Stor interesse for at blive faglært lastbilchauffør
Et stigende antal unge ser gode fremtidsmuligheder i transportbranchen og starter på erhvervsuddannelsen for lastbilchauffører (Vejgodstransportuddannelsen) hos Dekra
Transportbranchens kamp for at afhjælpe manglen på faglærte lastbilchauffører i Danmark er kommet godt fra start. Hos Dekra, der er landets største private uddannelsesinstitution i transportsektoren, starter over 60 elever på erhvervsuddannelsen i Brøndby den 13. august. Det er en stigning på knap 50% i forhold til optaget i både januar i år samt august sidste år.
Øget kendskab
Koncerndirektør for Dekra, Peter Laursen, er glad for den store interesse, men forventer fortsat stigende optag på de kommende hold:
- Transporterhvervet er generelt blevet bedre til at fortælle de gode historier om mulighederne for unge i vores branche, og det øger støt og roligt de unges kendskab til chaufførfaget. Vores læreplads- og jobgaranti giver tryghed både for de unge og deres pårørende, og branchen vil i stigende grad efterspørge faglærte chauffører med brede kompetencer, forventer jeg.
I trit med de unge
Udover læreplads- og jobgaranti tilbyder DEKRA undervisning indrettet efter de unges temperament og tålmodighed.
- Vi arbejder meget med nærhed og relationer. En del af de unge, der kommer hos, os har før måttet droppe en uddannelse på grund af manglende læreplads. For nogle kan 20 uger på skolebænken være hårdt, men vi visualiserer hele tiden, at de snart skal ud at køre, så de bevarer motivationen. Og da vi som specialiseret erhvervsskole kun har fokus på transportsektoren, oplever de stor interesse og høj faglighed fra alle voksne omkring dem, siger uddannelseschef på Dekra Erhvervsskole, Anja Brauner-Kristiansen.
Billigere og nemmere
Vognmændenes rekruttering af nye elever sker nemt ved specialarrangementer hos DEKRA, der udvælger et felt af kandidater.
Som led i den nye trepartsaftale skal virksomheder, der ikke uddanner nok lærlinge i forhold til deres størrelse, betale merafgift til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) svarende til 27.000 kr. pr. lærlingeårsværk, de burde have uddannet.
Omvendt slipper virksomhederne billigere i AUB-bidrag, hvis de uddanner flere lærlinge, end de er normeret til.
Samtidig er det blevet billigere at have lærlinge, idet virksomhederne får 7,4 procent mere i lønrefusion, mens lærlingene er på skolebænken.
