratiske principprogram peger partiets ordfører mod social dumping, Mattias Tesfaye, på, at det danske arbejdsmarked fortsat skal reguleres gennem aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere:

- Det ville i alle tidligere principprogrammer i Socialdemokratiets historie have været en banalitet, men det er det ikke længere. Det er en vigtig politisk erklæring, at vi står fast på, at der ikke skal være lønindblanding, og at arbejdsmarkedets parter frit kan forhandle overenskomster. Det betyder altså også, at vi ikke er tilhængere af ved lov fastsatte mindste lønninger. Det pres, der har været på især den ufaglærte del af arbejdsmarkedet, ønsker vi at opretholde og øge en myndighedskontrol af, siger Mattias Tesfaye til BygTek.

Store udfordringer
Han erkender, at udfordringerne for fagbevægelsen efter åbningen af de frie grænser til Østeuropa har været ’markant større, end man troede’:

- Til gengæld synes jeg, at der de seneste år er mange fagforeninger, som er kommet godt efter det. I dag er den største udfordring myndighedernes håndhævelse af både skattelovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen og udlændingelovgivningen. Der er for lille en risiko for at ’blive taget med bukserne ned’, hvis man snyder. De fleste arbejdsgivere overholder loven, men nogle regner på risikoen i forhold til indtjeningen ved at drive eksempelvis vikarbureau uden at indberette skat, fortsætter den socialdemokratiske ordfører, der selv er faglært murer.

Fagforeningen sørgede for skurvogn
Han slår fast, at myndighederne i højere grad end tidligere er nødt til at håndhæve lovgivningen:

- Da jeg startede i lære, var det sådan, at havde vi ikke en skurvogn, ringede vi til fagforeningen, der sørgede for, at vi fik en skurvogn. Men det er ikke en del af overenskomsten at have en skurvogn. Det står derimod i Arbejdsmiljøloven. Men mange uorganiserede polakker har ingen skurvogn, og de kan ikke ringe til fagforeningen, fordi de ikke er medlemmer. Så får de ingen skurvogn, hvis ikke Arbejdstilsynet har ressourcer til i højere grad at kontrollere, at tingene er i orden. Der er en masse bestemmelser i Arbejdsmiljøloven, som arbejdsmarkedets parter selv tidligere håndhævede, siger Matthias Teafaye.

Den frie bevægelighed
Han var engang af den overbevisning, at de fleste, der ikke er medlemmer af en fagforening, ikke var blevet spurgt. Men sådan forholder det sig ikke med mange østeuropæere:

- Hvis man bor i eksempelvis Litauen og er udstationeret i Danmark til 80 kroner i timen, og kan arbejde alle de timer man vil – også i weekenden og om aftenen – har du ingen interesse i at melde dig ind i en fagforening. Melder du dig ind, er du forpligtet til at sige til fagforeningen, at du ikke arbejder til overenskomstmæssig løn. Så mister du dit arbejde, og så er du tilbage i Litauen...

Han mener, at hele grundproblemet ved udstationering er, at man ikke i længden kan organisere udstationeret arbejdskraft:

- Når først østeuropæerne flytter hertil, så melder de sig i langt højere grad ind i fagforeningerne som en del af deres integration. Jeg tror, at vi i højere grad skal se arbejdskraftens frie bevægelighed som en mulighed for at flytte til et andet land og etablere sig. I mindre grad en mulighed for at blive udstationeret til et andet land, slutter Matthias Tesfaye.