TI åbner nyt center for industriel 3D

TI åbner nyt center for industriel 3D

Med et nyt produktionscenter vil Teknologisk Institut uddanne virksomheder i industriel 3D-print

Med det første center af sin art i Danmark vil Teknologisk Institut uddanne virksomheder i brugen af 3D-print i industrien.

 

Centeret, som åbner i slutningen af 2017, skal demonstrere og udvikle det industrielle potentiale ved 3D-print i metal i produktionen i Danmark. På verdensplan spår Deloitte at markedet for 3D-print vil stige til mere end 20 milliarder dollars i 2020.

- Med centeret vil vi hjælpe virksomhederne med at skabe det industrielle gennembrud for 3D-print i Danmark. Teknologien benyttes allerede nu flere steder til prototyper, men potentialet for at implementere 3D-print i produktionskæden er lige så stor, hvis ikke endnu større, siger sektionsleder Jeppe Skinnerup Byskov, Teknologisk Institut.

I løbet af produktionscenterets første år sigter Teknologisk Institut efter at producere mere end 3.000 3D-printede komponenter samt at uddanne mere end 500 ingeniører, designere og direktører i teknologien. Med industriel 3D-print kan man printe unikke emner i fx metal, og teknologien indeholder en række fordele inden for design, produktionstid og pris, som passer til kundernes stigende krav om fleksible produkter og korte deadlines.

En af de første virksomheder, der er parat til at uddanne medarbejderne er Danfoss, der som partner i det nye center ser en række strategiske fordele ved at opkvalificere kompetencerne inden for 3D-print.

- Vi tror på, at 3D-printprocesserne vil blive industrialiserede inden for de nærmeste år. Ved at bruge denne teknologi i produktionen kan vi nedsætte vores omkostninger, og derfor har vi brug for uddannede medarbejdere, der er parate til at eksekvere, siger Werner Stapela, Global Head of Additive Design & Manufacturing, Danfoss.

Hos Grundfos har man i flere år arbejdet med 3D-print i metal og ser teknikken som en måde at optimere virksomhedens produktion. Med involveringen i 3D print centeret vil Grundfos gøre metalprint operationelt i virksomhedens produkter.

- Grundfos ser 3D-print som en fremtidig produktionsmetode og for os handler det om at være klar til dette og undersøge de nye muligheder inden for proces og design. Vi forventer, at 3D-print kan skabe radikale forandringer i måden vi producerer som vil bibringe øgede konkurrencefordele siger Thorsten Brorson Otte, Manager for Additive Manufacturing hos Grundfos.

-hawin

 

FAKTA:

Centeret bygges videre på de eksisterende 3D print faciliteter på Teknologisk Institut, Kongsvang Alle, Aarhus.

Antal maskiner: 5 metalprintere + maskiner til alle omkringliggende processer (hærdeovn, bearbejdningscenter, overfladebehandling o.l.)

Forventet åbning: Slut 2017

I første omgang planlægger Teknologisk Institut at investere ca. 20 mio kr. centeret. Der er indgået aftale med projektpartnerne om yderligere investering.

Centeret skal dels uddanne specialister i industriel 3D print, udføre udviklings- og produktionsopgaver for eksterne kunder samt investere i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter.

Teknologisk Institut fik installeret sin første 3D-printer i 1989 og har siden da arbejdet kontinuerligt med teknologien. De sidste ti år har TI også printet i metal, som har et stort potentiale for produktionen i danske virksomheder.

15/6 2017
  • - For få unge kommer i juniormesterlære

    - For få unge kommer i juniormesterlære

    uddannelse ›Opgørelse fra SMVdanmark viser, at regeringens forventning om, at 5 procent af en årgang skal i juniormesterlære, langt fra er indfriet. Organisationen efterlyser, at alle kommuner løfter ansvaret - især i de kommuner, hvor behovet er størst
  • Dancert godkendt til ny typeafprøvning af farlige maskiner

    Dancert godkendt til ny typeafprøvning af farlige maskiner

    uddannelse ›Personløftere, visse typer af hydrauliske pressere og maskiner med kunstig intelligens er nogle af de særligt farlige maskiner, som Teknologisk Instituts certificeringsorgan nu - som de eneste i Danmark - kan CE-certificere
  • Det skal være lettere at investere i produktionsanlæg

    Det skal være lettere at investere i produktionsanlæg

    uddannelse ›Virksomhedsguidens SMV-rettede vejledning får suppleret en ny digital indsats, som skal gøre det lettere og hurtigere for produktionsvirksomheder at etablere og udvide
  • Dansk medaljerekord ved årets EuroSkills

    Dansk medaljerekord ved årets EuroSkills

    uddannelse ›Det danske landshold ved EuroSkills Herning 2025 i sidste uge er kommet hjem med 27 medaljer - 1 guld, 6 sølv, 6 bronze og 14 Medallion for Excellence
  • Godt nyt for den grønne omstilling

    Godt nyt for den grønne omstilling

    uddannelse ›Diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi på AU Herning er i voldsom vækst. På to år er antallet af førsteprioritetsansøgere vokset med mere end 200 procent
  • 20 danske startups præsenterer sig på HI

    20 danske startups præsenterer sig på HI

    uddannelse ›Når årets store teknologi-event, Technomania igen i år er en del af messen i næsten måned, vil en række teknologibaserede startup-virksomheder både udstille og pitche deres opfindelser
  • Kong Frederik besøger EuroSkills Herning 2025

    Kong Frederik besøger EuroSkills Herning 2025

    uddannelse ›Når 597 af Europas dygtigste, unge faglærte samles til Danmarks største uddannelsesevent i Herning fra på onsdag til fredag, kan de udover konkurrencerne se frem til besøg af Hans Majestæt, Kongen, som har meddelt sin ankomst på torsdag
  • Fokus på fremtidens faglærte

    Fokus på fremtidens faglærte

    uddannelse ›Gammel Havn i Middelfart blev atter forvandlet til et pulserende centrum for faglærte, for uddannelse, håndværk og karriereinspiration. Craftfestival 2025 samlede for fjerde år i træk kommunens 7.-10. klasser til to dage fyldt med oplevelser