Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomhederchefkonsulent hos SMVdanmark, Kasper Munk Rasmussen.

Stor forskel på erhvervsskolers evne til at samarbejde med virksomheder

Samarbejdet med skolerne om elevernes udvikling ift. uddannelsens mål og kendskab til de rette kontaktpersoner på skolerne halter visse steder og samtidig oplever små virksomheder oftere problemer med samarbejdet. Det viser SMVdanmarks analyse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne. SMVdanmark peger endvidere på at erhvervsskolerne bør have et endnu større økonomisk løft

Erhvervsskolen College 360 i Silkeborg får tæt på topkarakter af de virksomheder, der har skolens mekaniker-elever ansat i en læreplads. Skolen får 9,7 ud af 10 i karakter, når virksomhederne skal vurdere samarbejdet med skolen.

Anderledes ser det ud lidt længere sydpå på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev. EUC Syd uddanner også mekanikere, men her giver virksomhederne kun 6,3 ud af 10 i karakter for samarbejdet om mekanikerlærlingene.

Forskellen på de to skoler er ikke usædvanlig, for generelt er det der stor forskel på virksomhedernes tilfredsheds med erhvervsskolerne i Danmark. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, der indgår som en del af Børne- og Undervisningsministeriets årlige virksomhedsundersøgelse.

Selv om mange virksomheder har et godt samarbejde med erhvervsskolerne, er det især når det gælder samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, der bliver vurderet lavt. Og der er en klar tendens til, at det er de mindre virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over, at der er en del skoler, der får lave karakterer af de virksomheder, de samarbejder med.

- Vi risikerer, at hvis samarbejdet med erhvervsskolerne halter, så står nogle virksomheder af, og siger nej tak til at uddanne elever og lærlinge. Og da vi i fremtiden vil få en massiv mangel på faglært arbejdskraft, så det er meget ærgerligt, hvis samarbejdet er en sten i skoen, siger han.

Stem med fødderne
Virksomhederne skal ifølge SMVdanmark i sidste ende være klar til at ”stemme med fødderne”, hvis de gentagne gange oplever, at kvalitet og samarbejde ikke er, som det skal være.

- Virksomhederne er kunder i erhvervsskolernes butik, og hvis butikken – dvs. skolen - gentagne gange ikke kan levere den ønskede kvalitet, så må man afbryde samarbejdet og henvende sig til en anden skole. Det kan give en udfordring med transport for lærlingene, men mange skoler giver gode muligheder for, at lærlinge kan bo på skolehjem, hvis de uddanner sig længere væk hjemmefra, siger Kasper Munk Rasmussen.

Han mener dog, at analysen først og fremmest skal hjælpe de skoler, der får en lav score til at lære fra dem, der får en høj. For der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende, mener han.

- Først og fremmest handler det om tydelig kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men vi møder også frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så eleverne ikke møder op med den rette viden.

- Så skal virksomheden til at oplære dem ”forfra”, fordi virksomheden er langt foran skolen på fx værktøj. Derfor har vi i SMVdanmark længe arbejdet for, at politikerne giver skolerne et stort økonomisk løft. Det er i hver fald delvist lykkedes med uddannelsesaftalen fra i juni, der giver 300 mio. kr. til erhvervsskolerne fra 2025.

- Men det er ikke nok, og derfor opfordrer vi til, at politikerne investerer midler nok til erhvervsskolerne, så de kan levere den nødvendige kvalitet. Vi håber, at det er noget, som partierne prioriterer, når der skal forhandles finanslov lige om lidt, siger Kasper Munk Rasmussen.

-hawin

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 9,2 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 6,5.
  • Der er også store forskelle mellem skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for bygningsmalere svinger fx mellem 6,7 og 9,0.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.

Se SMVdanmarks undersøgelse af erhvervsskolernes evne til at samarbejde med virksomhederne HER

 

 

8/8 2023
  • Lov skal stoppe vildledende, grøn markedsføring

    Lov skal stoppe vildledende, grøn markedsføring

    uddannelse ›Ord som "grøn”, ”bæredygtig” og ”miljøvenlig” skal fra september næste år være ulovligt at bruge for virksomheder, hvis de ikke kan dokumentere det. Påstande om planlagt klimaneutralitet bliver også forbudt. Det er indholdet i et lovforslag, regeringen nu fremsætter i Folketinget
  • Flere unge vil være faglærte fra EUC Sjælland

    Flere unge vil være faglærte fra EUC Sjælland

    uddannelse ›Netop opgjorte ansøgningstal viser en markant fremgang i antallet af unge, der ønsker at tage en faglært uddannelse på EUC Sjælland. Ifølge uddannelseschef Ole Holm, hænger det sammen med, at de unge har fået øje på de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne giver
  • Forberedelserne til HI-messen er i fuld gang

    Forberedelserne til HI-messen er i fuld gang

    uddannelse ›Med cirka syv måneder til 2025-udgaven af messen er udstillerne allerede i gang med at forberede deres stande og generelle indsats på messen. Og forventningerne er i top hos f.eks. Lemvigh-Müller, som blandt andet vil fokusere på VMT-løsninger via sit SMARTLager-koncept
  • Nyt AI-kursus til industriens medarbejdere

    Nyt AI-kursus til industriens medarbejdere

    uddannelse ›God, brugbar og relevant hjælp fra en AI kræver, at man som bruger kan skrive de rigtige spørgsmål og anmodninger til den kunstige intelligens på de rigtige måder. Og det vil det nye AMU-kursus ’Brug af AI prompting i industrien’ klæde industriens faglærte og ufaglærte medarbejdere på til
  • Det begyndte med en uge på prøve – det blev en kæmpe succes

    Det begyndte med en uge på prøve – det blev en kæmpe succes

    uddannelse ›Trods intensiv markedsføring er det svært at skaffe lærlinge nok i nogle brancher. Nu har en erhvervsskole opnået opsigtsvækkende succes ved at hjælpe eleverne over i ”ny mesterlære”-ordningen
  • DEKRA udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg

    DEKRA udvider endnu en gang kursustilbud i Esbjerg

    uddannelse ›Krancertifikat bliver også snart at finde på listen over kurser til transportbranchen på det nye center. Siden det åbnede i Esbjerg i januar, er antallet af videreførte AMU-kurser allerede udvidet markant
  • Erhvervsuddannelserne kommer i fokus

    Erhvervsuddannelserne kommer i fokus

    uddannelse ›2025 skal være Erhvervsuddannelsernes år. Det mener regeringen og en lang række organisationer, der hele året vil fejre erhvervsuddannelserne med en lang række initiativer. Regeringen og Folketingets øvrige partier har afsat fem millioner kroner til projektet
  • Udsigtspunkt ved Femern Bælt-tunnelen skal bl.a. inspirere til uddannelser

    Udsigtspunkt ved Femern Bælt-tunnelen skal bl.a. inspirere til uddannelser

    uddannelse ›Femern Bælt-projektet åbner nu for det nye udsigtspunkt Pilen, der skal give besøgende mulighed for at komme tættere på det store tunnelbyggeri ved Rødbyhavn og bidrage til at inspirere unge til at vælge uddannelse inden for bygge og anlæg. Åbningen sker torsdag den 6. marts