43.000 m2 stor udvidelse af jernbane på Aalborg Havn

43.000 m2 stor udvidelse af jernbane på Aalborg Havn

Godstransport med jernbane er i vækst blandt de nordjyske virksomheder, og Port of Aalborg investerer nu endnu mere i at understøtte den positive trend med en helt ny jernbaneterminal på den sydøstlige del af Østhavnen

Snart bliver der endnu bedre rammer for godsbanetransporten ind og ud af Aalborg. Port of Aalborg har netop igangsat en markant udvidelse af havnens jernbaneinfrastruktur, der indebærer etableringen af et spritnyt terminalområde på i alt knap 43.000 kvadratmeter på den sydøstlige del af Østhavnen i Aalborg Øst.

- Efterspørgslen på fragt af gods via jernbane vokser hurtigt i disse år, og alene sidste år steg antallet af enkeltvogne fra
Aalborg havn med hele 75 procent. Det er et udtryk for, at de nordjyske virksomheder for alvor er begyndt at se jernbanen som et seriøst alternativ til vejtransport, og vi forventer kun, at tendensen vil tiltage yderligere over de kommende år. Derfor udvider vi nu vores kapacitet betragteligt, fortæller commercial manager hos Port of Aalborg, Rasmus Munk Kolind.

Plads til nye virksomheder
Udvidelsens første etape skal stå færdig allerede ultimo juli og tæller i alt godt 4.200 kvadratmeter terminal med 190 meter rillespor samt etableringen af et belagt areal på 12.500 kvadratmeter. I anden etape forlænges sporet til 430 meter, hvilket udvider terminalområdet med yderligere 4.900 kvadratmeter. Derudover bliver der et areal på yderligere 21.200 kvadratmeter, hvor det bliver muligt at placere en eller flere virksomheder helt tæt på jernbanesporet.

- Foruden at udvide vores jernbaneinfrastruktur betragteligt betyder udvidelsen også nye muligheder for at tilbyde virksomheder skræddersyede løsninger, hvad enten det drejer sig om etablering eller leje af arealer på en lokation, hvor de fra baghaven så at sige har direkte adgang til 4.000 europæiske jernbanehubs, siger Rasmus Munk Kolind.

Anden etape ventes klar til ibrugtagelse i løbet af fjerde kvartal i år, forklarer Rasmus Munk Kolind, der understreger, at der bliver behov for yderligere investeringer de kommende år:

- Vi har store ambitioner for vores erhvervspark, og skal den realiseres, er det afgørende, at vi løbende formår at udvikle og tilpasse vores rammer, så vi kan tilbyde fleksible, miljøvenlige og ikke mindst konkurrencedygtige logistikløsninger på land såvel som over kaj. I den forbindelse har jernbanen et kæmpe potentiale, og i takt med at infrastrukturen løbende forbedres, og antallet af ugentlige afgange øges, så kommer gods via jernbane til at spille en stadigt større rolle i fremtidens transportmiks. Vi har store ambitioner for jernbanen, og derfor kommer vi også til at udvide vores kapacitet endnu mere inden for en overskuelig fremtid, siger han.

Om Port of Aalborg A/S
Port of Aalborg er en moderne indlandshavn med et 360 graders opland, multimodale logistikløsninger og fokus på realiseringen af Aalborg Kommunes erhvervs- og bæredygtighedsstrategi. Med udgangspunkt i  udviklingsstrategien ændrer havneni i stigende grad fokus fra vandsiden til landsiden og udviklingen af den omkringliggende erhvervspark, der er udnævnt som Aalborgs fremtidige vækstzone.

Koncernen Port of Aalborg A/S omfatter 9 datterselskaber og 110 medarbejdere

-lipe

22/6 2020
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef