Aabenraa Havn styrker administration og drift

Aabenraa Havn styrker administration og drift

Franziska-Lea Haderup har netop haft sine første arbejdsdage som Økonomi- og administrationschef. Franziska, der er 40 år og bosat i Bov, har med jobbet ved Aabenraa Havn skiftet fra landevejstransport til søtransport

Franziska-Lea Haderup har i næsten fire år været ansat ved Schmitz Cargobull i Padborg, men efter en afsluttet HD-Regnskab manglede hun yderligere udfordringer, og så dukkede uventet stillingsopslaget fra Aabenraa Havn op.

- Jeg er meget glad for mit skifte til Aabenraa Havn. Jeg har fra sidelinjen kunne følge med i nogle af de positive tiltag, som Aabenraa Havn har foretaget de seneste år. Så det vakte straks min interesse, da jeg læste stillingsopslaget.
Da stillingen samtidig ville betyde, at jeg både ville få flere ansvarsområder, samt blive en del af det team, der skal forme Aabenraa Havns positive udviklingsrejse, vidste jeg, at denne stilling måtte jeg simpelthen søge, siger hun.

Aabenraa Havn står over for betydelige vækst- og udviklingsmuligheder nu og i de kommende år. Havnens nuværende kunder og deres forretning udvikler sig og det stiller krav til havnen som forudsætningsskaber for deres succes på markederne.


I løbet af de kommende år overtager havnen desuden det fulde ejerskab af arealerne ved det tidligere Enstedværket. Konkret betyder det en fordobling af havnens areal samt en mangedobling af havnens bygningsmasse. Det stiller krav til havnen, dens ledere og medarbejdere om at agere professionelt og proaktivt både over for de nuværende og kommende kunder.

Opkvalificering på alle niveauer
Henrik Thykjær, direktør for Aabenraa Havn siger:
- Aabenraa Havn er en markedsorienteret virksomhed med egen bestyrelse, ledelse og økonomi og drives på 100 % kommercielle vilkår. Havnen er og skal fortsætte med at være en konkurrencedygtig og attraktiv erhvervshavn inden for de kerneområder, som havnen fokuserer på i disse år; vind, fast bulk, recycling, udlejning og industripark. Det stiller krav om, at havnen nu og i fremtiden kan tilbyde professionel og attraktiv service og infrastruktur, som sikre attraktive rammer og skaber værdi og konkurrencefordele for vores kunder.

Havnens muligheder for at være forudsætningsskaber for kommende øgede erhvervsaktiviteter på havnen er meget store, og det gav mulighed og behov for at gentænke havnens organisation. Her blev løsningen, at både havnens administration og drift skulle styrkes, hvilket skete via oprettelse af to nye stillinger som henholdsvis Økonomi- og administrationschef, der besættes af Franziska, og en stilling som Drifts- og økonomiassistent, der besættes af Jette Hviid Hansen, der har været ansat på Aabenraa Havn i 29 år, og som derfor besidder en meget stor indsigt i havnens drift.

Der er tale om en generel opkvalificering på alle niveauer, for at kunne udleve havnens strategiske ambitioner og matche kundernes behov, lyder det fra havneledelsen.

Erwin Andresen, bestyrelsesformand siger om ansættelserne:
- Aabenraa Havn er en vigtig del af GateDenmark, som er et tværgående samarbejde mellem alle leverandører af logistik-, transport- og serviceløsninger i Aabenraa. Sammen med Padborg Transportcenter, Business Aabenraa og Aabenraa Kommune arbejder havnen på at udbygge den absolutte styrkeposition, havnen har inden for logistik og transport. Med ansættelsen af Franziska og hendes indsigt i landevejstransporten, får vi mulighed for at styrke samarbejdet i GateDenmark yderligere.

-lipe

12/8 2020
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet
  • Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    Odense Havn og Sund & Bælt forhandler om Fehmern

    havne ›De to parter har aftalt eksklusive forhandlinger om langsigtet udvikling og drift af det otte millioner m2 store anlægsområde for Fehmerntunnelen ved Rødby Havn
  • Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    Jernbanesamarbejde styrker det nordjyske erhvervsliv

    havne ›Et samarbejde mellem APM Terminals Aarhus og Port of Aalborg forbinder nu Aalborg med containerterminalen i Aarhus via en ugentlig togforbindelse. Det giver nordjyske virksomheder flere transportmuligheder og understøtter ambitionen om at flytte mere gods fra vej til jernbane
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt