AAU forsker: Offentligt-privat samarbejde er løsningen på plast i havene
Hvert år ender ti millioner ton plastaffald i havet og dræber fisk og fugle. AAU har igennem deltagelse i projektet Ren Kystlinje undersøgt løsninger på problemet. Og her mener en af forskerne at offentligt-privat samarbejde er vejen frem
Hvordan håndterer vi effektivt de stigende mængder af plastaffald, der driver ind fra havene? Dette spørgsmål har været centralt for 28 kystkommuner i Kattegat-Skagerrak-regionen, som har deltaget i Projekt Ren Kystlinje.
Kommunerne har alle problemet tæt inde på livet og ønsker handling. Professor på Aalborg Universitet Kenneth Mølbjerg Jørgensen gør i øjeblikket status på sin deltagelse i projektet. Han mener, at en mere langsigtet løsning er nødvendig.
- Problemerne med håndtering af plastaffald fra havene vil fortsætte, hvis ikke vi tænker i hele kæden fra indkøb, produktion og forbrug af plastik til affaldshåndtering, påpeger AAU-forskeren.
Et fælles offentligt-privat ansvar
Kenneth Mølbjerg Jørgensens rolle i projektet har været at undersøge mulighederne for at genanvende plastaffald fra havet som led i skabelsen af en cirkulær økonomi på området. Forskeren har fokuseret på, hvilke forretningsmodeller der findes inden for plastgenanvendelse generelt.
Fra politisk hold lægges der op til, at private virksomheder skal spille en central rolle i forhold til plast-genanvendelse. Det er Kenneth Mølbjerg Jørgensen enig i. Han mener dog, at problemet er alt for vigtigt, til at vi kan overlade det til erhvervslivet at løse det.
Miljøhensyn har nemlig kun topprioritet for virksomhederne, hvis de kan gøre en forretning ud af det. Derfor kan private virksomheder kun være en del af en mere samlet indsats.
Desuden skal man passe på med at reducere problemet med plastaffald til et spørgsmål om indsamling og sortering.
- Hvis vi blot beskriver løsningerne på plastaffald som et spørgsmål om indsamling og sortering af plastaffald, vil vi altid vil være bagefter. Plastproduktionen er eksponentielt stigende. Vil vi plastproblematikken til livs, kræver det en mere konsekvent form for privat-offentligt samarbejde, hvor der stilles større krav til producenterne, mener Kenneth Mølbjerg Jørgensen.
Et spørgsmål om politisk vilje
På europæisk plan har politikerne haft stadigt større fokus på genanvendelse af plast. I januar 2018 udgav EU et plastcirkulære, som pålægger virksomheder og industrien ansvaret for at skabe systemer til at genanvende af plast.
Dette plastcirkulære blev fulgt op af den danske handlingsplan ”Plastik uden spild”, som udkom i december 2018. Et centralt punkt er, at disse systemer skal skabe vækst og jobmuligheder, hvilket selvfølgelig er vigtigt.
Problemet er imidlertid, at entreprenørskab og innovation sættes i centrum for løsningen af plastproblematikken, imens der reelt set stilles meget få krav til virksomhederne fra politisk hold.
- Visionen for en bæredygtig cirkulær økonomi går ifølge EU og den danske regering ikke via restriktioner eller forbud, men via skabelsen af stærke business cases, som kan opretholde en stor produktion og mange jobs inden for plastindustrien. I sidste ende er en langsigtet løsning dog et spørgsmål om politisk vilje, og den vilje er ikke tydelig i dag.
-hawin
Fakta:
* Projekt Ren Kystlinje startede i 2016 og stoppede ved udgangen af 2018. Hovedformålet med projektet har været at finde nye innovative løsninger på plastforureningen i havet.
* Projektet er et samarbejde mellem 28 kommuner i Norge, Sverige og Danmark samt Skagen Uddannelsescenter, KIMO Danmark, Göteborg Universitet, Havforskningsinstituttet og Aalborg Universitet. Læs mere om projektet her.
* Kenneth Mølbjerg Jørgensen præsenterer konklusionerne i en artikel i tidskriftet Samfundslederskab i Skandinavien med titlen ”Plastik fantastisk: En analyse og diskussion af politikker for plastaffaldshåndtering”.
