Aarhus Havn udvalgt som 'Living Lab'
Med matematiske modeller og smartstyring, skal havnens virksomheder spare energi og CO2 ved at udnytte hinandens overskudsvarme og anvende solenergi fra egne anlæg og på længere sigt måske vindenergi
Aarhus havn har på flere måder vokseværk. Flere virksomheder kommer til. De eksisterende virksomheder har stigende aktiviteter, og udvidelser af havnen gør plads til endnu mere. Det kræver sit elnet. Og på den baggrund er Aarhus havn netop blev valgt til et ud af seks, danske 'living labs'.
Bag projektet står det store danske smart energy-projekt Flexible Energy Denmark (FED), der er støttet af Innovationsfonden med 30 mio. kr.
Projektet passer perfekt ind i Aarhus Havns målsætning om at blive den mest bæredygtige havn i Østersø-området og CO2-neutral i 2030. Den målsætning kræver dels en bedre udnyttelse af bæredygtig energiproduktion i takt med at samfundet elektrificeres og dels en bedre udnyttelse af energi på tværs af virksomheder indenfor samme geografiske område.
Aktuelt er der kun meget begrænset energisamspil mellem virksomhederne på havnen. Mens nogle af havnens virksomheder sender overskudsvarmen op i luften eller ud som kølevand i havnebassinet, bruger andre flaskegas og olie til opvarmning - og de kunne jo lige så godt bruge noget af naboens varme. Derfor er det hensigten, at projektet skal bidrage til at minimeret den energimængde, der i dag går til spilde.
Måling af energiforbruget hver 5. eller 15. minut
Men projektet skal også vise, hvordan virksomhederne på havnen kan blive energifleksible ved at flytte deres forbrug til tidspunkter, hvor det passer bedre for elnettet eller for den lokalt produceret vedvarende energi og overskudsvarme.
I første omgang går man i gang med at kortlægge, hvordan elforbruget varierer i virksomhederne hen over døgnet og året. Det gør man ved at sætte sensorer på energimålere i udvalgte virksomheder, så man kan opsamling data af energiforbruget f.eks. hvert 5. eller 15. minut.
De data skal bruges til at vise, hvordan virksomhederne kan være energifleksible, og hvordan forbruget vil blive i fremtiden under forskellige betingelser. Hvis man f.eks. ud fra vejrudsigter ved, at solen vil skinne om et antal timer, så kan systemer udvikles til automatisk at beslutte, om det er mest fordelagtigt at lagre energien på et fysisk batteri til senere brug, eller om det er bedre at bruge energien straks, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Havn.
FED-projektet har samlet landets førende forskere, organisationer, forsyningsvirksomheder, softwarevirksomheder og i alt seks living labs, der leverer data til projektet.
-lipe
