Utraditionelt samarbejde skaber nye veje til rekruttering af chauffører

Utraditionelt samarbejde skaber nye veje til rekruttering af chauffører

Med etableringen af Transportens Rekrutteringsalliance samler godstransportbranchen de fire væsentligste aktører - virksomheder, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen - i en fælles indsats for at rekruttere flere lastbilchauffører

Målet er at udvikle mere effektive løsninger og samtidig sætte nye standarder for rekruttering på det danske arbejdsmarked. Alliancen, som 3F, ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) står bag, har allerede ført til syv konkrete pilotprojekter.

Nogle gange sidder jobcentrene med ledige, der sagtens kunne blive chauffører, men ender andre steder. Det sker også, at transportvirksomhederne søger forgæves efter medarbejdere, som fagbevægelsen eller jobcentrene kunne hjælpe dem med at få. Og det er heller ikke altid, at egnede elever på erhvervsskolernes kommer i lære som chauffører.

Udfordringer som disse kan løses ved at samarbejde bedre på tværs. Ved at de fire væsentligste aktører, når det gælder rekruttering til godstransportbranchen, kender hindandens behov og er i tæt dialog.

Derfor har 3F, ATL og DTL-A i regi af fondene Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond etableret Transportens Rekrutteringsalliance, som samler de fire aktører om fælles løsninger. Alliancen består af tre regionale netværksgrupper i henholdsvis Jylland, på Sjælland og Fyn. I løbet af alliancens første år har grupperne været samlet fire gange, hvilket indtil videre har ført til syv konkrete pilotprojekter for rekruttering.

- Vores ambitioner for arbejdet i alliancen er først og fremmest, at aktørerne arbejder lokalt med de projekter, der er blevet iværksat. Jeg synes, at vi har fået sat mange gode skibe i søen, og jeg er helt sikker på, at de lokale aktører kommer et langt skridt videre på baggrund af arbejdet i alliancen. Vi har løftet snakken på landsplan, hvor aktører fra hele Danmark er samlet. Det lægger tryk på indsatsen, fortæller Lars William Wesch, der er direktør i AT under Dansk Industri.

Projekter skal udbredes

Transportens Rekrutteringsalliance er etableret som en del af image- og rekrutteringskampagnen "Job i Transport", som 3F, ATL og DTL-A har kørt siden 2015. Baggrunden for kampagnen er, at godstransportbranchen mangler arbejdskraft og om blot få år får brug for op imod 2.500 nye chauffører.

- Vi har valgt at danne rekrutteringsalliancen af den primære årsag, at vi kan se, at gennemsnitsalderen er høj i chaufførfaget. Jeg tror ikke, at der tidligere har været forsøg på at samle de interessenter, der skal til for at kunne sparre med hinanden og rykke branchen. Desuden ser jeg en ny tendens til, at branchen også selv arbejder på tværs og sparrer med hinanden, siger Kim René Busch, der er forhandlingssekretær i 3F og formand for Transportens Udviklingsfond.

Netværksgrupperne i Transportens Rekrutteringsalliance har indtil videre udviklet syv konkrete pilotprojekter for rekruttering. Næste skridt bliver at udbrede projekterne til resten af landet og udvikle flere, der kan stimulere rekrutteringen yderligere og bidrage til at fremtidssikre godstransportbranchen.

- Rekrutteringsalliancen har vist, at der ikke altid behøver at være langt fra ord til handling. Den har sat effektiv fokus på branchens udfordringer med at skaffe arbejdskraft og skabt en tættere dialog mellem de involverede parter. Jeg har fået stor respekt for indsatsen fra en række jobcentre, erhvervsskoler og AMU-centre, der med stort engagement har været med til at afdække problemerne og er kommet med konstruktive forslag til bedre rekruttering. Alliancen har ført til etablering af lokale netværk, der utvivlsomt vil være et godt middel til at øge tilgangen til branchen, siger Lars Overgaard, der er advokat i DTL-A under Dansk Erhverv.

-hawin

De syv pilotprojekter:

Projekt 1: Én indgang til branchen (Rekrutteringsalliancen Sjælland)

Skabe et fælles online univers for godstransportbranchen. Videreudvikling af den allerede eksisterende hjemmeside www.jobitransport.dk. Lægge vægt på visuelle elementer, som skal samle al relevant information inden for faget og målrettes både unge der ønsker uddannelse, chauffører der ønsker efteruddannelse, ledige virksomheder, skoler og jobcentre.

Projekt 2: Fokus på faglærte og lærlinge (Rekrutteringsalliancen Sjælland)

Skabe flere lærepladser i virksomhederne samt at rekruttere flere lærlinge til branchen. Udbrede information til potentielle lærlinge via jobcentrene og ved at informere virksomhederne.

Projekt 3: Branchenetværk (Rekrutteringsalliancen Sjælland)

Etableringen af to lokale branchenetværk på Sjælland: Transportnetværk Sjælland, med forankring i Jobcenter Køge, og transportnetværk Hovedstaden, med forankring i jobcenter Brøndby. Branchenetværkene skal lære hinandens udfordringer at kende for bedre at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft til godtransportbranchen.

Projekt 4: Screenings af ledige (Rekrutteringsalliancen Fyn)

Informere ledige, der søger som godschauffører på Fyn, om kravene i branchen samt frasortere de ledige, der ikke lever op til kravene. Med målsætningen om, at skabe mere opmærksomhed om godschaufførfaget samt rekruttere flere til branchen

Projekt 5: Transportmatch Fyn (Rekrutteringsalliancen Fyn)

Afholdelse af åbent hus-event i forbindelse med "Vestfyn Trækker", som havde til formål at fremvise chaufførfaget for ledige og potentielle chauffører.

Projekt 6: Lærlingeberegninger (Rekrutteringsalliancen Fyn)

Informere og oplyse transportvirksomheder om fordelene ved at have en lærling. Lave en række beregninger på økonomien ved at have en lærling, som skal vise, at lærlinge ikke kun er en god investering for fremtidens medarbejdere, men også er en god forretning.

Projekt 7: En video med fokus på brancheskift (Rekrutteringsalliancen Jylland)

Fokus på personer, der står overfor et brancheskift. Lave en video i stil med tidligere kampagnefilm for Job i Transport, med fokus på de personer, der er nedslidte eller blot ønsker nye udfordringer.

 

 

24/8 2018
  • Årets EuroSkills i Herning bliver den største nogensinde

    Årets EuroSkills i Herning bliver den største nogensinde

    uddannelse ›Aldrig før i europæisk skillshistorie har der været så mange deltagere tilmeldt til en EuroSkills-konkurrence. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket, og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark
  • Seks organisationer udgiver katalog med forslag til reducering af affald

    Seks organisationer udgiver katalog med forslag til reducering af affald

    uddannelse ›Danmarks affaldsmængder er blandt de største i Europa, og det er ikke nok at sortere mener Danmarks Naturfredningsforening, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Ingeniørforeningen IDA, CONCITO og Brancheforeningen Cirkulær. Sammen giver de 64 forslag i nyt katalog
  • ''Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte''

    ''Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte''

    uddannelse ›Ja, sådan lyder det fra SMVdanmark, der roser ny politisk aftale, som med et historisk stort beløb skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det vil nemlig kunne mærkes hos tusindvis af unge over hele landet og sikre flere faglærte, lyder vurderingen
  • Virksomheder og unge bliver bragt sammen til Teknologidagen 2025

    Virksomheder og unge bliver bragt sammen til Teknologidagen 2025

    uddannelse ›Som en del af Robotbrag i Odense sætter Dansk Robotnetværk og en række af Danmarks største produktionsvirksomheder på fredag spot på, hvordan faglærte er nøglen til bl.a innovation og vækst. Elever fra 8. klasse i hele landet er inviteret, og kan her også møde en ny, humanoid robot
  • Virksomheder skal alligevel ikke rapportere om bæredygtighed foreløbigt

    Virksomheder skal alligevel ikke rapportere om bæredygtighed foreløbigt

    uddannelse ›EU-Kommissionen har besluttet at kaste et kritisk blik på reglerne for bæredygtighedsrapportering. Derfor er både medlemslandene og Europa-Parlamentet blevet enige om at sætte det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause, indtil reglerne er blevet forenklet. Et flertal i Folketinget støtter udskydelsen
  • Nye aftaler med høje standarder i genanvendelse af glas og metal

    Nye aftaler med høje standarder i genanvendelse af glas og metal

    uddannelse ›Danmarks største kollektiv ordning, VANA, har netop udvalgt og indgået aftaler med de sorterings- og genanvendelsesanlæg, som fremover skal behandle danskernes glas- og metalemballage. Aftalerne stiller ambitiøse krav, og forventningen er, at de kan understøtte et bredt investerings- og kvalitetsløft til hele branchen
  • Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2025

    Tre nominerede til DIRA Teknologiprisen 2025

    uddannelse ›Sikkerhed, lydbølger og kunstig intelligens skal i år kæmpe om prisen fra Dansk Robot Netværk. Den bliver uddelt til Robotbrag i maj til en teknologi, der kan inspirere og øge kendskabet til nye teknologiske muligheder
  • Rekordstort dansk landsholdspiller op til EuroSkills 2025

    Rekordstort dansk landsholdspiller op til EuroSkills 2025

    uddannelse ›I alt 43 automatteknikere, bygningsstruktører, elektrikere, lastvognsmekanikere med mange flere er udtaget til Danmarks hidtil største hold, når der til september afholdes EuroSkills 2025 i Herning