Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomhederchefkonsulent hos SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.

Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomheder

Samarbejdet med skolerne om elevernes udvikling ift. uddannelsens mål og kendskab til de rette kontaktpersoner på skolerne halter visse steder og samtidig oplever små virksomheder oftere problemer med samarbejdet. Det viser SMVdanmarks analyse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne. SMVdanmark peger endvidere på at erhvervsskolerne bør have et endnu større økonomisk løft

Erhvervsskolen College 360 i Silkeborg får tæt på topkarakter af de virksomheder, der har skolens mekaniker-elever ansat i en læreplads. Skolen får 9,7 ud af 10 i karakter, når virksomhederne skal vurdere samarbejdet med skolen.

Anderledes ser det ud lidt længere sydpå på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev. EUC Syd uddanner også mekanikere, men her giver virksomhederne kun 6,3 ud af 10 i karakter for samarbejdet om mekanikerlærlingene.

Forskellen på de to skoler er ikke usædvanlig, for generelt er det der stor forskel på virksomhedernes tilfredsheds med erhvervsskolerne i Danmark. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, der indgår som en del af Børne- og Undervisningsministeriets årlige virksomhedsundersøgelse.

Selv om mange virksomheder har et godt samarbejde med erhvervsskolerne, er det især når det gælder samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, der bliver vurderet lavt. Og der er en klar tendens til, at det er de mindre virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over, at der er en del skoler, der får lave karakterer af de virksomheder, de samarbejder med.

- Vi risikerer, at hvis samarbejdet med erhvervsskolerne halter, så står nogle virksomheder af, og siger nej tak til at uddanne elever og lærlinge. Og da vi i fremtiden vil få en massiv mangel på faglært arbejdskraft, så det er meget ærgerligt, hvis samarbejdet er en sten i skoen, siger han.

Stem med fødderne
Virksomhederne skal ifølge SMVdanmark i sidste ende være klar til at ”stemme med fødderne”, hvis de gentagne gange oplever, at kvalitet og samarbejde ikke er, som det skal være.

- Virksomhederne er kunder i erhvervsskolernes butik, og hvis butikken – dvs. skolen - gentagne gange ikke kan levere den ønskede kvalitet, så må man afbryde samarbejdet og henvende sig til en anden skole. Det kan give en udfordring med transport for lærlingene, men mange skoler giver gode muligheder for, at lærlinge kan bo på skolehjem, hvis de uddanner sig længere væk hjemmefra, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han mener dog, at analysen først og fremmest skal hjælpe de skoler, der får en lav score til at lære fra dem, der får en høj. For der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende, mener han.

- Først og fremmest handler det om tydelig kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men vi møder også frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så eleverne ikke møder op med den rette viden.

- Så skal virksomheden til at oplære dem ”forfra”, fordi virksomheden er langt foran skolen på fx værktøj. Derfor har vi i SMVdanmark længe arbejdet for, at politikerne giver skolerne et stort økonomisk løft. Det er i hver fald delvist lykkedes med uddannelsesaftalen fra i juni, der giver 300 mio. kr. til erhvervsskolerne fra 2025.

- Men det er ikke nok, og derfor opfordrer vi til, at politikerne investerer midler nok til erhvervsskolerne, så de kan levere den nødvendige kvalitet. Vi håber, at det er noget, som partierne prioriterer, når der skal forhandles finanslov lige om lidt, siger Kasper Munk Rasmussen.

-hawin

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 9,2 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 6,5.
  • Der er også store forskelle mellem skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for bygningsmalere svinger fx mellem 6,7 og 9,0.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.

Se SMVdanmarks undersøgelse af erhvervsskolernes evne til at samarbejde med virksomhederne HER

 

 

8/8 2023
  • 500 danske virksomheder skal sige farvel til affald

    500 danske virksomheder skal sige farvel til affald

    uddannelse ›Hvert år bliver der smidt en million tons overskudsmaterialer ud årligt fra industri- og produktionsvirksomheder. Det tal skal nedbringes gennem projekt ZeroWaste, som har fået 24 millioner kroner af Industriens Fond
  • Millionprojekt skal booste virksomheders viden om materialer

    Millionprojekt skal booste virksomheders viden om materialer

    uddannelse ›Industriens Fond skyder nu 21 mio. kr. i projektet 'Motorvej for materialeviden'. Det skal gøre hundredvis af danske virksomheder bedre i stand til at udnytte forskellige materialers egenskaber, og i et bredere perspektiv styrke konkurrenceevnen i den grønne omstilling
  • -Bekymrende lave søgetal til erhvervsuddannelser kalder på handling

    -Bekymrende lave søgetal til erhvervsuddannelser kalder på handling

    uddannelse ›SMVdanmark foreslår blandt andet skattefradrag til unge for at vende den negative udvikling, hvor kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse. Det sker efter at Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort søgetallene fra elever i 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne
  • Uddannelse i value chain management på Sjælland

    Uddannelse i value chain management på Sjælland

    uddannelse ›Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy vil med oprettelsen af uddannelse som professionsbachelor sætte fokus på bæredygtighed i hele værdikæden. Det første hold studerende starter i Lyngby til sommer
  • Professionshøjskole vil åbne ny robotuddannelse

    Professionshøjskole vil åbne ny robotuddannelse

    uddannelse ›Absalon i Kalundborg har ansøgt om at åbne ny diplomingeniøruddannelse i robotteknologi og automation. Uddannelsen skal være med til at imødekomme industriens behov både i Kalundborg og i resten af landet
  • Ny Erhvervsskole for lastbil- og buschauffører

    Ny Erhvervsskole for lastbil- og buschauffører

    uddannelse ›JUUL er blevet godkendt Erhvervsskole, og vil med udgangspunkt i hovedafdelingen i Roskilde uddanne faglærte chauffører til både lastbil og bus. JUUL har tidligere uddannet faglærte lastbilchauffører i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, og får nu sin egen selvstændige godkendelse
  • Nyt samarbejde styrker transportuddannelser i Horsens

    Nyt samarbejde styrker transportuddannelser i Horsens

    uddannelse ›Den 15. januar 2024 slår DEKRA dørene op til sin splinternye skole i Horsens. Skolen markerer en betydningsfuld udvidelse af uddannelsesmuligheder inden for transportbranchen - og placeringen er strategisk valgt
  • Velbesøgt HI-messe får ros for hele arrangementet

    Velbesøgt HI-messe får ros for hele arrangementet

    uddannelse ›Efter tre dage med 60 års jubilæum for HI Tech & Industry Scandinavia i Herning, glæder arrangererne sig over mange positive tilbagemeldinger. - De bekræfter, at HI-messen er både relevant og vigtig som platformen for de nyeste løsninger og produkter - tidseffektivt samlet på ét sted, siger administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen