Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomhederchefkonsulent hos SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.

Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomheder

Samarbejdet med skolerne om elevernes udvikling ift. uddannelsens mål og kendskab til de rette kontaktpersoner på skolerne halter visse steder og samtidig oplever små virksomheder oftere problemer med samarbejdet. Det viser SMVdanmarks analyse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne. SMVdanmark peger endvidere på at erhvervsskolerne bør have et endnu større økonomisk løft

Erhvervsskolen College 360 i Silkeborg får tæt på topkarakter af de virksomheder, der har skolens mekaniker-elever ansat i en læreplads. Skolen får 9,7 ud af 10 i karakter, når virksomhederne skal vurdere samarbejdet med skolen.

Anderledes ser det ud lidt længere sydpå på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev. EUC Syd uddanner også mekanikere, men her giver virksomhederne kun 6,3 ud af 10 i karakter for samarbejdet om mekanikerlærlingene.

Forskellen på de to skoler er ikke usædvanlig, for generelt er det der stor forskel på virksomhedernes tilfredsheds med erhvervsskolerne i Danmark. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, der indgår som en del af Børne- og Undervisningsministeriets årlige virksomhedsundersøgelse.

Selv om mange virksomheder har et godt samarbejde med erhvervsskolerne, er det især når det gælder samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, der bliver vurderet lavt. Og der er en klar tendens til, at det er de mindre virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over, at der er en del skoler, der får lave karakterer af de virksomheder, de samarbejder med.

- Vi risikerer, at hvis samarbejdet med erhvervsskolerne halter, så står nogle virksomheder af, og siger nej tak til at uddanne elever og lærlinge. Og da vi i fremtiden vil få en massiv mangel på faglært arbejdskraft, så det er meget ærgerligt, hvis samarbejdet er en sten i skoen, siger han.

Stem med fødderne
Virksomhederne skal ifølge SMVdanmark i sidste ende være klar til at ”stemme med fødderne”, hvis de gentagne gange oplever, at kvalitet og samarbejde ikke er, som det skal være.

- Virksomhederne er kunder i erhvervsskolernes butik, og hvis butikken – dvs. skolen - gentagne gange ikke kan levere den ønskede kvalitet, så må man afbryde samarbejdet og henvende sig til en anden skole. Det kan give en udfordring med transport for lærlingene, men mange skoler giver gode muligheder for, at lærlinge kan bo på skolehjem, hvis de uddanner sig længere væk hjemmefra, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han mener dog, at analysen først og fremmest skal hjælpe de skoler, der får en lav score til at lære fra dem, der får en høj. For der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende, mener han.

- Først og fremmest handler det om tydelig kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men vi møder også frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så eleverne ikke møder op med den rette viden.

- Så skal virksomheden til at oplære dem ”forfra”, fordi virksomheden er langt foran skolen på fx værktøj. Derfor har vi i SMVdanmark længe arbejdet for, at politikerne giver skolerne et stort økonomisk løft. Det er i hver fald delvist lykkedes med uddannelsesaftalen fra i juni, der giver 300 mio. kr. til erhvervsskolerne fra 2025.

- Men det er ikke nok, og derfor opfordrer vi til, at politikerne investerer midler nok til erhvervsskolerne, så de kan levere den nødvendige kvalitet. Vi håber, at det er noget, som partierne prioriterer, når der skal forhandles finanslov lige om lidt, siger Kasper Munk Rasmussen.

-hawin

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 9,2 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 6,5.
  • Der er også store forskelle mellem skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for bygningsmalere svinger fx mellem 6,7 og 9,0.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.

Se SMVdanmarks undersøgelse af erhvervsskolernes evne til at samarbejde med virksomhederne HER

 

 

8/8 2023
  • Det begyndte med en uge på prøve – det blev en kæmpe succes

    Det begyndte med en uge på prøve – det blev en kæmpe succes

    uddannelse ›Trods intensiv markedsføring er det svært at skaffe lærlinge nok i nogle brancher. Nu har en erhvervsskole opnået opsigtsvækkende succes ved at hjælpe eleverne over i ”ny mesterlære”-ordningen
  • DEKRA udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg

    DEKRA udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg

    uddannelse ›Krancertifikat bliver også snart at finde på listen over kurser til transportbranchen på det nye center. Siden det åbnede i Esbjerg i januar, er antallet af videreførte AMU-kurser allerede udvidet markant
  • Erhvervsuddannelserne kommer i fokus

    Erhvervsuddannelserne kommer i fokus

    uddannelse ›2025 skal være Erhvervsuddannelsernes år. Det mener regeringen og en lang række organisationer, der hele året vil fejre erhvervsuddannelserne med en lang række initiativer. Regeringen og Folketingets øvrige partier har afsat fem millioner kroner til projektet
  • Udsigtspunkt ved Femern Bælt-tunnelen skal bl.a. inspirere til uddannelser

    Udsigtspunkt ved Femern Bælt-tunnelen skal bl.a. inspirere til uddannelser

    uddannelse ›Femern Bælt-projektet åbner nu for det nye udsigtspunkt Pilen, der skal give besøgende mulighed for at komme tættere på det store tunnelbyggeri ved Rødbyhavn og bidrage til at inspirere unge til at vælge uddannelse inden for bygge og anlæg. Åbningen sker torsdag den 6. marts
  • Rekordstor interesse for Logistikkens Dag 2025

    Rekordstor interesse for Logistikkens Dag 2025

    uddannelse ›- Det lover godt for fremtiden inden for transport og logistik, konkluderer arrangørerne, som i mandags for tredje år i træk samlede virksomheder og unge, potentielle kommende medarbejdere i Odense
  • Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion

    Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion

    uddannelse ›Industriens Fond bevilger over 125 mio. kr. til at støtte danske virksomheder i at nedsætte ressourceforbruger og blive mindre afhængige af knappe råstoffer og usikre forsyningskæder. 4-500 virksomheder kan få støtte, og indsatsen går på alt fra materialer til ledelse
  • Ny, europæisk standard kan reducere virksomheders metalforbrug

    Ny, europæisk standard kan reducere virksomheders metalforbrug

    uddannelse ›Dansk Standard og Teknologisk Institut har udviklet retningslinjer for at måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer. De kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent
  • Varmepumper skal lette klimabelastningen i den energitunge industri

    Varmepumper skal lette klimabelastningen i den energitunge industri

    uddannelse ›Europæiske virksomheder, der producerer f.eks. asfalt og papir skal kunne skifte til varmepumper. Det mener EU, som bevilger 137 millioner kroner til et projekt, der skal lette overgangen fra fossil energi til grøn strøm