- Aabenraa Havn skal skabe arbejdspladser for hele grænseregionen

- Aabenraa Havn skal skabe arbejdspladser for hele grænseregionen

Med høj service og stor fleksibilitet vil den renoverede industrihavn tiltrække en mangfoldig erhvervsklynge i det logistiske kraftcenter

Det er stadig sten, sand, grus og skærver som losser to tredjedele af godsomsæ fordi de med sine 6,5 meters diameter ikke begår sig på vejnettet.

Men står det til bestyrelsen og direktøren har de ’tunge drenge’ snart fået følgeskab af en hel klynge små og mellemstore virksomheder, for det er dét, der er tanken bag den renovering og udbygning af erhvervshavnen, som bestyrelsen bag besluttede for et år siden.

- Kan vi sikre et par arbejdspladser mere i byen, er det en større succes for os end at tjene to millioner mere, siger havnedirektør Henrik Thykjær.

Han tager det som et stort skulderklap, at de over 500 medlemmer i Aabenraa Erhvervsforening i februar i år valgte den offentligt ejede havn til den allerførste modtager af prisen som ’Årets virksomhed’.

- Jeg er stolt af anerkendelsen af havnens betydning for hele området, siger direktøren, som ikke alene henviser til byens beskedne indbyggertal på 15.000, men også til hele den sønderjyske region og mere til.

- Vi betragter os som en regional havn for hele grænseområdet og en del af den logistiske ’treenighed’ med søtransporten, kombiterminalen i Padborg og Padborg Transportcenter. Havnen ligger kun seks kilometer fra motorvejen og 20 km fra Slesvig-Holsten, hvor der altså alt i alt bor 2,8 millioner mennesker. Så vi mener, vi har en meget attraktiv beliggenhed for mange virksomheder, både de etablerede og de nystartede, siger Henrik Thykjær.

Fra skibsmaster til forskerlaboratorier

De første har da også skrevet under på lejekontrakter i nogle af de lokaler, der står tilbage, efter Dong Energys beslutning om at lukke Enstedværket syd for byen for fire år siden. I 2016 blev det besluttet at rive blok 2 ned og frasælge ca. 155.000 m2 af det tidligere kraftværk. Det bliver Aabenraa Havn, der overtager arealer og bygninger, når nedrivningen er færdig i efteråret 2017, men allerede nu er der gang i udvikling og tiltrækning af virksomheder til området.

- Vi har netop budt velkommen til iværksættervirksomheden PS Rigging, som fremstiller master til sejlbåde. På to etager er der 800 kvadratmeter laboratorier med meget fint og avanceret udstyr, og i nogle af dem er der foreløbig to unge forskere, som er flyttet ind. I alt har vi 22.000 kvadratmeter bygninger, som selvfølgelig skal moderniseres, men som grundlæggende er i god stand. De er egnet til både kontorer, værksteder og laboratorier, og der er opvarmede produktions- og lagerhaller, hvor det også kan være oplagt at etablere webshops. Ud over det er der en stor, fuldt udstyret kantine, alle virksomhederne kan være fælles om. Bygningerne er konstrueret ud fra søjle og bjælkeprincippet, hvor alle indervægge kan fjernes, og det giver mulighed for, at alle virksomheder nemt kan indrette sig efter størrelse og også løbende justere efter behov, siger direktøren og understreger, at det netop er stor fleksibilitet og et højt serviceniveau, Aabenraa havn vil skille sig ud med.

- De virksomheder, som er interesserede i at etablere sig her, vil vi stå både på hænder og fødder for. Vi kan for eksempel tilbyde forholdsvist korte lejekontrakter som en starthjælp til nye iværksættere, for at de ikke skal satse for meget, før de ved, om ideerne bærer. Det er en helt væsentlig del af vores arbejde, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe virksomhederne i gang.

 

22/5 2017
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet